En malerisk landsby

I en malerisk landsby bor den 83-årige Gerda i sit hyggelige hus. På trods af hendes livlige øjne og altid velordnede grå hår, føler hun sig ofte ensom. “Mine børn er altid travle, de besøger mig næsten aldrig,” deler Gerda med et trist smil. Hun forstår, at hendes børn har deres egne liv med arbejde og familier, men det gør stadig ondt.

Den stille ekko af fortiden

Gerdas hus er fyldt med billeder fra lykkelige tider: ferier, fødselsdage og familiefester. “Se, her fejrede vi Karins tredive års fødselsdag,” peger hun på et billede af en stor havefest. De dage med sammenkomst er forbi, og nu er det ofte stille i huset. Hun savner lydene fra sine børn, som tidligere gjorde hende så glad.

For at fordrive tiden læser Gerda meget, deltager hun i aktiviteter i dagcentret og arbejder i sin køkkenhave. Men disse aktiviteter kan ikke erstatte latteren og samtalerne med hendes børn. Hun har forsøgt at dele sine følelser, især med sin datter Karin, som altid siger, at hun har for travlt. “Jeg vil ikke være til besvær, men jeg føler mig nogle gange så glemt,” indrømmer Gerda, mens hun tørre en tåre væk.

Et brev fra hjertet

På trods af ensomheden forbliver Gerda håbefuld. For nylig skrev hun et brev til sine børn, hvori hun udtrykte sine følelser. Hun håber, at de gennem brevet vil forstå, hvor vigtig deres tilstedeværelse er for hende. “Jeg skrev om vores smukke minder, og hvad de betyder for mig,” fortæller hun.

Gerda finder trøst i sin have og i de ugentlige kaffemøder med naboen Marjan, som befinder sig i en lignende situation. Sammen finder de støtte hos hinanden, hvilket hjælper mod følelsen af ensomhed. Gerda håber fortsat, at hendes børn vil komme forbi oftere, så de sammen kan skabe nye minder.

Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!