Erica, 65 år, ser med et stramt blik på sin have, hendes stolthed og arbejdsplads, som for hende er et sted for ro og glæde. Men de seneste måneder er den ro blevet alvorligt forstyrret.
Årsagen? Katte fra nabolaget, der hele tiden sniger sig ind i hendes have. “Det føles som om jeg er den eneste, der generer sig over de væsner,” sukker hun. “Det føles som om hele nabolaget er imod mig, bare fordi jeg vil have, at de katte bliver væk fra min have.”
For Erica er problemet efterhånden blevet en daglig kilde til irritation. “Jeg sætter min sjæl i min have,” fortæller hun, mens hun peger på de omhyggeligt plantede blomster og buske. Men det ser ud til, at nabolagskattene slet ikke respekterer hendes indsats.
“De graver overalt, efterlader deres behov og ødelægger mine planter. Jeg har bogstaveligt talt ikke en dag uden ro i min egen have. Og hvis jeg siger noget om det, bliver jeg set på som om jeg bare overdriver.”
Konflikten med nabolaget opstod for alvor, da Erica besluttede at tale med sine naboer om deres katte. “Jeg gik forbi husene og forsøgte at spørge pænt, om de måske kunne holde deres katte lidt mere under kontrol eller engagere dem på en anden måde, men alle så på mig som om jeg var blevet skør.”
Erica forstår ikke, hvorfor folk ikke kan se, at hun ikke ønsker katte i sin have. “Alle forventer vel også, at man ikke bare lader sin hund gå ind i en andens have?” spørger hun frustreret.
Ifølge Erica synes nogle naboer endda at tro, at katte bare har fri adgang til at gå, hvor de vil. “Men det føles virkelig uretfærdigt. Jeg vil gerne kunne passe min have uden at skulle rydde op i rodet fra andres kæledyr. Hvis jeg selv glemmer at rydde op, så bliver det en stinkende affære, og mine planter lider.”
Hun bemærker, at hun nu har prøvet forskellige afskrækningsmidler, men intet ser ud til at virke. “Jeg har prøvet alt fra duftspredere til ultralydsenheder. De katte lader sig ikke påvirke af noget!”
Det, der gør det så svært for Erica, er, at hun nogle gange virkelig føler sig som synderen i nabolaget. “Det er som om ingen vil lytte eller forstår, hvorfor jeg har det sådan. Som om det er en selvfølge, at jeg bare skal acceptere, at min have er blevet et slags katteparadis.” Men hun mener, at det faktisk burde være omvendt. “Jeg har ikke katte. Det er andres dyr, så jeg forstår ikke, hvorfor det skal være mit problem, at de vil ind i min have.”
Nogle naboer har endda foreslået at acceptere, at katte nu engang løber udenfor og nogle gange kommer ind i haven. “De siger, at det bare hører til katte. Men jeg forstår ikke, hvorfor det så skal være mit problem.”
For Erica føles det nogle gange, som om hendes privatliv og ejendom ikke respekteres. “Dette er mit hjem, min have. Det er ikke meget at forlange at kunne bestemme, hvem der kommer ind og ud.”
Det faktum, at hun føler, at ingen vil støtte hende, gør det ikke nemmere. “Det er nogle gange virkelig som om, jeg er den eneste, der tænker sådan. Jeg kan høre dem hviske bag min ryg, at jeg skulle være en kattehader. Men det handler slet ikke om de væsner! Jeg vil bare have min have tilbage, mit eget sted, hvor jeg ikke hele tiden har besvær med andres kæledyr.”
Her iblandt overvejer hun endda at tage retlige skridt, men det føles som en tung beslutning. “Jeg vil heller ikke se ud som den nabo, der sagsøger hele nabolaget. Men på den anden side, kan jeg vel ikke være den eneste, der bare ønsker lidt ro i min egen have?”
Erica overvejer at tage skridtet videre, men synes det er svært at handle. “Det føles som om, jeg ikke har noget valg. Jeg vil ikke skabe drama med nabolaget, men jeg kan heller ikke blive ved med at tillade, at min have hele tiden bliver forstyrret,” siger hun frustreret.
Hun overvejer at sende et sidste notat rundt i håbet om, at nabolaget endelig forstår, hvor generende situationen er for hende. “Måske vil det hjælpe, hvis jeg bedre forklarer min side af historien, at dette virkelig er et problem, som jeg lider under hver dag,” sukker hun. “I bund og grund vil jeg bare have en løsning, uden at ødelægge stemningen i nabolaget helt.”
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
