Det begyndte med små pauser. En weekend uden nyheder, en ferie hvor jeg lod radioen være tændt. Men langsomt ændrede det sig. Nu ignorerer jeg det helt. Nogle gange tænker jeg: “Så er jeg bare en nyhedsskyder. Det gør mig virkelig meget deprimeret.” Og åbenbart er jeg ikke den eneste.
Jeg læste for nyligt, at flere og flere mennesker gør det samme. Ifølge Røde Kors springer næsten halvdelen af folk over nyhederne om katastrofer og konflikter. Mediekommissionen skrev endda, at procentdelen af nyhedsskydere i Nederlandene er fordoblet siden 2017. Jeg spørger mig selv: er de mennesker som mig? Eller gør de det af andre grunde?
Forskere siger, at der er forskellige grupper af nyhedsskydere. Nogle mennesker undgår det midlertidigt, for eksempel fordi de har travlt. Andre, som jeg, synes simpelthen, at verden er for tung at se konstant i øjnene. Endnu andre forstår ikke nyhederne eller føler sig ikke tiltalt af dem. Og så er der en lille gruppe, der har mistillid til medierne. Jeg kan bedst genkende mig selv i den anden gruppe.
Men jeg spørger mig selv: er jeg virkelig den eneste, der føler mig så magtesløs? Jeg føler mig skyldig over, at jeg vender mit hoved væk, mens så meget sker i verden. Samtidig ved jeg ikke, hvordan jeg ellers skal håndtere al den information. Som en person sagde i den artikel: “Den, der kender til lidelsen, handler hurtigere.” Men hvad hvis det at vide fuldstændig lammer dig?
Derfor skriver jeg dette. Er der andre som mig? Personer, der forsøger at holde ud, men alligevel snubler over al denne elendighed? Hvordan håndterer I det? Hører I fra jer? Måske kan vi hjælpe hinanden. For ærligt talt, jeg ved det ikke lige nu.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
