I en verden, hvor venskaber ofte kommer og går, er historien om fem barndomsvenner fra Californien et sjældent lyspunkt. John Wardlaw, Mark Rumer, Dallas Burney, John Molony og John Dickson indspillede i 1982 noget, der voksede til et bemærkelsesværdigt ritual, som nu har varet i mere end tre årtier.
Det begyndte alt sammen med et simpelt foto ved Copco Lake, men det blev hurtigt en livslang tradition, der står som symbol på loyalitet, nostalgi og et delt fortid.
Hvordan det begyndte ved bredden af Copco Lake
Sommeren i ’82 sad fem teenagere på en træbænk, et sted ved det rolige Copco Lake. Bare som drenge gør i lange sommerferier.
Nogen foreslog at tage et foto. “Vi havde ingen idé om, at dét ene klik med kameraet ville være begyndelsen på et løfte, som vi stadig ville holde mange år senere,” fortæller John Dickson.
Hvad gør fotoet særligt? Enkeltheden. Ingen posering, ingen glamour, ingen filtre, ingen perfekt baggrund. Bare fem venner, siddende på række, hver med et blik, der samtidig var både legende og alvorligt.
Hver femte år tilbage til den samme bænk
Da drengene i 1987 mødtes igen ved Copco Lake, besluttede de at genskabe det originale foto. Igen satte de sig, samme rækkefølge, samme bænk, samme blik. Og det blev begyndelsen på noget særligt: hver femte år ville de mødes der, på præcis det sted, for det samme foto.
“Fotoet er blevet et ankerpunkt,” forklarer John Wardlaw. “Uden det ritual ville vi måske have mistet hinanden i livet.”
Foranderlige tider, faste venskaber
Gennem årene har meget ændret sig. Kroppe blev ældre, hårlinjer trak sig tilbage, maver kom og gik. “Vi ser vores pander vokse og vores frisurer skrumpe,” jokeede Dickson i et interview med CNN.
Men hvad der forblev var det ene foto – hver gang taget i samme stilling, med det samme glas (det berygtede glas med en levende kakerlak, et butterscotch-slik og et foto af Robert Young).
“I 1992 var det første gang, de tre Johns havde skjorter på, det var ret koldt,” husker Molony. “Og i 2002 glemte vi solbrillerne, så det blev også en tilbagevendende joke.”
Et glas fyldt med minder
Glasset – et glas, der fremtræder prominent i billederne – er blevet en slags maskot. Engang startede det som en joke: “Vi lagde en kakerlak i, et billede af skuespilleren Robert Young for selskab, og et slik som mad,” griner Dallas Burney. Det glas er siden da altid blevet taget med. Nogle gange med, nogle gange uden kakerlak. Nogle gange med en ny hat på låget. “Det har altid været der, ligesom vi.”
Venskab som den røde tråd
Hvad der gør denne serie af billeder så kraftfuld, er den menneskelige historie bagved. De viser ikke kun fysiske forandringer, men også hvad det betyder at blive ældre sammen. “Billederne er en tidskapsel. Du ser, hvordan livet har formet os, men også hvordan vi har været tro mod hinanden,” siger Rumer. Det er næsten uundgåeligt, som seer, at tænke på ens egne vennekreds. Kunne du gøre det – mødes igen hver femte år, uanset hvor du er, hvad der sker i dit liv?
Drengene har én regel: uanset hvor travlt livet er, kommer dette øjeblik altid først. “Nogle gange måtte vi planlægge det omkring bryllupper, fødsler eller endda operationer, men det har altid lykkedes,” siger Molony.
Til den bitre ende
I deres interviews indikerer vennerne, at de har til hensigt at fortsætte med dette, indtil der kun er én tilbage. “Og selv da,” siger Dickson, “måske kommer nogen tilbage og tager et billede af den tomme bænk, bare for at afslutte det.”
Deres historie har nu fået verdensomspændende opmærksomhed. Artikler, interviews, tusindvis af mennesker, der er blevet rørt af enkeltheden og oprigtigheden i deres gestus. Og det smukke er: mændene gør det ikke for likes, ikke for berømmelse – men for hinanden.
Mere end en tradition: et livslangt løfte
Hvad der begyndte som et tilfældigt sommerbillede, voksede til et monument for venskabets styrke. Ingen sociale medier, ingen hashtags – bare en aftale, der overholdes hvert femte år. I en tid, hvor alting synes flygtigt, er deres faste ritual et stærkt signal om, at nogle bånd er stærkere end tid.
Som mændene selv siger: “Så længe vi kan trække vejret, vender vi tilbage til den bænk.” Og dermed giver de os alle en påmindelse: hold fast i dine venskaber, gør dem håndgribelige – om nødvendigt med et simpelt foto.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
