For mange kvinder er en fyldig barm en drøm, men for Juul (28) var det hendes største usikkerhed. Allerede fra hun var femten, lagde hun mærke til, at hendes krop var anderledes end hendes jævnaldrende. Hvor andre længtes efter større bryster, ville hun netop af med dem.
På jagt efter den rigtige bh
Juul var fjorten, da hendes bryster begyndte at vokse. Ikke lidt, men i et tempo, hvor hun hver anden måned havde brug for en ny bh. I starten syntes hun ikke, det var så slemt, men da hun blev seksten, blev det en mareridt at shoppe.
“Der var ikke flere pæne bh’er i min størrelse. Butikkerne solgte kun de der klodsede, gammeldags bh’er, mens jeg bare ville bære noget smukt. Mine veninder gik i blonde sæt, mens jeg måtte købe bh’er, der mest mindede om korset.”
Det stoppede ikke der. I skolen fik hun konstant bemærkninger fra drengene. “Hvilken cup har du nu allerede?” og “De ting er virkelig enorme,” blev der råbt. Jo flere sådanne bemærkninger hun hørte, desto mere usikker blev hun. Hun begyndte at bære løse trøjer for at skjule sine bryster og undgik stramme klæder.
Bemærkninger og ubehag
Juul arbejdede i en café og bemærkede, at hendes krop også trak meget opmærksomhed der, især fra mandlige gæster. “Nogle mænd kom med subtile bemærkninger, men andre var rent ud respektløse. ‘Med en sådan forside får du sikkert de fleste drikkepenge’ eller ‘De har sikkert ikke ansat dig for dine serveringsevner.’”
Det værste øjeblik var, da hun en gang skulle samle noget glas op fra gulvet. “Jeg rejste mig, og en mand smilede til mig og sagde: ‘Jeg kunne kun kigge på dine bryster.’ Jeg følte mig så beskidt. Jeg havde en følelse af, at min krop ikke længere var min, men et objekt at stirre på.”
Beslutningen
Da Juul blev nitten, begyndte hun at tænke mere alvorligt på en brystreduktion. Hun diskuterede det med sin mor, som forstod og støttede hende. En dag spurgte hendes mor forsigtigt: “Har du nogensinde overvejet at få noget gjort ved det?”
Det var det øjeblik, hvor Juul besluttede at planlægge en konsultation. Hun var nervøs og bange for, at lægen ikke ville tage hende alvorligt. “Hvad nu hvis han sagde, at mine bryster ikke var store nok til at reducere?” Men så snart lægen så hende, tøvede han ikke et øjeblik. “Jeg kunne ikke vente med, at det blev til virkelighed. Jeg ville bare af med det ubehag.”
Resultatet
Operationen forløb godt, og Juul kom sig hurtigere end forventet. “De første uger var spændende. Jeg var bange for, at stingene ville sprænge, men alt forblev pænt på sin plads.”
Den første gang hun så sine nye bryster, skulle hun vænne sig til dem. “De var først meget høje og stive. Jeg tænkte et øjeblik: Er de ikke blevet lavet for små? Men efter et par uger faldt alt på plads, og jeg var tilfreds.”
Folk spurgte, om hun havde tabt sig, men ingen opdagede straks, at hun havde fået en brystreduktion. Det syntes hun var rart, for hun ønskede ikke længere opmærksomhed på sin krop.
Nu, otte år senere, er hun stadig glad for sit valg. “Jeg har stadig ar, men de er knap synlige. Mine bryster passer endelig til min krop, og jeg føler mig igen tilpas. Når jeg nu ser andre kvinder med store bryster, synes jeg, det er smukt. Men for mig var denne indgreb det bedste valg.”
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
