Han har kæmpet og svedt hele sit liv for at forsørge sin familie. Nu da han er medlem af pensionen, burde han endelig kunne nyde frugterne af sit arbejde. Men Erik har et andet syn på fremtiden. “Jeg nægter at røre ved min pension,” siger han beslutsomt. “Mine børn må blot tage sig af mig.”
For Erik er det ikke en selvfølge at bryde sin opsparing nu, hvor han officielt er pensioneret. Han ser det som sin ret at blive taget hånd om af sine børn efter mange års hårdt arbejde.
“Jeg har altid taget mig af dem,” forklarer han. “Jeg har opdraget dem, sendt dem i skole og sørget for, at de kunne opbygge et godt liv. Nu er det deres tur til at give noget tilbage.”
Ideen om, at børn er ansvarlige for pleje af deres forældre, er ikke ny. I mange kulturer er dette normen. Forældre giver alt, hvad de har, for at opdrage deres børn, og når de bliver ældre, overtager børnene den pleje.
For Erik er dette en logisk rækkefølge. “Jeg har ofret mit liv for dem,” siger han. “Nu vil jeg have, at de tager sig af mig, ligesom jeg tog mig af dem.”
Erik har altid troet, at han ville bruge sin pension til at støtte sine børn, ikke til at leve af selv. “Jeg vil have, at de har det godt,” siger han. “Hvis jeg rører ved min pension, går det ud over, hvad jeg kan efterlade til dem. Det ønsker jeg ikke. De har brug for det, ikke jeg.” Nysgerrig efter resten af denne artikel? Klik på nedenstående knap for at læse resten!