Kimberley Davison, en 30-årig sygeplejerske fra Hebburn, England, står over for en enorm udfordring. Med et budget på kun 380 kroner om måneden efter at have betalt alle sine regninger, kæmper hun dagligt for at forsørge sin familie. På trods af hendes dedikation og hårde arbejde viser det sig, at hendes løn ikke er nok til at dække familiens grundlæggende behov, hvilket bringer hende i en svær og stressende situation.
Kimberley, der arbejder som sygeplejerske, har en indkomst på omkring 8.200 kroner om måneden fra weekendvagter. Af dette beløb trækkes imidlertid betydelige omkostninger fra, såsom husleje, kommuneskat, gas, elektricitet og medlemskab af en fagforening. Efter alle disse faste udgifter har hun kun 380 kroner til mad og andre udgifter. Dette medfører, at Kimberley regelmæssigt må springe måltider over for at sikre, at hendes søn får nok at spise. I nogle tilfælde har hun endda været nødt til at ty til madbanker for at kunne dække familiens grundlæggende behov.
Situationen for Kimberley kompliceres yderligere af arten af hendes ansættelseskontrakt. Hun har en nul-timers kontrakt, hvilket betyder, at hendes arbejdstimer er usikre og primært begrænset til weekenden. Dette giver hende lidt sikkerhed og gør det svært at planlægge konsistente arbejdstimer. Hverdagsvagter er ikke en mulighed for Kimberley, da hun ikke kan finde passende pasning til sit barn. Tiderne for den tilgængelige børnepasning passer ikke til de tider, hvor hun kunne være til rådighed for arbejde på hospitalet, hvilket begrænser hendes muligheder for at tage ekstra timer. Nysgerrig efter resten af denne artikel? Klik på nedenstående knap for at læse resten!