Patricias Historie

Patricia, 45 år, var kendt som en varm kvinde, men de sidste par år syntes der at være noget fundamentalt ændret i hende. Vrede havde langsomt, men sikkert, taget over i hendes liv. Det var ikke bare en kortvarig frustration; det var en konstant, underliggende vrede, der altid lurede. Hvad der frustrerede Patricia mest, var følelsen af, at hun ikke havde kontrol over det.

Vreden sniger sig ind i hendes liv

Det begyndte efter hendes skilsmisse, en smertefuld proces, der dybt havde beskadiget hendes tillid til mennesker. Hendes eksmand havde ikke kun revet deres ægteskab i stykker, men også hendes selvbillede. I starten rettede Patricia sin vrede mod ham. Hun følte sig forrådt og skuffet. Men over tid begyndte hun at vende den samme vrede mod sig selv. Hvorfor havde hun ikke set, hvad for en mand han virkelig var, tidligere? Hvorfor hadede hun sig selv for at være blevet misledt?

Vreden blev ved, selv da hun forsøgte at komme videre med sit liv. Ved små daglige irritationer, som en tailgater i trafikken eller en langsom kassemedarbejder i supermarkedet, sagde Patricia, at hendes blod allerede begyndte at koge. Det føltes som om, hver detalje, hvor lille den end var, pressede hende til det yderste.

Vrede og skyldfølelse

Hjemme bemærkede hendes familie det også. Hendes datter spurgte en dag, hvorfor hun altid var så vred. Den bemærkning ramte hende dybt. Patricia vidste, at hun ikke ønskede at være vred på sine børn, men alligevel røg der ofte en skarp bemærkning eller en snert ud af hende. Og hver gang kom skyldfølelsen, som lagde sig ovenpå den vrede, hun allerede følte.

I et forsøg på at finde svar, lavede Patricia en aftale hos lægen. Hun ville vide, om hendes vrede måske kom fra hormonelle udsving. Lægen lyttede, men kunne ikke finde noget unormalt. “Måske hjælper mindfulness,” foreslog lægen. Patricia prøvede det, men i stedet for at finde ro, syntes stilheden kun at forstærke hendes frustration. Det føltes som om hendes egne tanker var hendes største fjende.

En søgen efter løsninger

Patricia besluttede sig for at gå i terapi. Hendes terapeut bad hende se tilbage på sin barndom. Hun tænkte på sin mor, der også ofte var vred. Måske havde hun ubevidst taget disse mønstre til sig. Men den tanke gjorde hende kun mere vred. Var hendes nuværende tilstand virkelig nogens skyld? Og hvis ja, hvad hjalp det at vide det?

Terapeuten gav hende øvelser: at trække vejret for at finde ro, at føre dagbog for at udtrykke sine følelser, og at lave en liste over ting, hun var taknemmelig for. Patricia prøvede det, men ofte føltes det som at bære vand til havet. Vreden sad så dybt, at ingen øvelse syntes at nå hende.

Kampen med sig selv

For Patricia føltes det, som om hun var fanget i sine egne følelser. Hun ville være en varm og kærlig mor for sine børn, men vreden overskuggede hendes gode intentioner. Folk omkring hende sagde ofte, at hun “bare skulle give slip,” men det syntes nemmere sagt end gjort. Hvordan giver man slip på noget, der konstant gnager?

Nogle gange drømte Patricia om, hvem hun engang var: en kvinde, der nød små øjeblikke, der grinede uden grund. Nu syntes den version af hende selv at være langt væk, næsten utilgængelig. Alligevel gav hun ikke op. Hun vidste, at hun havde pligt til at kæmpe for sig selv og sine børn. Langsomt begyndte hun at acceptere, at vreden måske ikke ville forsvinde helt, men at hun godt kunne lære at håndtere den.

En forsigtig ny begyndelse

Patricia besluttede at arbejde trin for trin på at finde balance. Hun tog mere tid til sig selv, til at gå ture eller læse en bog. Hun øvede sig i at reagere mindre impulsivt, hvor svært det end var. Og selvom hun vidste, at hendes vrede aldrig helt ville forsvinde, følte hun for første gang i lang tid et glimt af håb.

Det var ikke en simpel vej, men Patricia lærte, at hun ikke behøvede at være defineret af sin vrede. Med små sejre og meget tålmodighed byggede hun op til et nyt liv. Et liv, hvor vreden måske stadig var en del af hende, men ikke længere spillede hovedrollen.

Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!