Rianne (35) sidder afslappet ved køkkenbordet med en kop te. Hendes børn leger ovenpå, hendes telefon ligger inden for rækkevidde. Hun trækker på skuldrene, når samtalen falder på hendes opdragelsesstil. “Ja, jeg lader dem nogle gange være alene hjemme. Bare hurtigt at gøre nogle indkøb, lufte hunden, eller hente noget hos en veninde. Ærligt talt ser jeg ikke noget problem i det.”
For mange forældre lyder det usandsynligt: at efterlade en tumling og en baby uden opsyn. Men for Rianne er det den mest naturlige ting i verden.
“Det er ikke sådan, at jeg er væk i timevis,” understreger hun. “Jeg er som regel tilbage inden for ti til femten minutter. Når jeg kommer tilbage, har de knap nok bemærket, at jeg var væk.”
Et bevidst valg
Rianne er mor til to små børn: en treårig søn og en etårig datter. Hendes dage er travle og fyldt med omsorg, huslige pligter og små øjeblikke af ro imellem. “Nogle gange har jeg bare brug for det kvarter.”
“Bare hurtigt at hente et brød fra bageren, uden at jeg skal tage to jakker på, overtale en tumling til at følge med, og samtidig forsøge at have en grådende baby i barnevognen.”
Hun forstår, at emnet er følsomt. “Folk reagerer nogle gange virkelig, som om jeg svigter mine børn. Men hvis jeg tager dem med i butikken, sidder min søn nogle gange på gulvet og skriger, fordi han ikke må have noget, og babyen græder, fordi hun er træt.
Så skal jeg holde dem begge i skak, mens jeg i virkeligheden kun har brug for en pakke mælk. Det er ikke sjovt for nogen.”
“Tidligere gjorde vores forældre også dette”
Rianne mener, at det er overdrevet, hvordan nogle mennesker ser på hendes valg. “Tidligere lod forældre da også bare deres børn være hjemme? Min mor gjorde det også nogle gange. Og hvis man bor i et stort hus, hører man jo heller ikke altid sine børn? Hvad er så forskellen?”
Ifølge hende er det et spørgsmål om at tænke realistisk. “Min søn leger som regel med sit legetøj, min datter sover ofte. Hvad kan der virkelig gå galt i de få minutter? Folk opfører sig, som om der straks sker en katastrofe, men hvor stor er den risiko egentlig?”
Alligevel er der mange, der finder hendes beslutning uansvarlig. Online har hun fået en del kritik, da hun bragte emnet op i et moderforum. “De gik helt amok,” griner hun. “Folk råbte, at jeg udsatte mine børn for fare, at jeg ikke var en rigtig mor, at jeg var egoistisk.
Men jeg spørger mig selv: Hvor ofte lader de deres børn være alene i et andet rum? Hvis du står i bruseren eller går til postkassen, lader du så ikke også dine børn være alene i et øjeblik? Det føles lidt hyklerisk.”
Kritikken rører hende ikke
Selvom hun er bevidst om den opstandelse, hendes valg kan forårsage, påvirker det hende ikke rigtigt. “Jeg ved, hvad der er godt for mine børn. De er sikre derhjemme, der er ingen åben ild, ingen farlige genstande. Jeg sørger for, at de er i et sikkert miljø, inden jeg går ud af døren.”
Hun fortæller, at hun laver klare aftaler med sin treårige søn. “Jeg siger altid: ‘Mor går lige ud, du bliver her og holder øje med din søster, okay?’ Han nikker så og siger: ‘Okay mor.’ Han ved, at jeg er tilbage hurtigt.”
For Rianne handler det alt sammen om tillid. “Man kan ikke holde børn i en boble. De skal lære, at mor altid kommer tilbage, og at de også kan være uden mig i et stykke tid. Desuden, hvis jeg er fem minutter i haven for at vande planterne, er det så anderledes end, hvis jeg går fem minutter til bageren? Jeg tror ikke.”
Hvad siger eksperterne?
Ifølge pædagoger er det en risikabel beslutning. En treårig og en baby kan ikke helt passe på sig selv, hvis der sker noget.
“Se, jeg forstår bekymringen,” reagerer Rianne. “Men hvor ofte sker det, at der virkelig sker noget slemt i de få minutter? Skal vi lade hele vores liv blive styret af ‘hvad nu hvis’-scenarier?”
Alligevel erkender hun, at ikke alle forstår hendes metode. “Min svigermor næsten faldt ned fra sin stol, da hun hørte, at jeg nogle gange går ud uden børnene. Hun sagde: ‘Det kan du virkelig ikke gøre!’ Men jeg spurgte hende: ‘Hvorfor ikke? Hvad tror du sker?’ Hun kunne faktisk ikke give et klart svar, andet end at det ‘ikke er passende’.”
Vil hun fortsætte med det?
På trods af kritikken har Rianne ikke tænkt sig at ændre sin rutine. “Hvorfor skulle jeg? Mine børn er sunde, glade og sikre. Jeg gør dette ikke for at forsømmede dem, men netop fordi jeg ved, at det kan lade sig gøre.”
Hun har ikke indtrykket af, at hun er uansvarlig. “Folk må tænke, hvad de vil, men dette virker for mig. Forældreskab er allerede hårdt nok uden at alle blander sig i dine valg.”
Hun tager en slurk af sin te og smiler. “Og ved du hvad? De har aldrig bemærket, at jeg har været væk. Det siger nok.”
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
