Hver forår er det igen: nys, kløende øjne og en tilstoppet næse. For stadig flere mennesker ser det ud til, at høfeber bliver mere intens for hvert år. Og selvom mange peger på det skiftende klima eller stigningen af pollen i luften, viser der sig at være en anden – mindre kendt – skurk: nitrogen.
Ny forskning fra Belgien viser nemlig en direkte sammenhæng mellem nitrogenforurening og forværrede allergiske reaktioner. Og det har alt at gøre med, hvordan nitrogen påvirker naturen.
Pollen bliver stærkere på grund af nitrogenforurening
Forskere fra KU Leuven har fastslået, at nitrogenforurening ikke kun gør pollensæsonen længere, men også at pollene selv bliver stærkere og mere aggressive.
Det er dårlige nyheder for folk med høfeber, for de bliver ikke kun udsat for flere pollen, men også pollenkorn, der trigger deres immunsystem mere.
Hvad gør disse pollen så anderledes? De indeholder højere koncentrationer af proteiner, som allergiske reaktioner foregår på. Dette får kroppen til at reagere overdrevent ved eksponering, hvilket fører til de kendte symptomer: nys, tilstoppet næse, hoste, kløende øjne og træthed.
Seks gange så meget pollen fra kunstgødning
I den belgiske forskning blev græsarealer analyseret, både gødet og ikke-gødet områder. Forskellene var slående. Græs i nitrogen-gødet områder producerede ikke mindre end seks gange så meget pollen som på ikke-gødet arealer.
Derudover blev pollen fra disse områder testet for deres effekt på immunceller fra personer med høfeber. Reaktionerne var skræmmende: cellerne reagerede over fem gange stærkere på pollen fra nitrogen-rige områder. Desuden havde forsøgspersoner et forøget niveau af allergi-relaterede antistoffer i deres blod.
Alt dette tyder på, at gødet pollen har en meget mere aggressiv effekt på kroppen end “normale” pollen.
Hvordan nitrogen ændrer økosystemet
Konsekvenserne af nitrogenforurening går videre end blot allergier. Hele økosystemet ændres på grund af overskuddet af nitrogen. Græsser drager mest fordel af disse ekstra næringsstoffer og får hurtigt overhånd i landskabet.
I gødet områder består op til 61% af vegetationen af græs, mens det i ikke-gødet naturområder er mindre end en tredjedel. På grund af denne dominans af græs forsvinder mange andre plantearter, hvilket fører til mindre biodiversitet.
Og mindre biodiversitet betyder også færre blomstrende planter, der kan holde mængden af pollen i balance. Hvad er følgevirkningen? En eksplosionsagtig stigning af pollen fra græsser – præcis de arter som mange mennesker er allergiske over for.
Ikke kun et problem for Belgien
Selvom denne forskning kommer fra Belgien, spiller nitrogenforurening også en stor rolle i resten af Europa. Årligt frigives der i gennemsnit mere end 20 kilogram nitrogen pr. hektar, mens den økologisk sikre grænse ligger mellem 5 og 10 kilogram. I nogle sårbare naturområder i Europa ligger den belastning endda højere.
Effekterne er ikke kun synlige i naturområder, men også mærkbare i dagligdagen. Mere nitrogen betyder flere pollen, som desuden er stærkere. Det oversættes direkte til sværere og mere vedholdende høfeber symptomer.
Træer og ukrudt: også følsomme over for nitrogen?
Selv om forskningen fokuserede på græs, forventer forskere, at pollen fra træer og ukrudt også påvirkes af nitrogenforurening. Arter som birk, malurt og ambrosia kan muligvis blive lige så aggressive som græs i overflod af nitrogen.
Effekterne heraf er endnu ikke kortlagt fuldt ud, men de første tegn er til stede. Forskere advarer også om, at uden indgriben vil pollensæsonen ikke kun vare længere, men også blive meget intensivere.
Og det gælder ikke kun for personer, der allerede er allergiske – chancen for at udvikle høfeber ser ud til at stige.
Hvad kan du selv gøre mod høfeber?
Selvom nitrogenudledning er noget, der skal tackles på politisk niveau, er der heldigvis måder, hvorpå du selv kan reducere dine høfeber problemer. Nogle praktiske tips:
- Tjek dagligt pollenprognosen via apps eller hjemmesider, så du ved, hvornår risikoen for symptomer er størst.
- Tag et brusebad og vask dit hår før sengetid for at fjerne pollen fra din hud og hår.
- Hold vinduer og døre lukkede i højsæsonen, især tidligt om morgenen og om aftenen.
- Brug solbriller udendørs for at beskytte dine øjne mod flyvende pollen.
- Brug luftrensere eller pollenfiltre derhjemme for at forbedre luftkvaliteten.
Et bredere syn på sundhed og miljø
Forskningen understreger, at høfeber ikke bare er en irriterende allergi, men et symptom på et større miljøproblem. Forbindelsen mellem sundhed og miljø bliver stadig klarere: jo mere vi bringer økosystemet i ubalance, jo større bliver indvirkningen på vores krop.
Særligt ved allergier spiller dette en stadig større rolle. Hvad der engang var en sæsonbestemt gene, ændrer sig langsomt til en kronisk sygdom for en voksende gruppe mennesker.
Og så længe nitrogenudledningen forbliver på dette niveau, ser situationen ikke ud til at blive bedre i den nærmeste fremtid.
Fremtiden for høfeber: hvad nu?
Forskere opfordrer til mere forskning om nitrogenets indflydelse på andre allergier og sundheden generelt. Samtidig er det tydeligt, at der er behov for politiske tiltag for at reducere nitrogenudledningen. Ikke kun for at beskytte naturområder, men også for at sikre befolkningens sundhed.
Selv om høfeber kan synes at være sæsonbestemt, er konsekvenserne af nitrogenforurening det langt fra. Tid til ikke kun at hamstre lommetørklæder, men også politik, der rent faktisk virker mod denne stille, men indflydelsesrige skurk.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
