Claudine bor allerede i otte år i den samme gade, et kvarter, hvor de fleste mennesker kender hinanden, og børnene leger sammen udenfor i weekenden. Hun har altid nydt den hyggelige atmosfære og følelsen af, at alle er der for hinanden. Men nu har hun en hemmelighed, som optager hende mere og mere hver dag og gør hende mere og mere utilpas. “Jeg ved, at min nabo, Linda, har en affære med vores overbo, Bas,” siger Claudine. “Jeg ville aldrig have ønsket at finde ud af det, men nu, hvor jeg ved det, spørger jeg mig selv hver dag, om jeg skal gøre noget ved det.”
Claudine opdagede affæren ved en tilfældighed en søndag eftermiddag. Hun var lige færdig med at rydde op i haven, da hun så Linda og Bas snakke overfor gaden. De stod meget tæt på hinanden, og hurtigt kunne hun se, at det ikke var en almindelig nabosnak. “Jeg så dem kysse hinanden der, midt på gaden,” fortæller Claudine. “Først troede jeg, at jeg indbildte mig det, men da jeg kiggede nærmere, var det tydeligt, hvad der skete.” Linda er gift med Rob og har to små børn, og Bas har også en kone og en datter. “Siden da kan jeg ikke få billedet ud af mit hoved. Hver gang jeg ser Linda eller Bas, bliver jeg mindet om det.”
I starten forsøgte Claudine blot at ignorere det. Hun mente, det ikke var hendes sag, og at hun ikke skulle blande sig i andres privatliv. “Jeg sagde til mig selv, at jeg bedre kunne lade det ligge. Hvad folk gør i deres egen tid, må de selv vide,” tænkte jeg.” Men efterhånden som ugerne gik, begyndte det at veje tungere på hende. “Jeg føler mig utilpas, når jeg møder Linda, og jeg tør næsten ikke se Rob i øjnene. Han aner ikke noget, og han fortjener ikke at blive løjet for.”
Claudine har altid troet, at hun var et ærligt og oprigtigt menneske, nogen der står for sandheden. “Hvis det skete med min egen mand, ville jeg ønske, at nogen fortalte mig det,” siger hun. “Det føles næsten som om, jeg er medskyldig ved ikke at sige noget. Som om jeg er en del af en løgn, der kan skade en familie.” Men samtidig er der noget, der holder hende tilbage. Hun er bange for konsekvenserne af at dele denne hemmelighed, bange for at det vil ødelægge hendes gode forhold til naboerne. “Jeg vil ikke skabe rygter eller blive anklaget for indblanding. Men at tie stille føles heller ikke rigtigt.”
Presset, som Claudine oplever, bliver større for hver samtale, hun har med Linda. “Linda opfører sig, som om der ikke er noget galt, og det gør det endnu sværere for mig. Hun taler om sine børn, sit arbejde og dagligdagen, som om alt er normalt. Hun ser ikke ud til at have et eneste øjebliks skyldfølelse.” Hypokrisien i det berører Claudine, og hun føler sig revet mellem sin loyalitet overfor sine egne normer og sit venskab med Linda. “Hun har altid været venlig imod mig og har ofte hjulpet mig med børnene, men nu ved jeg ikke længere, hvad jeg skal tænke.”
Det øjeblik, der gjorde situationen endnu mere utilpas for Claudine, var, da hun mødte Rob på gaden. Han kom hen til hende med et stort smil og spurgte, om alt gik godt. “Jeg følte mig næsten syg, fordi jeg vidste, at han ikke havde nogen idé om, hvad der foregik. Han talte om børnene og fortalte entusiastisk om deres planer for en weekendtur. Jeg følte mig så skyldig og begyndte at undre mig over, hvor længe dette allerede havde stået på.”
Claudine har forsøgt at spørge et par veninder om råd uden at give detaljer, men heller ikke der fik hun noget klart svar. “Den ene siger, at jeg ikke skal gøre noget og holde mig væk fra andres sager. Den anden siger, at ærlighed altid er det bedste, selvom det skaber problemer.” Det får Claudine til konstant at tvivle på, hvad den rigtige beslutning er. “Hvad nu hvis jeg tager den forkerte beslutning? Hvad nu hvis jeg siger noget og ødelægger deres familie, og måske også stemningen i kvarteret?”
Hun spørger sig selv, om hun bør føle sig skyldig over sin egen manglende evne til at sige noget. “I mit hoved kører der konstant en samtale, hvor jeg fortæller Rob alt og viser ham min oprigtige medfølelse. Men så snart jeg forestiller mig, at jeg rent faktisk gør det, blokkerer jeg. Hvad hvis jeg forværrer hele situationen, og alle så skælder mig ud for, hvad der sker?”
Efter uger med søvnløse nætter og uro begynder Claudine at indse, at der måske ikke findes nogen god løsning. “Måske kan jeg ikke gøre noget, uden at nogen bliver såret. Måske skal jeg bare acceptere, at nogle ting ligger uden for min kontrol og håbe, at sandheden til sidst kommer frem.” Hun overvejer at tage afstand fra Linda og Bas i håbet om, at det vil give hende mere ro. “Måske, hvis jeg ser dem sjældnere, bliver det nemmere at glemme det.”
Alligevel sidder Claudine tilbage med spørgsmål. Hun spørger sig selv, om hun nogensinde vil få fred med situationen. “Jeg vil ikke såre nogen, og jeg vil forblive tro mod mig selv. Men lige nu ved jeg simpelthen ikke, hvad det rigtige valg er.”
Hvad ville du gøre i Claudines situation? Ville du sige noget til din nabo, eller ville du holde hemmeligheden og forsøge at ignorere den? Efterlad din mening på vores Facebook-side, og deltag i diskussionen om dette vanskelige dilemma!
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
