I Bruxelles lyder der stadig oftere et kald, der ikke kun påvirker banker, men også forbrugere direkte: kravet om at være mindre afhængig af amerikanske betalingsgiganter som Visa og Mastercard. Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, har nu højt sagt det, som mange i sektoren har hvisket længe: Europa skal arbejde på et eget, uafhængigt betalingssystem.
Ifølge Von der Leyen er det tid til at gøre betalingsstrømmen inden for Den Europæiske Union mindre afhængig af udenlandske parter. En europæisk betalingsplatform ville ikke kun sikre mere kontrol og sikkerhed, men også bidrage til kontinentets økonomiske suverænitet.
Hvorfor er Europa så afhængig af Visa og Mastercard?
Visa og Mastercard er de dominerende aktører på verdensplan, når det kommer til digitale betalinger. Også i Europa bliver de fleste betalingskorttransaktioner og onlinekøb behandlet via disse amerikanske virksomheders netværk.
Ved første øjekast fungerer det fint – betalinger er hurtige, pålidelige og for mange mennesker velkendte. Men bag de glatte transaktioner gemmer der sig en sårbarhed. Europa er nemlig afhængig af amerikansk lovgivning, virksomheder og infrastruktur, når det gælder behandlingen af vores betalingsstrøm. Hvis der f.eks. opstår geopolitiske spændinger, eller hvis amerikansk lovgivning ændrer sig, kan det få direkte konsekvenser for den europæiske forbruger og iværksætter.
Det blev tydeligt, da amerikanske myndigheder greb ind i finansielle transaktioner til bestemte lande eller organisationer. Europa havde meget lidt at sige i sagen. Og det frustrerer Bruxelles, hvor man nu arbejder på planer for at tage kontrollen tilbage.
Et europæisk alternativ: hvordan ville det se ud?
Kaldet på et eget europæisk betalingssystem er ikke nyt, men får under Von der Leyen et klarere ansigt. Ideen er at oprette en pan-europæisk platform – en slags europæisk pendant til Visa og Mastercard – hvorigennem borgere og virksomheder i hele EU kan betale.
Dette kunne f.eks. integreres med eksisterende initiativer som den europæiske betalingsstandard SEPA eller knyttes til digitale euro-projekter, som den Europæiske Centralbank i øjeblikket arbejder på. Det ville sikre, at betalinger inden for Europa forløber hurtigere, sikrere og billigere, uden indblanding fra amerikanske virksomheder.
Derudover undersøges også mulighederne for kontaktløse betalinger via smartphones, øjeblikkelige betalinger (hvor penge overføres inden for få sekunder) og støtte til betalingsstrømmen mellem banker, uden at der skal være en udenlandsk part involveret.
Hvad betyder dette for forbrugerne?
For den gennemsnitlige dansker eller belgier vil der for nu ændre sig lidt. Du kan blot fortsætte med at betale med dit betalingskort eller din mobiltelefon. Men på sigt kan en europæisk betalingsplatform medføre fordele: lavere omkostninger, mere privatliv og en stærkere beskyttelse af dine data.
Desuden gør et europæisk system det nemmere at foretage grænseoverskridende betalinger inden for EU, uden skjulte omkostninger eller komplicerede transaktioner. Der tales også om muligheden for at få mere kontrol over data, som ofte ender hos kommercielle teknologivirksomheder.
Hvorfor vil Von der Leyen dette nu?
Tidspunktet for forslaget er ikke tilfældigt. Verdensordenen ændrer sig, spændingerne mellem USA og andre stormagter stiger, og Europa ønsker at positionere sig stærkere. Økonomisk uafhængighed er et vigtigt fokuspunkt. Det betyder mindre afhængighed af Kina for råmaterialer, men også mindre afhængighed af amerikanske virksomheder for væsentlig infrastruktur som digitale betalinger.
Derudover spiller det ind, at Europa de seneste år har taget store skridt inden for digital regulering. Tænk på de strengere regler for big tech, såsom Digital Services Act og AI Act. Et europæisk betalingssystem passer ind i samme linje: mere kontrol, mere autonomi og mindre ekstern indflydelse.
Forhindringerne: Kan dette virkelig lade sig gøre?
Der er dog stadig mange forhindringer, der skal overvindes. Tidligere forsøg på at oprette et europæisk betalingssystem, såsom PEPSI-initiativet (Pan-European Payment System Initiative), er strandet på mangel på støtte og investeringer fra banksektoren. Det er heller ikke enkelt at matche infrastrukturen fra Visa og Mastercard bare sådan.
Derudover har forbrugerne og iværksættere brugt deres nuværende systemer i årevis. En ny europæisk platform skal derfor være mindst lige så brugervenlig og pålidelig – og det kræver tid, penge og især samarbejde mellem mange forskellige parter.
Hvad siger bankerne og virksomhederne?
Reaktionerne fra den finansielle sektor er delte. Nogle europæiske banker ser positivt på ideen om mere europæisk kontrol, især i betragtning af de stigende omkostninger og reguleringer fra amerikanske parter. Andre banker frygter, at investeringerne vil være for store, og at samarbejdet vil være svært på grund af konkurrenceinteresser.
Store virksomheder og forhandlere ser også fordele, især hvis transaktionsomkostningerne kan reduceres. Men de er bekymrede for implementeringen og spørgsmålet om, hvorvidt et europæisk system kan operere på samme niveau som de etablerede mærker.
Er det fremtidsmusik eller en seriøs kursændring?
Det er klart, at Europa-Kommissionen er seriøs omkring oprettelsen af et eget betalingssystem. Spørgsmålet er nu, om resten af Europa – banker, virksomheder og forbrugere – er villige til at bakke op om dette. Støtten fra Von der Leyen giver i hvert fald politisk vind i ryggen.
Om planen faktisk vil føre til en europæisk pendant til Visa og Mastercard, må endnu vise sig. Men én ting er sikkert: diskussionen om finansiel autonomi og digital kontrol i Europa er langt fra slut.
Og hvem ved, måske betaler vi om nogle år med et europæisk alternativ, der føles lige så velkendt som vores nuværende betalingskort. Så har Bruxelles ikke kun vundet debatten, men også bedre beskyttet de europæiske borgers pengepunge.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
