Klimaaktioner bliver stadig mere intense og forstyrrer hyppigere dagliglivet. Samtidig vokser irritationen blandt almindelige borgere. En nylig video, der hurtigt spreder sig på internettet, viser denne følelse tydeligt. Vi ser en vred bilist, der mister sin tålmodighed og selv griber ind mod en blokade af klimaaktivister.
I videoen ser vi en gruppe demonstranter sidde midt på en travl vej. De blokerer trafikken og ser ud til at være tilknyttet klimaorganisationer som Extinction Rebellion eller Letzte Generation. Aktionen har til formål at skabe opmærksomhed om klimaudfordringerne, men den vækker især vrede hos folk, der ikke kan komme videre.
En af disse personer beslutter sig for ikke at acceptere det længere. Efter at have bedt aktionisterne om at fjerne sig uden at få et svar, går han tilbage til sin bil. Kort tid efter vender han tilbage med en sprayflaske peberspray og bruger den mod demonstranterne. Chokket og forvirringen er tydeligt synlige, men på sociale medier får manden massiv støtte fra andre.
Stadig mindre tålmodighed overfor blokader
Videoen står ikke alene. I mange europæiske byer, herunder Amsterdam og Berlin, vokser utilfredsheden over klimaaktioner, der blokerer veje. Hvad der engang startede som fredeligt protest, opleves af flere mennesker som generende og endda farligt. Især når ambulancer, redningstjenester eller forældre, der skal til skole eller arbejde, bliver holdt op, bliver sympati og forståelse hurtigt til frustration.
Manden med pebersprayen viser, at disse følelser ligger dybere. Mange mennesker føler sig ikke længere hørt og er trætte af, at deres dagligdag bliver stille. Det forklarer, hvorfor billederne fra denne handling vækker så meget. Alligevel er brugen af vold en grænse, som mange mennesker har svært ved at acceptere. Forskellige menneskerettighedsorganisationer og aktionsgrupper har meldt ud, at de fordømmer chaufførens opførsel. De omtaler brugen af peberspray mod fredelige demonstranter som farlig og uacceptabel. De påpeger, at demonstration er en grundret, og at vold aldrig er den rigtige reaktion.
Grænserne mellem protest og provokation udviskes
Samtidig er det klart, at aktionerne fra nogle klimaaktivister nogle gange overskrider deres mål. På sociale medier bliver det ofte sagt, at sådanne protester “rammer de forkerte mennesker.” Rejsende kommer for sent, virksomheder taber penge, og familier bliver klemt. Frustrationen vokser, og budskabet kommer dermed i baggrunden.
Chaufførens aktion viser, at mange mennesker føler sig gidsler af protester. De støtter klimaet, men de mener, at måden, det bliver bragt op på, går for langt. Tonen i reaktionerne på sociale medier er hård. For nogle er chaufføren en helt, for andre er han en voldelig gerningsmand.
Brugen af peberspray gør det endnu mere komplekst. I Danmark er det forbudt at have eller bruge dette middel som borger. Kun politiet må anvende peberspray, og selv da under strenge betingelser. Den, der overtræder detteforbud, kan forvente en straffesag, bøde eller endda fængselsstraf. Manden i videoen har således taget en alvorlig risiko, selvom han tilsyneladende ikke har meget fortrydelse.
Online splittelse vokser hurtigt
Inden for få timer blev videoen delt massivt på X, Instagram og TikTok. Reaktionerne er delte og intense. Nogle mennesker roser aktionen som modig og beslutsom, andre er chokerede og finder det foruroligende. Dermed bliver det klart, at sociale medier er blevet et nyt slagmark. Alle har en mening og deler den straks.
Mange reaktioner er ikke kun kritiske overfor aktionisterne eller chaufføren, men også overfor politikken. Folk føler sig ikke hørt, mister deres tillid og søger deres egen vej. Det forklarer, hvorfor sådanne billeder har en enorm indvirkning. Det handler ikke kun om én mand eller én handling. Det symboliserer noget større.
For mange mennesker føles det som om samfundet er gået i stå. Klimaaktivister kræver forandring, borgere vil have ro og klarhed. Spændingerne mellem disse to grupper bliver mere og mere synlige. Risikoen er, at ingen længere lytter, men alle råber. Dermed forsvinder ægte samtaler i baggrunden.
Balancen mellem aktion og forståelse er forsvundet
Klimaaktivister siger ofte, at civil ulydighed er nødvendig for at tvinge ægte forandring. De henviser til fortiden, hvor protestbevægelser faktisk gjorde en forskel. Men tiderne er ændret. I en verden, hvor alt kommer online med det samme, kan den offentlige følelse hurtigt vende.
Folk ønsker løsninger, ikke ekstra problemer. Støtten til målet er der stadig, men metoden rejser flere og flere spørgsmål. Blokader, kaos og konfrontationer gør, at opbakningen bliver presset.
Incidentet med chaufføren viser, at mange mennesker føler sig magtesløse. De oplever klima protester ikke længere som et kald til bevidsthed, men som noget der er rettet imod dem. Denne ændring i følelsen er vigtig at holde øje med, for uden støtte fra samfundet er det svært at opretholde forandring.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, om klimaaktioner er effektive, men især: hvordan kan man få folk med i stedet for at vende dem imod dig? Der ligger udfordringen, som mange aktivister og borgere står over for nu.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
