Inge, en 31-årig kvinde med en succesfuld karriere, befinder sig i et forhold, der føles stadig mere kvælende. Hun har altid ment, at et forhold skal være baseret på tillid og gensidig respekt, men situationen hun nu befinder sig i, synes langt fra at være det. Hendes kæreste, som hun har været sammen med i tre år, har pålagt hende flere og flere begrænsninger.
“Det begyndte alt sammen med små ting, som spørgsmål om, hvem jeg talte med, og hvorfor. Nu må jeg endda ikke tale med mandlige kolleger, selv ikke når det er arbejdsrelateret,” fortæller Inge med en blanding af frustration og sorg. Det er svært for hende at forstå, hvordan det kunne komme så vidt. “I starten var han så sød og forstående. Han så endda glad ud for, at jeg havde et sjovt job og ville gøre karriere. Men efter et par måneder begyndte han at komme med kommentarer, når jeg kom hjem og fortalte om min dag,” forklarer hun.
Spørgsmålene blev gradvist til bebrejdelser og anklager. “Han begyndte at spørge oftere, om den ene mandlige kollega ikke var for flirtende, eller hvorfor jeg spiste frokost med en anden mand. Det så ud som om, han ledte efter noget bag det hele.”
Inge forsøger at forklare hans opførsel. Hun tror, det kan have noget at gøre med hans egen usikkerhed og måske også erfaringer fra fortiden. “Jeg ved, han har haft dårlige forhold, hvor han blev bedraget. Men at han nu projicerer alt det på mig, føles ikke fair,” siger hun. På trods af sin forståelse føler hun sig fanget i et net af jalousi og mistillid. “Jeg ved, han elsker mig, men denne måde at omgås hinanden på gør mig virkelig nedbrudt.”
Problemet har ikke kun begrænset sig til hendes privatliv. Også på arbejdet mærker hun presset fra hans kontrollerende adfærd. “Jeg arbejder i et team, hvor mænd og kvinder samarbejder. Det er umuligt at udføre mit arbejde godt uden at kommunikere med mine mandlige kolleger. Men hver gang jeg fortæller om møder, hvor mænd var til stede, bliver han vred,” fortæller hun. Det er endda gået så vidt, at hun nu tilbageholder visse oplysninger for ham, af frygt for hans reaktion. “Jeg hader at lyve, men jeg ved ikke længere, hvad jeg skal gøre.”
Den konstante spænding begynder at påvirke hendes liv. Hun bemærker, at hun har mindre fornøjelse ved sit arbejde, at hun undgår sine kolleger og melder sig oftere syg. “Jeg føler mig så skyldig over for mit team. De ser, at jeg trækker mig tilbage og er mindre involveret, men jeg kan ikke fortælle dem, hvad der foregår,” siger hun med brudt stemme. Det føles som om, hun lever et dobbeltliv: ét, hvor hun prøver at være den ideelle partner for sin kæreste, og et andet, hvor hun prøver at gøre sit arbejde så godt som muligt uden at tiltrække for meget opmærksomhed.
Inge har forsøgt at tale med sin kæreste om hans adfærd og hvordan det påvirker hende, men det har lidt ændret sig. “Hver gang jeg begynder at tale om det, siger han, at jeg overdrev, at han bare er bekymret, og at han ikke vil have, at jeg bliver chikaneret af andre mænd. Men det føles slet ikke som bekymring. Det føles som om, han giver mig skylden for sine egne usikkerheder,” forklarer hun.
Samtalen ender ofte i et skænderi, hvorefter han ignorerer hende i dagevis. “Så får han mig til at føle, at jeg er den, der gør noget forkert og ikke forstår, hvordan et forhold fungerer.”
Folk omkring hende begynder også at stille spørgsmål. Hendes veninder undrer sig over, hvorfor hun mødes mindre, og hendes familie mærker, at hun ofte er trist. “Jeg tør ikke fortælle dem, hvordan det virkelig står til. Jeg skammer mig. De ville fortælle mig, at jeg skal forlade ham, og måske har de ret. Men jeg elsker ham, og det er ikke så nemt at bare efterlade alt,” fortæller hun, mens hun tørre sine tårer væk. Hun har følelsen af at være fanget, indelukket i en situation, hun aldrig troede, hun ville befinde sig i.
Det sværeste for hende er, at hun mister mere og mere af sig selv. “Tidligere var jeg social og havde altid lyst til at møde nye mennesker. Nu tør jeg næsten ikke gå ud, af frygt for at møde nogen, som min kæreste ikke stoler på,” siger hun.
Den konstante frygt for at gøre noget forkert, for at gøre ham vred igen, gør, at hun konstant skubber sine egne grænser længere væk. “Jeg vil ikke leve i en verden, hvor jeg ikke må tale med andre mennesker, hvor jeg skal redegøre for alt, hvad jeg gør. Men jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme ud.”
Inge’s historie er som mange andres, der kæmper med kontrollerende partnere og tabet af deres egen identitet. Hun håber, at hendes erfaring kan hjælpe andre med at genkende tegnene på et usundt forhold tidligere og søge hjælp, hvor svært det end måtte være. “Jeg ved, jeg skal gøre noget for mig selv. Men det er så svært at tage det første skridt.”
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
