Peter, 62 år, bor hele sit liv i samme kvarter og styrer sin økonomi på den gammeldags måde: med pen, papir og et besøg i sin lokale bank. Mens verden bliver mere og mere digital, holder Peter fast i denne som en velkendt tilgang. Online banking? Det er ikke noget for ham.
“Jeg stoler ikke på den teknologi,” siger han beslutsomt, mens han sidder ved sit køkkenbord med sine bankudskrifter foran sig.
Hvor andre nemt håndterer deres bankforretninger via en app, vælger Peter at ordne sine økonomiske anliggender personligt. “De siger, det er nemt, og at man har alt under kontrol, men hvad nu hvis noget går galt? Hvad nu hvis nogen stjæler mine penge uden at jeg opdager det?” Peter føler sig ikke tryg ved tanken om online banking og hører ofte historier om hackere og folk, der mister deres opsparinger. Det nærer hans mistillid.
For Peter er banken ikke et abstrakt begreb. “Hvis jeg har et problem, går jeg ind og taler med nogen i skranken. De kender mig der, og jeg stoler på dem. Den følelse får jeg ikke fra en skærm.” Den personlige interaktion er meget vigtig for ham.
Hans mistillid forstærkes af historier fra andre. Han fortæller om en ven, der næsten mistede 5000 euro på grund af et phishing-angreb. “Han modtog en e-mail, der så ud til at komme fra banken, og før han vidste af det, var hans penge væk. Det bekræftede for mig, at online banking ikke er noget for mig.”
Selvom Peter er overbevist om sit synspunkt, mærker han presset fra sin omverden. Hans børn, der helt og holdent bruger digital banking, har forsøgt at overtale ham til at gå online i årevis. “De siger hele tiden: ‘Far, det er sikkert og nemt,’ men for mig føles det bare unaturligt.”
Han husker den første gang, de forsøgte at overbevise ham. “De gav mig en smartphone, og jeg skulle bruge en app til at se mit saldo. Det tog et halvt minut, før jeg vidste, hvordan jeg skulle logge ind. Derefter havde jeg ikke længere tillid til det.”
Også besværet med adgangskoder og verifikationer holder ham tilbage. “Hver gang skal du indtaste en kode igen. Det føles bare ikke godt. Til sidst gav jeg telefonen tilbage og sagde: ‘Dette er ikke noget for mig.’”
Peters modstand mod online banking kommer også fra hans ønske om privatliv. “Med alt, hvad der går online, ved du aldrig, hvem der kigger med. Du skal indtaste dine oplysninger overalt og håbe, at de er sikre. Den risiko vil jeg ikke tage.”
Selvom Peter ved, at banker gør meget for at gøre online banking sikkert, giver det ham lidt beroligelse. “De siger, det er sikkert, men hvis nogen virkelig vil, finder de en måde. Den risiko vil jeg bare ikke tage.”
Han bemærker dog, at verden omkring ham forandrer sig. Flere og flere bankkontorer forsvinder, og selv enkle ting, som at tjekke hans saldo, bliver sværere uden internet. “For nylig stod jeg i tre kvarter i kø for en simpel overførsel. Yngre mennesker forstår ikke, hvorfor jeg ikke bare går online.”
Alligevel holder Peter fast i sit valg. “Jeg forstår, at online banking er praktisk for mange mennesker, men for mig føles det ikke sikkert. Måske er jeg gammeldags, men jeg værdsætter meget den personlige kontakt. Hvis jeg vil se mine penge, foretrækker jeg at gå til banken og tale med nogen.”
Peter er klar over, at han måske er en af de få, der stadig tænker sådan, men det betyder ikke noget for ham. “Det drejer sig om mine penge, min fremtid. Jeg har arbejdet hårdt og vil være sikker på, at alt er ordnet. Hvis det betyder, at jeg skal til banken lidt oftere, så er det helt i orden.”
Hans børn fortsætter med at opfordre ham, men Peter forbliver standhaftig. “De mener det godt, det ved jeg. Men så længe jeg kan, vil jeg fortsætte med at gøre det, som jeg altid har gjort. Jeg vil ikke bekymre mig om hackere og online svindlere. For mig fungerer dette stadig fint.”
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
