Herman, en mand på 87 år, bor i en rolig lejlighed og ser ud over en solrig gade, mens han observerer livligheden omkring sig.
På trods af det smukke vejr føler han en dyb, konstant sorg over savnet af sin familie. Lydene udefra kontrasterer smertefuldt med hans stille ensomhed indeni.
Minder om glædelige øjeblikke som fødsler og familiefester er blevet bittersøde for Herman. “Jeg får aldrig flere invitations til fødselsdage, ikke engang fra mine egne børn,” sukker han, mens hans øjne søger de gamle familiefotos på bordet.
Dette følelse af at blive glemt, af usynlighed, er en smerte, som mange ældre oplever, især i en tid hvor familier i stigende grad spreder sig, og det sociale liv flytter sig til de yngre generationer.
Herman har fire børn, syv børnebørn og endda et oldebarn, men ofte føler han sig ensom, især i øjeblikke der engang var fyldt med familie og glæde. “Tidligere fejrede vi alt sammen. Hver fødselsdag, hver jubilæum var en undskyldning for at være sammen,” drømmer han. Men nu hører han ofte kun om det bagefter, når festerne allerede er forbi, som om han er blevet glemt af dem, han holder mest af.
Denne ekskludering gør ondt, men følelsen af usynlighed er endnu mere hjerteskærende for Herman. Hans ansigt trækker sig i et bittert smil, når han siger: “Gamle mennesker anses for at være kedelige, så jeg bliver ikke inviteret mere.”
Desværre er dette ikke et undtagelse. Mange ældre bliver overset ved arrangementer, især når det gælder sammenkomster med meget yngre gæster. De føler sig ofte ikke velkomne, som om deres tilstedeværelse ville være en hindring for sjov.Nysgerrig efter resten af denne artikel? Klik på nedenstående knap for at læse resten!