Din hjerne er fyldt, du sover uroligt, og du føler dig konstant anspændt. Måske tænker du, at du bare har en travl uge. Men det kan også være noget andet. Stress og angst minder om hinanden, men er ikke det samme. Og fordi de er forskellige, kræver de også en anden tilgang. I denne artikel vil du lære, hvordan du genkender forskellen og hvad du kan gøre ved det.
Mange mennesker bruger ordene stress og angst om hinanden. Alligevel er der en vigtig forskel. Ifølge Judith S. Beck fra Beck Institute for Cognitive Behavior Therapy er det godt at skelne mellem de to. I et interview med TIME forklarer hun, at stress normalt opstår som følge af et klart problem. Du har for eksempel en travl arbejdsdag, en deadline eller en skænderi. Når den situation er overstået, forsvinder følelserne af stress ofte også. Du kan føle dig træt eller tom, men det er midlertidigt.
Stress genkender du ofte ved en klar årsag
Ved stress kan du som regel tydeligt mærke, hvor det kommer fra. Du har for meget på tallerkenen eller oplever pres udefra. Det skaber uro i din krop og dit sind. Du kan føle dig irritabel eller endda nedtrykt. Fysisk mærker du det ved en højere hjertefrekvens, anspændte muskler og en urolig mave. Det er din krop, der reagere for at hjælpe dig med at håndtere situationen.
Heldigvis går stress ofte over, når problemet er løst. Du bemærker, at du falder til ro, så snart du for eksempel har afsluttet den vigtige opgave eller en svær situation er løst. Det gør stress håndterbar i mange tilfælde, især hvis du genkender det i tide og handler på det.
Angst føles anderledes og bliver ofte længere
Angst er anderledes end stress. Det opstår ofte uden der reelt er noget galt. Følelsen af uro forbliver, selvom der ikke er en klar grund. Du kan være bange for, at noget vil gå galt, selvom der ikke er noget bevis for det. Ifølge Beck kan langvarig stress til sidst føre til angst. Hvis du i lang tid er under pres uden en god måde at håndtere det på, kan dit sind forblive fastlåst i en følelse af truende fare.
Terapeut Nina Westbrook siger, at angst får din krop til at forblive i en konstant tilstand af beredskab. Dit nervesystem kan ikke slappe af. Dit hjerte banker hurtigere, din vejrtrækning forbliver overfladisk, og dine muskler forbliver anspændte. Det er som om du hele tiden befinder dig i en situation, hvor du skal flygte eller kæmpe, selvom der ikke er nogen fare. Og det er meget udmattende.
Hvad sker der i din krop?
Ved stress og angst forbereder din krop sig på at reagere. Dette sker gennem den kendte kamp-eller-flugt-mechanisme. Du producerer adrenalin, dine muskler spændes, og din vejrtrækning bliver hurtigere. Det er nyttigt, hvis du er i fare, men hvis du forbliver i denne tilstand, bliver din krop udmattet.
Ved angst forbliver det alarmsystem aktivt, selv når der ikke er noget galt. Din hjerne tror hele tiden, at der er fare på færde. Din krop slapper altså aldrig virkelig af. Derfor kan du hurtigt føle dig træt, anspændt eller irritabel. Du sover dårligere, måske spiser du mindre godt, og dit hoved arbejder konstant. Det gør angst sværere at løse selv.
Hvad kan du gøre ved det?
Det første skridt i at håndtere stress eller angst er at anerkende, hvad du føler. Sig højt til dig selv: “Jeg føler mig stresset.” Det lyder simpelt, men det hjælper. Ved at give følelsen et navn kan du bedre forstå, hvor den kommer fra. Og når du kender årsagen, kan du ofte også gøre noget ved det.
Ved stress hjælper det at tage fat på kilden. Er du anspændt før en præsentation? Så kan du forberede dig bedre eller begynde tidligere. Store opgaver kan opdeles i mindre skridt. Tag nogle korte gåture ind imellem, eller tal med nogen om, hvordan du har det. Giv dig selv også plads til en gang imellem at sige ‘nej’, hvis noget er for meget.
Ved angst kræver tilgangen en lidt anden strategi. Fordi angst ofte er vag, hjælper det at bringe din krop til ro. Gør åndedrætsøvelser, prøv mindfulness eller begynd at bevæge dig. Vær også opmærksom på din dagligdag. Stå op på samme tidspunkt hver dag, og prøv at gå i seng til tiden. Mindre koffein og mindre sociale medier kan også hjælpe. De skaber ofte ekstra stimuli, som din krop ikke har brug for.
Søg hjælp, hvis det ikke bliver bedre
Nogle gange er disse tips ikke nok. Så er det en god idé at søge hjælp. Terapi kan gøre en stor forskel. Du lærer, hvordan du bedre håndterer spændinger, og du får et sted, hvor du kan dele din historie. Ifølge Westbrook hjælper terapi ikke kun med at lære nye teknikker, men også med at bryde gamle mønstre. Du lærer at se anderledes på situationer og opdager, hvad du har brug for at føle dig bedre.
Stress og angst er begge signaler fra din krop om, at der er noget galt. Ved at lytte godt til disse signaler, kan du gribe ind i tide. Uanset om det handler om en travl arbejdsuge eller en følelse, der ikke vil forsvinde, er det vigtigt at gøre noget ved det. På den måde forhindrer du, at stress udvikler sig til angst, og giver din krop og sind den ro, de fortjener.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
