Erika LaBrie, der opnåede verdensomspændende berømmelse gennem sit ægteskab med Eiffeltårnet, har i årevis måtte lide under spot og afvisning. Hvad mange dog ikke forstår, er hvad hendes seksuelle orientering, kendt som Objektum Seksualitet (OS), virkelig indebærer. Hun ønsker nu at rydde misforståelserne om dette af vejen og gøre det klart, at denne form for tiltrækning er meget mere end en fetich eller afvigelse.
Objektum Seksualitet (OS) er en seksuel orientering, hvor mennesker udvikler romantiske og seksuelle følelser for livløse genstande. Erika er en af de mest kendte repræsentanter for dette samfund, der globalt tæller mere end 400 mennesker. I 2007 gjorde Erika sit forhold til Eiffeltårnet officielt ved en ceremoni, hvorefter hun endda skiftede sit efternavn til Eiffel.
Ifølge Erika føler OS-mennesker sig ofte tiltrukket af genstande, der misforstås af verden omkring dem. For hende var Eiffeltårnet et eksempel på en sådan genstand: “Eiffeltårnet er omgivet af millioner af turister, der er forelskede i hinanden, men ikke i hende,” forklarer hun. Denne dybe følelse af forbindelse til Eiffeltårnet er det, der fik hende til at indgå et langvarigt forhold til monumentet.
Selvom Erika betragter sit forhold til Eiffeltårnet som meget meningsfuldt, bliver hendes orientering ofte gjort til genstand for latterliggørelse. Dette begyndte i 2008, da dokumentaren “Married to the Eiffel Tower” blev viral online. Selvom dokumentaren var tænkt som en indsigt i OS-samfundet, blev der lagt vægt på det seksuelle aspekt af forholdet mellem Erika og Eiffeltårnet, hvilket førte til, at hun og hendes med-OS-medlemmer blev latterliggjort.
Erika fortæller, hvordan dokumentaren bidrog til misforståelsen om, at OS-mennesker skulle føle sig tiltrukket af genstande på grund af psykologiske problemer eller en fortid med misbrug. Dette er en af de største fordomme, som OS-mennesker står over for. “Tal viser, at OS-mennesker ikke har flere problemer end den gennemsnitlige person i samfundet,” understreger hun.
Hvad der var endnu værre for Erika og hendes samfund, var, at dokumentaren knap nævnte det følelsesmæssige og spirituelle aspekt af disse ukonventionelle forhold. Dette førte til, at OS blev set som en fetich, mens det for Erika og andre netop er en dyb og meningsfuld form for kærlighed.
På trods af de negative reaktioner og den manglende forståelse fra samfundet, har Erika omfavnet sin OS-orientering og brugt den som en kraft til at opnå store præstationer. Hun er nemlig verdensmester i bueskydning, en sport, hvori hun excellerer takket være den dybe forbindelse, hun føler til sin bue.
Hendes forhold til genstande, såsom hendes japanske sværd og endda den kran, hun arbejder med, har hjulpet hende med at opnå stor succes på professionelt plan.
“Jeg har oplevet afvisning fra venner og familie, men mine forhold til genstande har også ført mig til store præstationer,” forklarer hun. Disse forbindelser giver hende styrken og motivationen til at excellere i sin sport og arbejde.
Efter ti år i et forhold med Eiffeltårnet kom der til sidst en ende på deres ‘forpligtelse’. Selvom Erika oplever denne beslutning som smertefuld, forbliver hun taknemmelig for den særlige plads, Eiffeltårnet altid vil have i hendes hjerte. “Eiffeltårnet vil altid være en del af mig,” siger hun. “Medierne kan ikke fjerne det fra mit hjerte, selvom det nogle gange føles som om, de har forsøgt.”
Selvom Erika holder sin nye partner hemmelig, beskriver hun forholdet som “kærlighedsfyldt” og har fundet fred med afslutningen på sit forhold til Eiffeltårnet.
En af de mest almindelige misforståelser om Objektum Seksualitet er, at det stammer fra en mangel på succes i menneskelige relationer. Erika tilbageviser denne idé og understreger, at hun altid har opretholdt gode venskaber med mennesker, men aldrig har følt sig tiltrukket af romantiske relationer med andre personer. “Jeg har forsøgt at date i mine teenageår på grund af presset for at være med, men det føltes altid underligt og unaturligt for mig,” forklarer hun.
Nogle mennesker sammenligner OS med den sentimentale værdi, som mennesker knytter til genstande, som et arvestykke eller en elsket genstand fra deres barndom. Erika er delvist enig i det: “Alle har en eller anden form for følelsesmæssig forbindelse til genstande. Men hvad OS-mennesker har, går dybere. Det er som om, de følelser bliver videreudviklet til en romantisk forbindelse.”
Selvom OS sandsynligvis ikke hurtigt vil blive generelt accepteret, tror Erika, at verden kan vise mere forståelse og tolerance. Hun drømmer om et samfund, hvor folk forstår, at lykke kan komme i mange former, og at man ikke kan dømme nogen for deres personlige definition af lykke.
“OS-mennesker er anderledes, men vi er ufarlige,” siger hun. Hun understreger, at deres forhold ikke påfører skade, og at de ligesom alle andre blot søger efter kærlighed og forbindelse.
Erikas historie er en om vedholdenhed og modstandsdygtighed. Hun har aldrig ladet sig nedslå af den afvisning, hun har oplevet, og fortsætter med at kæmpe for accept af sin orientering og andres i OS-samfundet. Hun håber, at folk vil indse, at OS-mennesker har lige så stor ret til deres relationer som alle andre, og at deres kærlighed er lige så meningsfuld og værdifuld som den mellem mennesker.
Selvom Objektum Seksualitet forbliver et kontroversielt emne, er det vigtigt at holde samtalen om dette åben. Verdens dom gør det kun sværere for mennesker som Erika at være sig selv og omfavne deres følelser. Forståelse og empati er de første skridt mod et samfund, hvor alle kan føle sig accepteret, uanset deres præferencer eller orientering.
Erika LaBrie forbliver et symbol på denne bevægelse og forventes at være stemmen for et samfund, der stræber efter mere accept og forståelse i lang tid fremover.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
