Årsskiftet og Max

For mange mennesker er nytår en festlig tid fyldt med traditioner, hygge og fyrværkeri. Men for Cornelis (69) og hans trofaste firbenede ven Max er det især en periode med stress og angst. Hvert år bliver Max jaget af en gruppe børn fra nabolaget, der kaster fyrværkeri efter ham under deres ‘lege’. På trods af gentagne anmodninger til forældrene og indberetninger til kommunen ser det ud til, at intet ændrer sig. I år spørger Cornelis højt: “Hvor længe må dette fortsætte? Hvor meget skal Max og jeg tåle, før nogen griber ind?”

Cornelis har boet i det samme nabolag i over 30 år. Han kender alle, og hans hund Max – en rolig Labrador – er et elsket syn under hans daglige gåture. Men så snart højtiderne nærmer sig, og de første brag høres, ændrer den rutine sig helt. “Max begynder allerede at skælve, så snart han hører et brag udenfor,” fortæller Cornelis. “Og hvis vi møder en gruppe børn undervejs, bliver han dødsangst. De kaster fyrværkeri efter ham, som om det var et spil, mens han panisk trækker i snoren for at komme væk.”

Cornelis har forsøgt at tale med børnene, men det så kun ud til at gøre det værre. “De griner bare ad dig,” siger han modløs. “Og hvis du går til deres forældre, trækker de bare på skuldrene. ‘Det er bare børn,’ siger de, som om det er en undskyldning for at gøre et dyr så bange.” For Cornelis føles det som om, han ingen steder kan gå hen. Politiet gør lidt, og kommunen henviser ham til de generelle fyrværkeriregler. “Men hvem håndhæver de regler?” spørger han sig selv. “Ingen.”

Det mulige fyrværkeriforbud, som har været diskuteret i nogle år, kunne ifølge Cornelis være en løsning. “Jeg forstår, at fyrværkeritraditioner er dybt forankret i vores kultur, men det er for meget. Det er ikke kun farligt for dyr, men også for mennesker. Hvert år ser man nyheder om børn, der kommer til skade, huse, der står i flammer, og mennesker med permanente skader. Og alligevel opfører vi os stadig, som om det er normalt.”

Alligevel spørger Cornelis sig selv, om et forbud virkelig ville være løsningen. “Hvis børn allerede leger med fyrværkeri, der er forbudt, hvordan vil et totalt forbud så ændre det? Jeg frygter, at illegalt fyrværkeri kun vil blive mere udbredt. Men det ville i det mindste være et signal om, at vi som samfund vil tage ansvar for generne og skaderne, som fyrværkeri medfører.”

Det, der især generer Cornelis, er mangel på respekt. “Max gør ingen skade. Han vil bare tage en rolig gåtur, ligesom jeg. Men hvert år er det en kamp for at komme igennem de få uger uden, at han bliver helt fra den.” Hvordan kan man bevidst gøre et dyr så bange og finde det sjovt? Det er noget, jeg ikke kan forstå.”

Cornelis tænker på løsninger. Måske skulle der være en strengere håndhævelse af fyrværkerireglerne, eller flere oplysningskampagner om virkningen af fyrværkeri på dyr. Han pleder også for fyrværkerifrie zoner i boligområder, så mennesker og dyr, der søger ro, kan være der sikkert. “Det handler ikke om at ødelægge børns sjov,” siger han. “Men hvorfor skal den sjov gå ud over andre? Der er alternativer, som centrale fyrværkerishows eller festlige lys shows. Hvorfor vælger vi ikke det?”

Med fyrværkeriforbuddet i luften håber Cornelis, at der endelig vil komme forandringer, selvom han er skeptisk over, hvor hurtigt det vil ske. Indtil da forbliver han ekstra forsigtig med Max og prøver at komme så lidt ud som muligt i højtiderne. Men stress og angst forbliver. “Det er virkelig trist at høre,” afslutter han, “at vi som samfund gør så lidt for at beskytte dyr og sårbare mennesker mod noget, der i grunden kan undgås?”

Hvad synes I? Bør fyrværkeri være helt forbudt for at undgå denne slags situationer? Eller findes der en anden måde at reducere generne og angsten for dyr som Max? Efterlad din kommentar nedenfor, og del din mening. Cornelis og Max håber på forandring – og måske har du en idé, der kan hjælpe dem!

Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!