Venskab og penge
En god ven er en, du kan stole på, med hvem du deler glæder og sorger, og som altid er der for dig. Det troede jeg i det mindste, indtil en økonomisk sag mellem mig og min bedste ven ændrede alt. Jeg havde aldrig troet, at vores venskab ville slutte, men efter at jeg nægtede ham et lån, er det netop, hvad der er sket.
Forespørgslen om hjælp
Det hele begyndte for et par måneder siden. Min ven Mark, som jeg har været venner med i over ti år, ringede til mig med en anmodning. Han befandt sig i en vanskelig økonomisk situation og spurgte, om jeg kunne låne ham penge. Det drejede sig ikke om et lille beløb; han ville have et par tusinde euro for at betale nogle regninger og få lidt luft.
Jeg følte straks en knude i maven. Selvfølgelig vil du hjælpe en ven, når han er i nød. Men jeg vidste også, at jeg ikke bare kunne undvære det beløb. Min egen økonomiske situation er stabil, men jeg har et realkreditlån, opsparingsmål og en familie at tage mig af. Et lån af den størrelse ville også være en risiko for mig.
Min beslutning
Jeg tog mig tid til at tænke over det. Jeg talte med min partner, og vi vejede mulighederne. Til sidst besluttede jeg, at det ikke ville være klogt at låne pengene. Ikke fordi jeg ikke stoler på Mark, men fordi jeg ved, at penge ofte gør relationer komplicerede. Hvad hvis han ikke kan betale tilbage? Hvad hvis det sætter vores venskab under pres? Desuden følte jeg, at det ikke var retfærdigt over for min familie at tage så mange penge fra vores opsparing.
Med bly i skoene ringede jeg til Mark for at forklare det. Jeg sagde ham ærligt, at jeg forstår hans situation og, at jeg synes, det er forfærdeligt for ham, men jeg kan ikke gøre det. Jeg tilbød dog at hjælpe på andre måder: at se på hans økonomiske situation sammen, give tips eller støtte ham i at finde en løsning. Men det var ikke, hvad han ville høre.
Bruddet
Mark reagerede skuffet. I første omgang syntes han at forstå, men efterhånden som samtalen skred frem, kunne jeg mærke, at hans holdning ændrede sig. Han sagde, at han altid er der for mig, og at han havde forventet det samme af mig. “Tilsyneladende betyder vores venskab mindre for dig, end jeg troede,” sagde han, og de ord skar dybt.
Siden da har vores forhold aldrig været det samme. Han tager næsten ikke kontakt, reagerer kortfattet på mine beskeder og ser ud til at undgå mig. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så lader det til, at vores venskab er slut.
Smerte ved tabet
Det, der rammer mig mest, er ikke kun, at venskabet ser ud til at være slut, men også grunden til det. Jeg forstår, at Mark føler sig svigtet. Han var i en vanskelig situation og havde håbet på min hjælp. Men jeg føler mig også uretfærdigt behandlet. Det faktum, at jeg ikke kunne give et lån, betyder ikke, at jeg ikke holder af ham. Jeg gjorde det ikke af egoisme, men fordi jeg var bange for, at det ville bringe os begge i en endnu vanskeligere situation.
Det føles som om, jeg bliver straffet for et valg, jeg har truffet for at beskytte os begge. Det gør ondt, for jeg har altid betragtet Mark som en bror. Jeg havde aldrig troet, at én beslutning ville ændre alt mellem os.
Lektionerne jeg har lært
Når jeg ser tilbage, indser jeg, at penge og venskab kan være en farlig kombination. Det kan endda presse de stærkeste relationer. Måske kunne jeg have håndteret det anderledes, for eksempel ved at tilbyde et mindre beløb, som jeg kunne undvære. Men samtidig spørger jeg mig selv: Hvorfor skal et venskab afhænge af penge?
Hvad jeg har lært, er, at det er vigtigt at respektere sine egne grænser. Hvor meget du end holder af nogen, må du ikke bringe dig selv i økonomisk fare for at hjælpe en anden. Det er ikke egoistisk, det er realistisk. Og hvis et venskab ikke kan modstå det, må du spørge dig selv, hvor stærkt det venskab egentlig var.
Hvad nu?
Jeg ved ikke, om der er en vej tilbage for vores venskab. Måske skal jeg acceptere, at dette er slutningen. Men det er stadig svært. Jeg savner samtalerne, grinene og den støtte, vi altid gav hinanden. Jeg håber, at Mark en dag kan indse, at min beslutning ikke kom af mangel på loyalitet, men netop fordi jeg ønskede at være omhyggelig og ansvarlig.
Hvad synes I?
Har I nogensinde oplevet en situation, hvor penge satte et venskab på prøve? Og mener I, at jeg handlede forkert ved at nægte lånet? Eller var det netop den eneste rigtige beslutning? Jeg er nysgerrig efter jeres erfaringer og indsigt. Måske kan jeres perspektiv hjælpe mig med at forstå dette bedre og finde en måde at håndtere det på.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!