Mange forældre kender det godt: et barn der pludselig bliver syg i bilen. Eller nogen der ikke har det godt i flyet. Det kaldes bevægelsessyge, også kendt som rejse-syge. Der cirkulerer alle mulige tips på internettet for at modvirke dette. Tænk på plaster på maven eller en vatpind i øret. Nogle mennesker siger endda, at de har fået disse tricks fra deres læge. Men virker sådanne løsninger egentlig? Vi spurgte øre-næse-hals-specialist Raymond van de Berg, som er ekspert i balanceproblemer.
For mange familier står sommerferien for døren. Det betyder lange ture til Frankrig, Spanien eller andre lande. Desværre er de bilrejser ikke altid sjove. Især ikke hvis et barn eller en voksen lider af kvalme. Derfor søger folk efter midler, der kan hjælpe. På sociale medier dukker de mærkeligste løsninger op. En vatpind i det øre, du ikke skriver med, eller to plaster krydset over navlen. Nogle forældre sværger til dem. Men hvad siger den medicinske videnskab om dette?
Hvad sker der i din krop?
Ifølge van de Berg er det helt normalt, at folk bliver syge af bevægelse. Vores kroppe er nemlig vant til faste situationer. Når vi pludselig bevæger os uden at styre det selv, mister vi balancen. Din hjerne prøver konstant at forstå, hvad der sker. Den bruger dine øjne, ører og fødder til det. Hvis de alle sender forskellige signaler, forstår din hjerne det ikke længere.
Forestil dig, at du sidder stille i en bil. Dine øjne ser sædet og tror, du står stille. Men dine balanceorganer mærker bestemt bevægelse. På grund af denne forvirring bliver din hjerne forstyrret. Nogle mennesker får derefter hovedpine eller bliver kvalme. Andre mærker slet ikke noget. Børn og personer med migræne er mere følsomme overfor det. Alligevel kan i princippet alle blive rejse-syge.
Virker de populære tricks?
Mange forældre prøver alt for at hjælpe deres barn. Nogle gange hører de, at en vatpind i øret virker vidundere. Andre sætter plaster på maven. Men van de Berg siger, at der ikke er nogen medicinsk logik bag det. Han kalder det vrøvl. En vatpind rører slet ikke ved dit balanceorgan, som ligger dybt inde i knoglen bag trommehinden. En vatpind kan derfor ikke ændre noget dér.
Selv plaster på din navle har ingen fysisk effekt. Alligevel mærker nogle mennesker forskel. Hvordan kan det være? Ifølge van de Berg handler det om forventninger. Hvis du tror, du bliver syg, så sker det ofte også. Dette kaldes en Pavlov-reaktion. Din krop husker tidligere gange, du blev dårlig. Det skaber allerede en knude i din mave, inden du overhovedet er taget afsted. Men hvis du tror, at et plaster hjælper, kan den følelse forsvinde. Dette kaldes en placebo-effekt. Du tror på, at det virker, så føler du dig også bedre.
Hos børn er denne effekt endnu stærkere. Derfor anbefaler van de Berg ikke at sige, at plastererne eller vatpinden ‘hjælper mod at blive syg’. Så bliver det et trick i deres hoveder. Og hvis de så ikke bliver syge, skyldes det ofte afslapning og distraktion. Ikke plasteret eller vatpinden i sig selv.
Hvad hjælper så?
Der er heldigvis også ting, der virkelig hjælper mod rejse-syge. Van de Berg giver praktiske tips, der er videnskabeligt underbyggede. Først og fremmest: hvis du selv kan køre, så gør det. At køre hjælper din hjerne med bedre at forstå, hvad der foregår. Så bliver du mindre syg.
Kan du ikke køre? Så sæt dig foran. Der ser du bedre, hvor du skal hen. Det hjælper din hjerne med at forudsige bevægelsen. Sidder du bagtil, så vælg den midterste plads. Så har du også mere udsigt fremad end fra siden.
At spise er også vigtigt. Gå ikke ud på tom mave, men spis heller ikke for fedtet. Et stykke brød med syltetøj er eksempelvis et fint valg. Sørg også for frisk luft i bilen. Varme gør dig hurtigere syg. Åbn derfor vinduet eller brug aircondition. Gør det en smule køligere end du normalt ville finde behageligt.
Har du en elektrisk bil? Tager du så roligt fart og brems langsomt. Hurtige bevægelser forårsager mere forvirring i din hjerne. Prøv også at tage ruter med mange motorveje. Bakkede veje eller snoede stier gør det kun værre.
Kig ikke på din telefon eller tablet på vejen. Læs heller ikke en bog. Kig hellere ud af vinduet. Hvis du virkelig ikke kan undvære en skærm, så prøv funktionen ‘Vehicle Motion Cues’ på din iPhone. Det kan måske hjælpe, men det er endnu ikke bevist.
Sidder du i et fly eller på en båd? Så gælder der også smarte valg. Sørg for, at du har spist noget. Vælg i flyet en plads ved vinduet, i niveau med vingen. Dette sted bevæger sig mindst. På en stor båd er det bedste at sidde midt på dækket. På en lille båd sidder du mest roligt nær motoren.
Til dem der har det virkelig svært
Nogle mennesker bliver stadig kvalme trods alt. I så fald kan du tage en tablet mod rejse-syge. De sikrer, at dit balanceorgan bliver mindre følsomt. Derved kommer stimuli mindre hårdt ind. Ulempen er, at du bliver søvnig af dem. Så tag dem ikke, hvis du selv skal køre. Hvis dit barn lider meget, så tal med huslægen.
Godt nyt er, at mange mennesker vokser fra det. Van de Berg forklarer, at din hjerne vænner sig til bevægelser, når du bliver ældre. Balancesystemet bliver mindre følsomt med årene. Du lærer ubevidst at håndtere følelsen. Ligesom en danser lærer at ignorere svimmelhed efter meget øvelse. Så hvis du stadig lider meget af det nu? Der er stor sandsynlighed for, at det bliver bedre om et par år.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
