Jeg havde aldrig troet, at at være gravid ville være en slags frikort for fremmede til at ignorere mit personlige rum. I starten var det stadig til at overskue. Da min mave lige begyndte at vokse, fik jeg især blikke og bemærkninger som: “Hvor hyggeligt, du er gravid!” Det syntes jeg var fint. Men nu hvor min mave bestemt ikke længere kan overses, ser det ud til, at nogle mennesker giver sig selv tilladelse til at røre ved den. “Jeg synes virkelig, det er forfærdeligt, at folk rører ved min gravide mave uden at blive bedt om det.”
For nylig var jeg i supermarkedet, i gang med mine indkøb, da det skete igen. En kvinde, jeg ikke kendte, gik direkte mod mig med strakte hænder. Ingen “må jeg?” eller endda en advarsel. Bare direkte mod min mave, som om jeg var blevet en slags offentlig ejendom. Før jeg kunne sige noget, lå hendes hånd allerede der. Jeg stivnede. Hvad siger man i sådan et øjeblik? Jeg ville gerne være høflig, men samtidig ville jeg også spørge hende, hvad hul hun lavede.
Det er ikke kun i supermarkedet. Nogle gange sker det på gaden, i køen hos bageren, eller endda i toget. Selvfølgelig gør ikke alle det, og heldigvis er der også mennesker, der først spørger pænt. Men ideen om, at min mave bare kan blive rørt uden min tilladelse, føles bare forkert.
Jeg forstår, at folk er begejstrede for en baby og måske ikke overvejer, hvad de gør. Men hallo, min mave er stadig en del af min krop. Jeg er ikke et udstillingsstykke. Det er som om, mit personlige rum ikke længere eksisterer, siden jeg er blevet gravid. Det gør mig vred, men også trist. Jeg vil bare have, at folk forstår, at det ikke er i orden.
Og det handler ikke kun om den fysiske ubehag. Det er også mentalt. Hver gang nogen bare rører ved min mave, føles det som et indbrud på mit privatliv. At noget så særligt og personligt pludselig bliver rørt ved af alle, er en mærkelig og ubehagelig følelse.
At være gravid er en smuk, men også intens oplevelse. Min krop laver utrolig meget arbejde, og det fortjener respekt. Så hvis du ser en person med en gravid mave og føler trang til at røre ved den, så lad være med det uden at spørge. Og hvis du er i tvivl, så lad være helt. For hvad der måske virker som en uskyldig berøring for dig, føles for mig som en grænse, der bliver overskredet.
Jeg ser nu ekstra frem til ankomsten af min baby, ikke kun for at holde min lille i mine arme, men også fordi jeg så endelig har min krop helt for mig selv igen.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
