En matematisk model viser, at det er lettere at hula-hooppe, hvis man har lidt hofte. Men hvordan fungerer det præcis?
Mange børn kan efter lidt øvelse problemfrit hula-hoope. Alligevel er bevægelsen, set fra et fysikperspektiv, ret kompliceret. Det rejser spørgsmål: Hvordan forbliver hoopet i bevægelse uden at falde? Tre forskere fra laboratoriet for anvendt matematik ved New York University besluttede at undersøge dette fænomen. De ønskede at forstå, hvad der fysisk sker under hula-hooping og brugte matematiske modeller og computersimuleringer til dette.
Hvordan forbliver hoopet i bevægelse?
Forskerne begyndte med at analysere den roterende bevægelse af hoopet omkring kroppen. Dette blev betragtet som en vandret bevægelse, hvilket relativt let kan forstås i en todimensionel model.
Ifølge modellen bliver hoopet først lanceret med hånden i samme retning som hoftebevægelserne. Fra det øjeblik sørger to kræfter for, at hoopet fortsætter med at dreje: hofternes rotationsbevægelse og rullemodstanden fra hoopet mod kroppen. Disse kræfter arbejder sammen for at holde bevægelsen stabil.
Men dette forklarer ikke, hvorfor hoopet ikke falder til jorden. For at forstå dette lavede forskerne en anden model, hvor de undersøgte den lodrette bevægelse.
Betydningen af en stabil form
Fra simuleringerne viste det sig, at kroppens form spiller en vigtig rolle i succesfuld hula-hooping. En lige krop, som en cylinder, kan ikke holde hoopet godt i luften. En kegleform medførte, at hoopet enten gik op eller faldt direkte ned, afhængigt af hvor hoopet blev sluppet.
Den mest stabile bevægelse blev fundet ved en hyperboloide form, som ligner en timeglas. Her balancerer opadgående og nedadgående kræfter hinanden ved højden af ‘hoften’ på den geometriske form. Selvom en menneskelig krop ikke ser perfekt ud som en timeglas, indikerer simuleringerne, hvorfor lidt hofte hjælper med at holde hoopet stabilt.
Mennesker er ikke modeller
I praksis er det menneskelige legeme meget mere komplekst end de former, der bruges i den matematiske model. Mennesker har ikke perfekte cirkler eller symmetrisk former, og vores hoftebevægelser er ikke helt jævne. Hvad mennesker kan, er at korrigere. Hvis hoopet truer med at falde, kan vi justere vores bevægelse og genoprette balancen.
Så selvom det hjælper at have lidt hofte, kan alle teoretisk set lære at hula-hoope. Det kræver bare lidt øvelse og måske lidt mere indsats, hvis man har en lige krop. Men umuligt er det bestemt ikke!
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!