Hver uge deler en læser hendes personlige historie. Det kan være en tilståelse, men også en tanke, frustration eller noget, hun har lidt med. Fra pinlige øjeblikke til akavede samtaler. Denne gang fortæller Anne (27), hvordan hendes vennegruppe, som hun mødes med hver uge, helt glemte hendes fødselsdag.
Fire år med et tæt bånd
Anne har nu boet i Rotterdam i fire år. For sin uddannelse flyttede hun til byen, hvor hun mødte tre piger. “Vi mødtes, mens vi var ude og feste og på skolen. Allerede hurtigt dannede vi en fast gruppe,” forklarer hun. “Vi laver næsten alt sammen: sportsaktiviteter, middage, fester, caféture. Virkelig det standard venne-liv. Da jeg ikke kender andre i Rotterdam, betyder disse piger meget for mig.” Hun har altid følt sig som en del af en tæt gruppe.
Fødselsdag uden lykønskninger
Da hendes fødselsdag nærmede sig, begyndte Anne at tvivle på, om hun skulle fejre den. “Alle i vores gruppe arrangerer altid noget: leje en bar eller holde en hjemmefest,” fortæller hun. “Men det passer ikke rigtigt til mig. Jeg har ikke en stor vennekreds og heller ikke budgettet til at leje et café.” Hun var bange for, at det ville blive akavet med få mennesker på et stort sted. Til sidst besluttede hun sig for ikke at planlægge noget og tænkte: måske fejrer jeg det senere. “Men på selve dagen forblev det stille. Ingen beskeder, ingen lykønskninger, slet intet.”
Anne var overrasket og ked af det. “Jeg forstår, at folk er optaget eller ikke er gode til datoer, men det føltes virkelig som et slag. Vi taler sammen hver uge, hvordan kan man glemme noget sådant?”
Tvivl om venskabet
Situationen slipper ikke taget i hende. “Jeg begynder at overveje, om jeg skal nævne det. Skal jeg sige, at jeg er såret? Eller lader jeg det ligge?” Hun er bange for, at hendes veninder ikke gjorde det med vilje, men det gør stadig ondt. “Det er svært at tro, at tre mennesker, der står mig så tæt, alle har glemt min fødselsdag.” Hun føler sig ikke kun skuffet, men begynder også at tvivle på, hvor vigtig hun er for dem. “Måske troede jeg, at vi var tættere, end vi egentlig er,” siger hun stille.
Anne tvivler på, om hun skal tage samtalen, eller om hun bare skal lade det ligge. Én ting ved hun med sikkerhed: næste år gør hun noget for sig selv. Med eller uden veninder.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
