Nogle bedsteforældre siger undertiden: “Tidligere fik man et klap, hvis man var fræk.” I dag vælger mange forældre en anden tilgang. Stadig flere fædre og mødre prøver at opdrage deres børn på en blødere måde. Denne tilgang kaldes ofte “gentle parenting.” Men hvad indebærer det egentlig?
Gentle parenting misforstås ofte. Nogle mennesker tror, at det betyder, at man lader sit barn slippe afsted med alt. Ifølge psykolog Brian Razzino er det ikke tilfældet. Denne opdragelsesstil handler netop om klarhed, grænser og at lære færdigheder, som senere i livet er nyttige. Målet er at vejlede børn på en rolig og respektfuld måde uden at ignorere deres følelser.
Stigende antal forældre ønsker at opdrage deres børn anderledes end de selv blev opdraget. De ønsker mere kærlighed, mindre råberi og mere åbenhed. Ifølge en undersøgelse fra 2023 fra Pew Research Center søger næsten halvdelen af forældrene bevidst en ny måde at opdrage på. De ønsker at lytte til deres barn uden at miste deres autoritet.
Forskellige opdragelsesstilarter
Der er fire kendte opdragelsesstilarter inden for psykologien: den forsømmende, autoritære, imødekommende og autoritative stil. Den forsømmende forælder giver lidt opmærksomhed og sætter ikke regler. Barnet gør bare, hvad det vil, uden at der bliver holdt opsyn med det. En sådan forælder reagerer ikke rigtig, hvis et barn ødelægger noget eller opfører sig dårligt.
Den autoritære forælder lægger derimod stor vægt på lydighed. “Fordi jeg siger det,” er ofte svaret. Hos denne forælder får man straf uden forklaring eller samtale. Den imødekommende forælder er venlig, men sætter ingen grænser. De forstår, at barnet er vredt eller frustreret, men gør derefter ikke meget ved det.
Så er der den autoritative stil. Den befinder sig præcist i midten. Forældrene er kærlige og klare. De lytter til deres barn, anerkender følelser, men giver stadig klare regler. Gentle parenting ligner stærkt denne autoritative tilgang. Alligevel er termen stadig relativt ny og findes endnu ikke i videnskabelige bøger. Især på sociale medier er det blevet populært.
Hvad mener folk online med gentle parenting?
Forskere Annie Pezalla og Alice Davidson undersøgte, hvad influencers mener med gentle parenting. De opdagede, at forældre, der bruger denne term, i høj grad værdsætter ro og følelsesmæssig kontrol. De prøver at forblive rolige, også når deres barn får et vredesudbrud. De viser meget hengivenhed, men sætter stadig grænser.
Dessa forældre ligner derfor meget autoritative forældre. De er engagerede, forklarer ting og anvender logiske konsekvenser, hvis der sker noget galt. Der er dog stor forskel på, hvordan forældre udfylder det. Den ene gentle parent er klar og streng med kærlighed, mens den anden er især kær og imødekommende. Derfor ser man forskellige fortolkninger af den samme term på sociale medier.
Ifølge psykolog Razzino drejer gentle parenting sig om tre ting: forbindelse til dit barn, forklaring af regler og sætte klare grænser. Du hjælper dit barn med at forstå følelser og lærer dem, hvordan de bedre kan reagere.
Er vi for milde over for børn?
Nogle mennesker synes, at gentle parenting er for blødt. De siger, at verden er hård, og børn må lære det. Men ifølge eksperter er det en misforståelse. Det handler ikke om at sætte ingen grænser. Det handler om at forklare og håndhæve de grænser på en rolig måde.
Forestil dig, at dit barn kaster mad på gulvet. En imødekommende forælder siger måske: “Ikke gøre,” men gør ikke mere. En autoritær forælder sender barnet direkte i seng uden mad. En gentle parent siger for eksempel: “Jeg kan se, at du gerne vil lege, men maden skal blive på din tallerken. Hvis du kaster det igen, fjerner jeg din tallerken.”
Det handler altså om logiske konsekvenser. Du lærer dit barn, at bestemt adfærd har konsekvenser, der passer til hvad der sker. Slår du din ven med en legetøjsbil? Så er legeaftalen slut. Du lærer dit barn, at adfærd har indflydelse uden at skræmme dem.
Ved gentle parenting handler det om to elementer: du viser, at du forstår, hvordan barnet har det, OG du gør klart, hvad der er acceptabelt og ikke acceptabelt. Spring ikke det første skridt over, men bliv heller ikke hængende i det. Du skal i sidste ende arbejde hen imod løsninger og angive, hvad der sker, hvis bestemt adfærd fortsætter.
Forskning viser, at denne opdragelsesmetode virker. Børn bliver mentalt stærkere, lykkeligere og mere succesfulde af det. I 2022 viste en undersøgelse, at børn, der opdrages på denne måde, klarer sig bedre i skolen. I 2020 viste det sig, at mangel på denne tilgang faktisk resulterer i mindre livsglæde.
Gentle parenting kræver meget af forældre
Alligevel er denne opdragelsesmetode ikke let. Det kræver meget tid og energi at forblive rolig, navngive følelser og forklare grænser. Især hvis du selv er blevet opdraget med lidt varme eller forståelse, kan det være svært at gøre det anderledes.
Mange forældre bliver overvældede. De vil gøre det så godt, at de overskrider deres egne grænser. Forskning viser, at forældre, der konstant prøver at forblive følelsesmæssigt rolige, nogle gange går ned med stress.
På sociale medier ser du ekstreme eksempler på gentle parenting. Nogle influencers siger, at man aldrig må sige “nej,” at man altid skal kramme ved et vredesudbrud i supermarkedet, eller at man ikke må lade et barn ligge på gulvet. Men det er ikke muligt for alle.
Ifølge Pezalla skal forældre ikke fokusere blindt på en perfekt metode. Hun anbefaler at fokusere på fire ting: varme, struktur, anerkendelse af dit barn som individ, og en tilgang der fungerer på længere sigt. Resten er sekundært.
Du behøver ikke at være perfekt som forælder. Du må lave fejl, blive vred eller ændre mening. Det vigtigste er, at du gør dit bedste, tager ansvar og sætter et godt eksempel. På den måde lærer børnene, at de også må vokse, lære og forbedre sig.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
