Et nyt eventyr i udlandet

Lyder et nyt eventyr i udlandet som en drøm for mange mennesker. Nye oplevelser, en anden kultur og en frisk start. For Femke (26) blev den drøm virkelighed, da hun besluttede at emigrere til Frankrig. Hun så frem til det, men opdagede hurtigt en udfordring, hun ikke havde regnet med: at tale et andet sprog konstant.

Et stort skridt mod et nyt liv

Femke har altid haft en kærlighed til Frankrig. Under ferier nød hun den franske stemning, maden og sproget. Da hun for et par år siden fik muligheden for at bo i Frankrig, tøvede hun ikke et øjeblik. Hun flyttede til en lille landsby nær Lyon og begyndte entusiastisk på sit nye liv.

“Jeg troede, at jeg hurtigt ville tilpasse mig,” fortæller hun. “Jeg havde lært fransk i skolen og kunne klare mig rimeligt godt i sproget. Men da jeg først boede her, indså jeg, hvor anderledes det er at skulle kommunikere på et andet sprog hele dagen.”

I starten syntes hun, det var spændende og sjovt. Hun øvede sit fransk med naboer, handlede i lokale butikker og forsøgte at følge med i samtaler. Men efter et par måneder begyndte hun at føle sig træt og frustreret.

At være altid på vagt

Det, der kørte Femke mest træt, var, at hun aldrig følte sig helt afslappet i samtaler. “På hollandsk kan jeg bare tale uden at tænke over det. Men på fransk er jeg nødt til konstant at være opmærksom, tænke over de rigtige ord og prøve at forstå alt,” forklarer hun.

Ved enkle ting, som at handle ind eller gå til lægen, gik det fint. Men ved dybere samtaler, som en diskussion om arbejde eller personlige emner, følte hun sig ofte usikker. “Jeg savner nogle gange nuancerne i samtalerne. På mit modersmål kan jeg præcist sige, hvad jeg mener, men på fransk føles det altid, som om jeg ikke vælger de rigtige ord.”

Også sociale situationer fandt hun udfordrende. “I en gruppe går samtalen ofte hurtigt, og alle har deres egen accent. På det tidspunkt, hvor jeg har forstået, hvad samtalen handler om, er emnet allerede ændret.”

Kulturelle forskelle og ensomhed

Udover sprogbarrieren bemærkede Femke, at der også var kulturelle forskelle, hun skulle vænne sig til. “Franskmænd har en anden måde at kommunikere på. De taler ofte hen over hinanden, kommer sjældent med direkte bemærkninger, og bruger nogle gange humor, som jeg ikke straks forstår,” siger hun.

Det gjorde, at hun nogle gange følte sig ekskluderet. I Holland havde hun altid haft let ved at få venner, men i Frankrig tog det længere tid, før hun virkelig kom i kontakt med folk. “Jeg er af natur ret social, men her turde jeg mindre hurtigt tage initiativ til en samtale. Jeg var bange for at lave fejl eller ikke blive forstået.”

Nogle gange følte hun sig ensom. Især på dage, hvor hun var ekstra træt, og hendes hoved ikke længere ville samarbejde på fransk. “Så længtes jeg bare efter en samtale på hollandsk, uden at jeg skulle gøre mig umage for at udtrykke mig klart.”

Hvordan Femke håndterer det

Heldigvis fandt Femke måder at håndtere disse udfordringer på. Hun besluttede at tage ekstra fransk undervisning, så hun følte sig mere selvsikker i samtalerne. Hun begyndte også at se franske film og læse bøger på fransk for at udvide sit ordforråd.

Derudover lærte hun at være mildere ved sig selv. “I starten var jeg meget hård ved mig selv og ville tale perfekt fransk. Nu accepterer jeg, at det er en del af processen at lave fejl, og at jeg ikke altid skal forstå alt.”

Hun søgte også kontakt med andre udlændinge i Frankrig. “Jeg fandt en gruppe hollændere, der også bor her. Det er rart at tale engelsk imellem og dele erfaringer.”

Skridt for skridt mærker Femke, at hun føler sig mere hjemme. “Jeg indser nu, at det er normalt at have brug for tid til virkelig at føle sig hjemme i et nyt sprog. Og jeg ved, at det til slut vil blive lettere.”

Et nyt hjem, men sommetider med besvær

At emigrere er et stort eventyr, men det bringer også udfordringer med sig. For Femke var sprogbarrieren en af de største hindringer. “Jeg havde aldrig troet, at det ville være så udmattende at tale konstant på et andet sprog,” siger hun.

Alligevel har hun ingen fortrydelse over sit valg. “Frankrig føles mere og mere som et hjem. Jeg nyder livet her og ved, at mit fransk med tiden vil blive endnu bedre.”

Hendes råd til andre, der emigrerer? “Vær tålmodig og vær ikke for hård ved dig selv. Det er normalt at lave fejl og nogle gange føle sig usikker. Til sidst lærer du mere og mere, og det bliver lettere.”

Selvom hun nogle gange længes efter en afslappet samtale på hollandsk, ved hun, at hun får en værdifuld oplevelse. “Det er svært, men det gør mig også stærkere. Og det er alt sammen værd.”

Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!