Eline (34) var altid tilfreds med børnepasningen af hendes datter Philou. Indtil en dag, hvor en ny medarbejder dukkede op.
Ændring skaber uro
Allerede fra det øjeblik, Philou var tre måneder gammel, gik hun til den samme pasningsordning. Eline og hendes partner havde nøje udvalgt dette sted på grund af arbejdsmetoden, legetøjet og de varme måltider. Pædagogerne var venlige og gav meget opmærksomhed til børnene.
Eline afleverede altid Philou med ro i sindet og hentede hende med glæde. Dette ændrede sig dog, da en mand, Joost, uventet begyndte at arbejde i børnehaven.
“At der kommer nye mennesker, er normalt, men en mand havde jeg ikke forventet,” fortæller Eline. “Der var ikke sagt noget forud; pludselig var han der.” Eline følte sig utilpas ved tanken om, at en mand tog sig af børnene. “Jeg spurgte mig selv, hvad han lavede der med babyerne og børnene. Joost virkede som en fin fyr, og han gik godt med børnene, men alligevel følte jeg mig ikke godt tilpas.”
Eline delte sine bekymringer med en veninde, der også bragte sit barn til den samme pasningsordning. Hendes veninde var i første omgang også overrasket. Eline’s mand forsøgte at forholde sig praktisk til det; han syntes, det var logisk givet personale-underskuddet.
På udkig efter en løsning
På trods af at hun forsøgte at acceptere det, blev Eline ved med at tvivle. “På mit arbejde kunne jeg kun tænke på, hvorfor han havde valgt børnepasning.” Efter et par uger syntes alle at have vænnet sig til den nye situation, bortset fra Eline. Hun blev ved med at føle sig utilpas, især når hun så Joost omgås børnene.
Eline overvejede at flytte Philou til en anden pasningsordning, men alle steder var fyldt op. Til sidst talte hun med sin mor om sine bekymringer. I begyndelsen syntes hendes mor, at Eline overdrev, men senere tilbød hun at passe Philou på de dage, hun skulle i pasning. Philou ville snart begynde i folkeskolen, så de skulle alligevel ikke bruge pasningen mere.
“Selvom vi var tilfredse med pasningsordningen, var det svært at tage Philou væk fra hendes veninder og de søde pædagoger,” siger Eline. Men hun er glad for, at hun har lyttet til sine følelser. “Nu kan jeg igen arbejde med ro i sindet.”
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
