Blodtype – noget, man normalt ikke tænker over dagligt. Alligevel viser flere undersøgelser, at dit blodtype muligvis siger noget om dit helbred.

Læger og forskere har i årevis undersøgt forholdet mellem blodtyper og risikoen for visse sygdomme. Og nu viser det sig: der er én blodtype, der generelt er forbundet med en lavere risiko for at udvikle kræft.

Hvad er blodtyper præcist?

Alle har en blodtype, baseret på bestemte proteiner, der findes på overfladen af dine røde blodlegemer. Den mest kendte inddeling er ABO-blodtype-systemet, som omfatter fire hovedgrupper: A, B, AB og O. Derudover ser man på rhesusfaktoren (positiv eller negativ), som for eksempel er vigtig ved blodtransfusioner eller graviditet.

Blodtype O – den ‘beskyttende’ blodtype?

Fra forskellige videnskabelige studier er det blevet klart, at mennesker med blodtype O generelt har en lidt lavere risiko for visse former for kræft sammenlignet med andre blodtyper. Tænk for eksempel på mavekræft, kræft i bugspytkirtlen og tyktarmskræft. Ifølge forskere fra blandt andet Harvard og National Cancer Institute er forskellen ikke enorm, men statistisk signifikant.

En undersøgelse offentliggjort i Journal of the National Cancer Institute viste, at personer med blodtype A eller AB har en øget risiko for mavekræft sammenlignet med blodtype O. Det skyldes blandt andet interaktionen mellem blodtypen og immunsystemet, bakterien Helicobacter pylori (ofte forbundet med mavekræft) og inflammatorisk følsomhed.

Hvorfor er nogle blodtyper mere sårbare?

Det handler hovedsageligt om, hvordan kroppen reagerer på eksterne trusler. Visse blodtyper, som A og AB, synes at have en højere følsomhed over for kroniske betændelser og specifikke bakterier, der kan fremme kræft. Desuden kan genetiske faktorer i kombination med blodtypen påvirke, hvordan kroppen genkender og bekæmper kræftceller.

En anden forklaring ligger i immunsystemets funktion. Mennesker med blodtype O synes at have en lidt stærkere immunrespons mod visse virus og bakterier, der er forbundet med kræft, såsom HPV (humant papillomavirus) og Helicobacter pylori.

Hvilke former for kræft er mest undersøgt i forhold til blodtype?

De fleste data er indsamlet om følgende former for kræft:

• Mavekræft: Mennesker med blodtype A har en øget risiko, især hvis de også er smittet med H. pylori.
• Kræft i bugspytkirtlen: Studier viser øget risiko ved blodtype A, B og AB sammenlignet med O.
• Spiserørskræft: Her scorer blodtype A og AB også højere med hensyn til risiko.
• Tyktarmskræft: En let øget risiko ved blodtype B er i nogle studier blevet påvist.

Alligevel gælder det: blodtype alene bestemmer ikke din risiko. Livsstil, arv, kost, motion, rygning, alkoholforbrug og miljøfaktorer spiller mindst lige så stor en rolle.

Hvad kan du selv gøre, uanset din blodtype?

Du kan ikke ændre din blodtype, men du kan påvirke andre risikofaktorer. Uanset din blodtype er det fornuftigt at følge disse livsregler:

• Spis meget grøntsager, frugt og fibre
• Undgå forarbejdet kød og sukkerholdige drikke
• Bevæg dig regelmæssigt
• Begræns alkohol og ryg ikke
• Sørg for en sund vægt
• Få dig screenet i tide, hvis du tilhører en risikogruppe

Blodtype O må statistisk set være lidt ‘beskyttende’, men det betyder ikke, at du automatisk er i sikkerhed. Det er stadig vigtigt at være opmærksom på symptomer, leve sundt og holde dig godt informeret.

Hvad siger videnskaben ellers om blodtyper?

Blodtyper bliver også undersøgt i forhold til andre sygdomme, som hjerte-sygdomme, diabetes og endda corona. Det viste sig, at personer med blodtype O i nogle studier var lidt mindre sårbare over for alvorlige komplikationer af COVID-19. På den anden side er blodtype O mere følsom over for visse blødningsproblemer.

Det er altså et komplekst samspil af faktorer. Forskere er langtfra færdige med at undersøge blodtypers rolle i medicinen. Men én ting er sikkert: der er mere bag dit blodtype, end du tror.

Afslutningsvis

Budskabet er klart: mennesker med blodtype O synes at være lidt bedre beskyttet mod nogle former for kræft, men det betyder ikke, at andre blodtyper er dømt til at fejle. Risikoerne er relativt små, og prævention spiller en meget større rolle end genetisk disposition.

Så sørg for at passe godt på dig selv, få dig regelmæssigt tjekket, og vær opmærksom på kroppens signaler. For uanset om du har blodtype A, B, AB eller O – forebyggelse er altid bedre end helbredelse.

Vil du vide, hvad din blodtype er? Få det testet med en enkel blodprøve hos din læge eller på en blodbank. Viden om din egen krop er det første skridt mod et sundere liv.

Forskning i blodtyper vinder frem, da det kan give indsigt i dine personlige sundhedsrisici. Læger bruger i stigende grad disse oplysninger til bedre at tilpasse forebyggende foranstaltninger. Selvom blodtype i sig selv ikke forårsager sygdom, kan det hjælpe med at kortlægge risikoen for visse infektioner, hjerte-kar-sygdomme eller kræft.

Med denne viden kan behandlinger og livsstilsråd skræddersyes mere specifikt til dig som individ.

Derudover motiverer det folk til at tænke mere over deres sundhed og til at handle tidligere, når der er tegn på mulige problemer. Forskning i blodtyper er derfor et værdifuldt redskab til personlig sundhedspleje.

Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!