Aila, en 70-årig kvinde, står overfor en svær beslutning. Hun ønske er at efterlade sit hus til sit barnebarn, men hendes børn er uenige i dette. Dette skaber meget spænding i familien, og Aila føler sig fanget mellem sin ønsket om at hjælpe sit barnebarn og sine egne børns følelser.
Aila har arbejdet hårdt hele sit liv for at opbygge et stabilt og komfortabelt liv. Hendes hus, hvor hun har boet i årtier, er en vigtig søjle i dette liv. Det er ikke kun et sted fyldt med minder, men også en værdifuld ejendom, som hun har passet og plejet med omhu.
Nu hvor hun bliver ældre, tænker hun mere og mere over, hvad der vil ske med hendes ejendomme, når hun ikke længere er her. Hendes største ønske er at efterlade sit hus til sit barnebarn. Aila har altid haft et særligt bånd til sit barnebarn, som nu netop er blevet voksen og for første gang står på egne ben.
Aila ønsker at give sit barnebarn en god start i livet, og hun ser huset som den perfekte gave til dette formål. Det ville give hendes barnebarn en stabil base i en tid, hvor det bliver stadig sværere at købe sin egen bolig.
Men ikke alle i familien er enige i Ailas plan. Hendes børn, der selv ejer huse og ikke har økonomiske problemer, mener, at huset bør deles retfærdigt mellem alle arvinger. De føler sig udelukket og uretfærdigt behandlet af tanken om, at deres barndomshus direkte skulle gå til deres fætre eller kusiner, uden at de bliver involveret.
Aila forstår sine børns bekymringer, men hun mener, at de ikke kan sammenligne deres situation med deres eget barns. Hun ønsker at gøre noget, hun synes er vigtigt: give sit barnebarn en chance, som det ellers måske ikke ville have haft.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
