Jeg havde booket min flyvning til Australien inden for en time. Ikke fordi jeg er så eventyrlysten, men fordi jeg havde brug for en udvej. Mens alle begejstret reagerede på Bente og Max’ bryllup, følte jeg en knude i maven. Jeg vidste, at jeg ikke kunne tage til det bryllup. Bare tanken fik mig til at føle mig syg.
Bente har det hele. Litteralt alt. En fantastisk karriere, et hyggeligt hus med en have fyldt med blomster, og nu også Max. Den Max, som jeg er vokset op med. Den Max, som jeg altid har set som lidt mere end en ven, selvom jeg aldrig har turdet sige det højt. Og nu skal han giftes med hende. “Hun har det hele, jeg har slet ingenting,” gentager jeg i mit hoved, gang på gang.
Jeg bliver set som matchmakeren af det perfekte par. Det var trods alt min fødselsdag, hvor jeg præsenterede dem for hinanden. Jeg kan stadig høre folk sige: “Jamie, uden dig ville Bente og Max aldrig have været sammen!” Det er ment som et kompliment, men det føles som et spark i maven. Jeg kan godt græde imens.
Sandheden er, at jeg aldrig skulle have præsenteret Max for Bente. Den aften, mens jeg opmuntrede Bente til at tale med ham, følte jeg allerede det lille stik af jalousi. Men dengang var det stadig lille, måske uskyldigt. Nu? Nu er det altomfattende.
Hvordan skulle jeg komme igennem en hel dag til deres bryllup? Hvordan kunne jeg som en glad veninde se til, mens de lovede hinanden evig troskab, mens jeg havde det sådan? “Jeg kan jo ikke spille den glade veninde for parret hele dagen, når jeg ikke føler sådan,” tænkte jeg hver gang, jeg overvejede det. Så jeg bestilte den rejse.
Undskyldningen, jeg har brugt for ikke at komme, og hvorfor jeg netop skulle booke denne rejse i den periode? At det er den smukkeste tid at rejse rundt i Australien. Alle nikkede forstående, som om det var en fantastisk mulighed, jeg ikke kunne lade gå forbi. Men sandheden er, at jeg ikke engang bekymrer mig om, hvordan Australien ser ud. Det handler om, at jeg ikke behøver at se, hvordan de får det, jeg altid har ønsket.
Måske er det barnligt, måske endda egoistisk. Men det er det eneste, jeg kan gøre for at beskytte mig selv nu. Mens jeg ser på mit fly, ved jeg, at jeg har brug for afstanden. Ikke kun fra deres bryllup, men fra alt, hvad de har sammen – og hvad jeg ikke har.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
