Døtre betyder ikke længere, hvad de engang gjorde

Døtre betyder alligevel ikke længere, hvad det engang gjorde. Hvor et eget hus, en familie og et fast job før var praktisk taget en selvfølge omkring din trediveårsalderen, viser nye tal, at disse milepæle er blevet virkelighed for stadig færre trediveårige. Flere og flere mennesker på 30 år bor stadig hjemme hos deres forældre, ejer ikke en bolig, bor ikke sammen og får senere børn. Hvad sker der med de trediveårige?

Fra selvstændig til tilbage til start

Mellem 2011 og 2021 er antallet af trediveårige, der bor hjemme, faldet markant. I 2011 boede 91 procent af alle trediveårige selvstændigt. Ti år senere var den procentdel faldet til 89 procent. Ved første øjekast ser det ikke dramatisk ud, men hvis man ser på de underliggende tendenser, ser man en bekymrende udvikling.

De største problemer falder på trediveårige uden fast arbejde. Denne gruppe bor oftere hjemme, har sværere ved at købe en bolig og bor også sjældnere sammen med en partner. Usikkerheden på arbejdsmarkedet ser derfor ud til at have en direkte indvirkning på, hvordan folk former deres liv.

Boligeje? Glem det

Den største nedgang ses i antallet af trediveårige med egen bolig. I 2011 havde 62 procent af alle trediveårige et eget hus. I 2021 var det faldet til 51 procent. Især trediveårige uden en bachelor- eller lignende uddannelse og uden fast kontrakt halter bagefter: mindre end halvdelen af denne gruppe ejer en bolig.

Situationen er endnu mere bekymrende for enlige trediveårige. Især dem uden videregående uddannelse bor sjældent i en ejerbolig. Blandt denne gruppe faldt boligejerskabet endda fra 16 procent i 2011 til blot 9 procent i 2021. Kombinationen af lav uddannelse, ingen partner og usikkert arbejde ser ud til at være en opskrift på at sidde fast på lejemarkedet – eller værre: stadig bo hjemme hos ens forældre.

Sammenboende bliver mindre selvfølgelige

Ikke kun boligejerskabet falder, men også antallet af trediveårige, der bor sammen med en partner, er nedadgående. I 2011 boede 46 procent af de trediveårige uden fast arbejde sammen. Ti år senere var det faldet til 37 procent. Der ser ud til at være en tendens, hvor folk venter længere med at binde sig til en partner, eller hvor økonomisk usikkerhed simpelthen gør det umuligt at flytte sammen.

Mange unge par angiver, at det næppe er muligt at købe en bolig uden to gode indkomster. Bare det at finde en lejebolig er en mareridt for mange nytilkommende. Ventetiderne er lange, huslejerne er tårnhøje, og manglen på udbud gør det blot sværere.

Få børn i senere alder

At denne forsinkelse i livet for trediveårige påvirker familieplanlægning, viser også tallene om at få børn. Mænd bliver i gennemsnit ældre, når de bliver fædre. I 2023 var den gennemsnitlige alder for nye fædre 32,9 år. Til sammenligning var det i 2014 kun 32,5 år. Det virker beskedent, men tendensen er tydelig.

Næsten to tredjedele af de mænd, der blev fædre for første gang sidste år, var mellem 30 og 40 år gamle. Kun en fjerdedel var yngre end 30 år. Den gennemsnitlige alder stiger, ligesom hos kvinder, primært på grund af økonomisk usikkerhed, boligmangel og ønsket om først at få “det hele på plads” inden man får børn.

Fast arbejde som nøgle til voksenliv

Det fremgår klart af undersøgelsen, at fast arbejde spiller en afgørende rolle. Trediveårige med faste kontrakter er meget oftere etablerede: de har større chance for at eje en bolig, bor oftere sammen og får oftere børn. Manglen på sikkerhed på arbejdsmarkedet ser derfor ud til at være en vigtig faktor i denne generations ændrede livsstil.

Et flexjob eller en midlertidig ansættelse kan på papiret måske se ud som en mellemløsning, men konsekvenserne er vidtrækkende. Ingen mulighed for at få et realkreditlån, ikke tørre flytte sammen, ingen stabilt miljø til at starte en familie – det er alle direkte følgevirkninger af en usikker indkomst.

Er det et problem, at trediveårige stadig bor hos deres forældre?

Meningerne om dette er delte. Nogle finder det problematisk, at voksne børn bor hjemme så længe. Andre ser ikke noget problem i det, så længe det er midlertidigt og funktionelt.

I mange sydeuropæiske lande er det helt normalt, at voksne først flytter hjemmefra omkring trediveårsalderen. Alligevel har det historisk set været i Europa, hvor selvstændighed i en ung alder blev fremmet.

Hvad siger dette om vores samfund?

De nuværende trediveårige er vokset op med løftet om, at hårdt arbejde fører til et hus, en familie og en sikker fremtid. Dette løfte viser sig at være stadig mere vanskeligt at udfylde. Det medfører frustration, udsættelse og i visse tilfælde også mental pres. For den, der ikke føler sig som en voksen i trediverne, er det også lettere at miste en følelse af retning.

Tallene er derfor ikke bare statistikker. De fortæller historien om en generation, der står over for grænser, som deres forældre knap kendte. En generation, der skal manøvrere i et samfund, der i stigende grad kræver af dem, men tilbyder mindre sikkerhed.

Konklusion: Trediveårige i dag er under pres

Trediveårige er i stigende grad sjældne med at være etablerede. De ejer sjældnere en bolig, bor sjældnere sammen, får børn senere og bor oftere hjemme end for ti år siden. Årsagen ligger i høj grad i økonomisk usikkerhed, mangel på faste kontrakter og et overophedet boligmarked.

Denne statistik burde være en wake-up call for politikere. Hvis vi ønsker, at unge mennesker kan opbygge en stabil fremtid, skal vi sørge for overkommelige boliger, flere faste job og fair muligheder på arbejdsmarkedet. For en generation, der ikke kan få startet, er der en risiko for at blive hængende i en ungdom, der varer for længe.

Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!