Det begyndte som et lille ønske, et sted dybt inde i mig.

Men efter to sønner følte jeg det stærkere og stærkere: jeg ville have en datter. Ikke fordi jeg ikke værdsætter mine drenge, slet ikke. Men fordi jeg altid har drømt om en lille pige. En datter som jeg kunne dele alt det, jeg selv har savnet i min barndom.

Jeg ved, hvordan det lyder, og jeg ved også, at det er følsomt.

I Danmark taler vi helst ikke om det her. Alligevel vil jeg gerne dele min historie. Måske fordi jeg håber, at andre kan genkende sig selv i den, eller måske bare fordi jeg endelig vil have det ud af mit system.

Et dybt ønske om en datter

Ved den anden scanning af min yngste søn håbede jeg stille på en lille pige. Men da skærmen igen viste en dreng, følte jeg en knop i maven. Selvfølgelig var jeg glad for ham, men jeg kunne ikke skjule min skuffelse. Jeg vidste, at denne sorg måtte komme et sted fra, så jeg besluttede at søge hjælp.

Med min terapeut dykkede jeg ind i min fortid. Mit forhold til min mor har altid været anstrengt. Hun var følelsesmæssigt ofte fraværende, og i de øjeblikke, hvor jeg havde mest brug for hende, valgte hun sig selv. Det savn bærer jeg stadig med mig. I de sessioner indså jeg, at mit ønske om en datter var mere end bare en drøm: det var et forsøg på at heale noget. Jeg ville give hende, hvad jeg selv aldrig har haft. At være til stede ved hendes skolefester, tørre hendes tårer, fortælle hende, hvor stolt jeg er af hende.

Ingen skridt over grænsen

Jeg vidste hurtigt, at jeg ikke ville gribe til ekstreme midler. I Danmark er det ulovligt at vælge dit barns køn, og jeg forstår den lov. Ideen om at tage til udlandet og ‘få’ en datter via IVF føltes ikke rigtig for mig. Jeg vil have et barn, der er her, fordi det hører til hos os, ikke fordi jeg har valgt det. Alligevel forstår jeg mødre, der træffer det valg. Alle har deres egen vej.

Indtil videre er vi fire sammen. Om der nogensinde kommer et tredje barn? Måske. Men jeg ved nu, at mine sønner giver mig præcis, hvad jeg har brug for: kærlighed, kaos og masser af sjov. Og at jeg ikke har brug for en datter for at føle mig komplet. Men hvis jeg skal være helt ærlig, drømmer jeg stadig hemmeligt. En drøm, der må forblive, uden at jeg behøver at ændre noget ved den.

Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!