Stadig flere mennesker tager imod sociale ydelser, et sikkerhedsnet der hjælper mange gennem svære tider. Alligevel vækker dette emne stadig oftere debat. For Bram, en 27-årig professionel, er løsningen enkel: den, der modtager sociale ydelser, skal være forpligtet til at lave frivilligt arbejde. Ifølge ham er det ikke kun rimeligt, men også værdifuldt for både modtagerne og samfundet. “Folk modtager penge, så de kan også give noget tilbage til samfundet,” siger Bram.
Bram betragter obligatorisk frivilligt arbejde som en måde at holde folk aktive og engagerede, og det giver dem ifølge ham også en følelse af egenværdi. Frivilligt arbejde giver struktur og muligheden for at lære noget nyt, hvilket er til gavn for både de personer, der modtager sociale ydelser, og samfundet.
Med mere hjælp i sektorer som sundhed og uddannelse skaber derifølge ham en win-win-situation: folk kan yde et bidrag, få erhvervserfaring, og måske senere overgå til et betalt job. Alligevel er der også kritiske stemmer. Ikke alle er overbeviste om, at denne modtjeneste for socialt hjælpede er retfærdig. Kritikere peger på det øgede pres, som denne forpligtelse kan lægge på mennesker, der allerede kæmper med økonomiske og følelsesmæssige udfordringer.
Tanken om obligatorisk indsats føles for nogle som en ekstra byrde. Bram understreger dog, at han ikke ser frivilligt arbejde som en straf, men som en mulighed for at modarbejde ensomhed og skabe struktur i hverdagen. Allerede et par timer om ugen kan ifølge ham gøre en verden til forskel.
Desuden rejser spørgsmålet sig, om denne forpligtelse ikke går ud over regulære jobs. Bram er ikke bekymret for dette og mener, at der er tilstrækkeligt med pladser, hvor frivillige er hårdt brug for, uden at dette erstatter jobs. Han peger på sektorer som parkpleje og uddannelse, hvor mange opgaver står stille uden frivillige. For Bram tilbyder frivilligt arbejde også en mulighed for et muligt job, noget som for hjemmebliverne er en tabt chance.
Frivilligt arbejde skulle oprindeligt udføres frivilligt. Forpligtelse står i kontrast til princippet om frivillighed. Bram anerkender dette spændingsfelt, men forbliver optimistisk. Han tror, at folk, så snart de begynder arbejdet, vil se værdien af det, selvom de starter med modvilje. Ifølge ham tilbyder frivilligt arbejde struktur og social forbindelse, og der er mange eksempler på folk, der til sidst er taknemmelige for muligheden for at bidrage.
At pålægge frivilligt arbejde rejser også etiske spørgsmål. Kan du forvente, at nogen skal give noget tilbage, når de er afhængige af sociale ydelser? Nogle oplever dette som en form for tvangsarbejde. Bram ser det anderledes. “Tvangsarbejde? Nej, dette er en chance for at gøre noget positivt med dit liv,” understreger han. Derudover finder han det essentielt, at folk får god vejledning for at undgå at blive overbelastet.
Debatten om obligatoriske modtjenester for socialt hjælpsomme er også aktiv i politikken. Kommuner kan vælge at kræve en modtjeneste, men udførelsen varierer meget fra kommune til kommune. Bram appellerer til en landsdækkende ordning, der behandler socialt hjælpsomme ensartet, uanset hvor de bor. I den ene kommune skal en modtjeneste leveres, mens det i en anden ikke er obligatorisk. For Bram føles dette som en uretfærdig situation.
Denne diskussion bringer debatten op på et bredere niveau: skal en social ydelse betragtes som en ret uden betingelser, eller er det rimeligt, at der står en modtjeneste overfor? Bram har sin holdning klar: “Samfundet bidrager til din indkomst, så det er rimeligt at give noget tilbage. Hver bidrag, hvor lille det end er, tæller.” Han understreger, at støtte og ansvar hænger sammen, og at alle kan bidrage på deres egen måde.
Brams overbevisning kaster nyt lys over et kompliceret spørgsmål. På den ene side tilbyder det at pålægge frivilligt arbejde fordele som engagement i samfundet og erhvervserfaring; på den anden side forbliver etiske spørgsmål om frivillighed og presset på sårbare grupper et emne til debat. Bram gør imidlertid sin beslutning klar: “Vi skal se efter hinanden, og nogle gange betyder det, at du skal give noget tilbage, selvom du modtager sociale ydelser.” Dermed er debatten langt fra afsluttet.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
