Jeg ved, at dette ikke er en populær mening, men jeg mener, at personer med økonomiske problemer ikke burde have kæledyr. Misforstå mig ikke, jeg har meget medfølelse med de mennesker, der befinder sig i en svær økonomisk situation, og jeg forstår, at alle har ret til kærlighed og selskab. Men et kæledyr er mere end en kilde til selskab – det er et stort ansvar, også økonomisk.
Et kæledyr koster penge. Tænk på dyrlægebesøg, vaccinationer, foder og nogle gange uventede medicinske udgifter. Hvis en hund eller kat f.eks. får et brækket ben eller en infektion, kan regningerne hurtigt løbe op. Selv noget så simpelt som en årlig kontrol kan hurtigt koste titusindvis til hundredevis af kroner. Jeg mener, at hvis du ikke er økonomisk stabil, er det uansvarligt at tage et dyr ind, som er afhængig af den pleje.
Jeg har set i mit nærmiljø, hvordan dette kan gå galt. En nabo til mig havde allerede svært ved at betale sine egne regninger, men besluttede alligevel at tage en kat, fordi hun følte sig ensom. Da katten blev syg, havde hun ikke råd til at tage den til dyrlægen. Hun så dyret blive sygere for hver dag, og det brød hendes hjerte. I sidste ende måtte hun nødsaget give katten afsted, som kom til et internat, hvor den endelig fik den pleje, den havde brug for. For hende var det ikke kun et økonomisk slag, men også følelsesmæssigt.
Jeg siger ikke dette for at dømme folk. Jeg forstår behovet for selskab og trøst, især i svære tider. Men man skal også tænke på, hvad et dyr har brug for. Det er ikke fair overfor et kæledyr, hvis man ikke er sikker på, om man kan give det den nødvendige pleje. Hvad sker der, hvis du ikke har penge nok til at købe foder? Eller hvis du har lejerskaber og risikerer at blive smidt ud af dit hjem? Et kæledyr er ikke kun en ekstra mund at fodre, men også en ekstra byrde.
Jeg mener, at der bør være mere opmærksomhed på det ansvar, et kæledyr medfører, også økonomisk. Måske skulle der være mere vejledning til personer, der overvejer at tage et kæledyr, så de bedre forstår de økonomiske implikationer. Eller måske skulle der være et system, hvor man først skal dokumentere, at man er i stand til at tage sig af et dyr, før man må adoptere et. Det kan måske lyde hårdt, men jeg tror, at det i sidste ende er bedre for både mennesker og dyr.
Jeg ved, at dette er et følsomt emne. Mange mennesker føler sig angrebet, når de hører, at de ikke burde tage et kæledyr på grund af deres økonomiske situation. Men jeg ønsker ikke at sige, at de er dårlige mennesker, eller at de ikke har kærlighed til dyr. Jeg vil bare understrege, at et kæledyr er et enormt ansvar, som man kun bør påtage sig, hvis man virkelig er sikker på, at man kan bære det. For sig selv, men især for det dyr, der stoler på dig.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!