Bill Gates, grundlægger af Microsoft og i mange år en af de rigeste mennesker i verden, sætter en bemærkelsesværdig kursændring i gang.
Han ønsker ikke at blive husket som en milliardær, der tog sine penge med i graven. I stedet vil han inden for de næste 20 år donere næsten hele sin formue. Målet? I 2045 skal kassen i Gates Fondationen være tom.
Et ambitiøst plan, men et plan der passer ind i en bredere vision: at fordele velstand mere retfærdigt og investere penge hurtigere i de globale problemer, der kræver handling nu.
En ny fase for Gates Fondationen
I mange år har Gates Fondationen spillet en stor rolle i verden af velgørenhed. Tænk på investeringer i global sundhedspleje, reduktion af smitsomme sygdomme, uddannelsesprojekter og initiativer vedrørende klimaændringer.
Indtil nu har ideen været, at fondens penge langsomt skulle bruges – fordelt over en lang periode, op til femoghalvfjerds år efter Bill Gates og hans eks-kones død.
Men Gates har revideret sin strategi. Han mener, at det hele går alt for langsomt. Verden brænder, og at vente på, at pengene finder vej af sig selv, er ifølge ham ikke længere en mulighed.
Dermed har han besluttet at afslutte Gates Fondationen i 2045. Det betyder: at tømme hele boet. Vi taler om et skøn på 200 milliarder dollar i donationer, der skal strømme ind i verden i de kommende to årtier.
Indflydelsen fra Andrew Carnegie
Gates’ vision minder meget om Andrew Carnegies, den berømte skotske industrimand, der i slutningen af det 19. århundrede brugte sin formue til at finansiere biblioteker, koncertsale og fredsprojekter.
Carnegie mente allerede i 1889, at rigdom skulle forvaltes godt, så den kunne komme samfundet til gode. Ikke at spare for at dø rig, men at investere i viden, velvære og fremgang. Gates synes at omfavne denne filosofi og oversætte den til det 21. århundrede.
Rigdom skal bevæge sig, ikke støve til
Det Gates ønsker at tackle er større end blot hans egen fond. Han påpeger et bekymrende faktum: kun i USA står der 1,6 billioner dollar ‘stille’ på velgørenhedsorganisationers balance – penge der er bestemt til at gøre en forskel, men som ikke bliver brugt.
Og så er der de superrige: de 100 rigeste mennesker ejer tilsammen mere end 5,6 billioner dollar. Formue som de fleste kun kan drømme om.
Ifølge Gates skal de penge bevæges. Ikke om ti år, men nu. Hans budskab er klart: lad ikke din formue støve til i en bankkonto, men investér det, hvor det kan gøre den største forskel.
Uanset om det handler om bekæmpelse af fattigdom, sundhedspleje, klima, uddannelse eller teknologisk innovation for de fattigste dele af verden.
Ingen luksusgrav med formue
Et sigende citat fra Gates er allerede blevet viralt: “Folk vil sige meget om mig, når jeg dør, men jeg er fast besluttet på, at ‘han døde rig’ ikke vil være en del af det.” Det opsummerer hele hans tankegang. Penge, du ikke bruger, har ingen betydning. Og hvad er rigdom værd, hvis du ikke forbedrer liv med den?
Gates ønsker, at hans formue skal leve, ikke dø med ham. Han vil aktivt bidrage til løsninger, ikke passivt vente på, at andre tager over. Ved allerede nu at ændre kursen, giver han et godt eksempel – og håber at inspirere andre til at gøre det samme.
Hvad betyder dette for filantropi verden over?
Impakten af denne beslutning går ud over blot Gates Fondationen. Store filantroper og investorer verden over kigger på hinanden.
Det Gates gør, kunne meget vel blive en trend. Ikke længere vente til livets afslutning, men allerede i dit liv bruge din formue til at gøre en virkelig forskel. Begrebet ‘giving while living’ bliver stadig mere populært.
Dermed opstår der også en ny debat om rigdoms rolle i samfundet. Skal superrige betale mere i skat, eller skal de selv bestemme, hvordan de bruger deres formue? Gates vælger klart det sidste, men med maksimal indsats og hast.
En klar deadline: 2045
Uret tikker. Gates har sat et konkret slutpunkt: om præcist 20 år skal fonden være tom. Det betyder, at milliarder dollar de kommende to årtier vil blive fordelt hurtigt over projekter verden over. Fokus vil forblive på sundhed, uddannelse, bekæmpelse af fattigdom og bæredygtighed.
Det kræver effektivitet, god kontrol og meningsfulde valg. Men hvis nogen ved, hvordan man lader en organisation vokse og blive administreret, så er det Bill Gates. Hans tilgang lover ikke kun storstilet hjælp, men også innovation inden for filantropiens verden i sig selv.
Hvad kan andre lære af dette?
For andre velhavende mennesker er denne beslutning fra Gates en vækkekald. Verden står over for enorme udfordringer: klimaændringer, ulighed, flygtningestrømme, fødevarekriser, pandemier. Og penge kan – hvis de bruges rigtigt – virkelig gøre en forskel.
Men blot at donere er ikke nok. Det handler om hurtigere, mere målrettet og gennemsigtig giving. Gates viser, at selv en af de rigeste mennesker i verden er villig til at give slip på sin status til fordel for en større mission. Det er inspirerende, men det lægger også pres på andre for ikke at hænge bagefter.
Filantropiens fremtid er nu
Gates’ beslutning markerer et vendepunkt. Hvor traditionel filantropi ofte opererer langsomt og forsigtigt, vælger han en radikal acceleration. Pengene skal rulles NU, for behovet er højt nu.
Om han vil nå sit mål, er endnu uvist. Men én ting er sikkert: med sin vision, handlingskraft og formue kan Bill Gates i de næste 20 år sætte et stort præg på verden. Og det er måske den bedste arv, nogen kan efterlade.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
