Min Situation

Siden Jelle friede mig for fire måneder siden, er der sket noget. Ikke kun i vores liv sammen, men også i dynamikken med hans bror, Bryan. Hvor jeg tidligere så ham som en venlig, interesseret svoger, er følelsen nu, at der er mere på spil.

Bryan ser nemlig ud til ofte at kigge meget intenst på mig. Det føles som om han følger mine bevægelser, selv når vi er i en gruppe. Det føles, som om jeg har et spotlight rettet mod mig, så snart Bryan er i nærheden, og det gør mig ubehageligt til mode.

Tidligere troede jeg, at Bryans opførsel bare var omsorgsfuld nysgerrighed. Han viste interesse for, hvem jeg var, og stillede mig spørgsmål, som fik mig til at føle mig velkommen i deres familie. Men på det seneste er det anderledes. Han taler næppe med Jelle, siger højst et hurtigt “hej” og spørger overfladisk, hvordan det går, men vender derefter sin opmærksomhed mod mig igen. Hans blik hænger nogle gange virkelig længere, end det behøver, og jeg bemærker, at det bliver mere og mere mærkbart for mig. I mit hoved beroliger jeg mig konstant med, at jeg måske bare forestiller mig det, men hver gang det sker igen, føler jeg mig alligevel ubehageligt til mode.

Det mærkelige er, at han også sender mig beskeder oftere. Først troede jeg, at han bare prøvede at være venlig eller inkludere mig i familien. Men de spørgsmål, han stiller, virker nogle gange overflødige. Ting, han også kunne have spurgt Jelle om, for eksempel. Jeg vil ikke tillægge det nogen dybere betydning, men det føles nogle gange som om, han søger en måde at holde en samtale i gang med mig.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre ved det. På den ene side vil jeg ikke gøre det større, end det måske er. Måske er det ingenting, og jeg indbiller mig det, eller måske finder jeg det bare ubehageligt, fordi jeg ved, at vi snart officielt bliver familie. Alligevel sidder jeg stadig med den dårlige følelse. Jeg vil ikke skabe unødig spænding eller konflikt i familien, især ikke mellem Jelle og Bryan. De er brødre, og det sidste, jeg ønsker, er, at mine følelser fører til en kløft mellem dem.

Men hvordan skal jeg håndtere dette? Skal jeg tale med Jelle eller nogen andre? Eller skal jeg prøve at lade mine følelser gå og stole på, at det ikke betyder noget? Jeg er bange for at tage det forkerte skridt, og hver gang vi er i samme rum, bliver jeg mere og mere ubehageligt til mode. Hvad ville I gøre i min situation?

Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!