Godt for miljøet, hurtigt ordnet og desuden en lille indsats. Alligevel strandede mange mennesker halvvejs i deres ædle hensigt. Hverdagen – med stress, børn og træthed – vinder alt for ofte over idealer. Som hos mange andre begyndte det hele her med gode intentioner, et strejf af entusiasme og en spritny designaffaldsbehållare. Men hvad hvis den investering på 150 euro ender med at samle støv?
Da den stilrene affaldsbeholder ankom, virkede det som den perfekte start. Med sine fire rum til glas, plastik, papir og organisk affald føltes det, som om der virkelig blev gjort noget godt. Hver handling føltes som en mini-sejr for planeten. Løftet om enkelhed og bæredygtighed strålede fra det rustfrie design. Indtil livet brutalt kom imellem med en grædende baby, søvnløse nætter og et husstand, der kørte på fuld automat.
Det, der begyndte med at glemme at tømme en lille organisk affaldsbeholder, blev hurtigt til et mini-økosystem af skimmel. Kombinationen af blelugt, madrester og træthed var dødbringende for enhver form for motivation. Så alt blev bare smidt i én pose. Én stor, altomfattende affaldspose. Sorteringsreglerne? En pause. I hvert fald var det planen. Den pause har nu varet i flere måneder.
Hver aften den hemmelige gåtur til affaldscontaineren, håbende på at naboerne ikke ville se det. Den dyre designbeholder stod der uvirksom – mere som en dekorationsgenstand end et brugsobjekt. Det føltes som en fiasko, men samtidig også som overlevelse. I et hus hvor babyen regerer, og kaffe er den eneste konstant, får miljøansvarlig adfærd simpelthen ikke prioritet længere.
Alligevel nagler det. For et sted lyder den stemme: “En bedre verden begynder ved dig selv.” Men når ‘dig selv’ knap kan holde øjnene åbne, føles den verden lige så langt væk som freden i huset. Et sted mellem skyldfølelsen og kaos opstår der så den bitre humor. En affaldsbeholder til 150 euro, der ikke bruges til det, den er beregnet til – det er næsten cabaret-agtigt.
Nu hvor babyen er seks måneder gammel og langsomt kommer ind i en rytme, vokser forhåbningen om bedring. Måske lykkes det snart at sortere affaldet ordentligt igen. Beholderne står trods alt stadig der. Men indtil videre vinder bekvemmeligheden stadig over princippet. Alt i én pose, hurtigt ud af døren, og ignorere ironien i situationen.
Denne historie er genkendelig for mange. Bæredygtighed kræver struktur og tid, og netop disse elementer er ofte knappe i unge familier. Alligevel er det godt at blive ved med at prøve, selvom det er med små skridt. For selv den ene tomme flaske, der faktisk ender i glascontaineren, tæller i sidste ende.
Alle ønsker at bidrage til en renere verden. Men nogle gange kommer der bare for meget på ens vej. Det gør dig ikke mindre bevidst, kun midlertidigt mindre kompetent. Og der må gerne grines lidt ad det. For at leve miljøbevidst med en baby i huset? Det er næsten en olympisk sport.
Har du også en sådan luksusaffaldsbeholder, der nu mest er blevet en designgenstand? Eller en hensigt, der forsvandt efter en måned? Del dine erfaringer på Facebook og deltag i snakken om den lille og store kamp, som affaldssortering nogle gange kan være.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!