Kim (28) sidder komfortabelt på sofaen med en dampende kop te i hånden.
Hun kaster et blik på hjørnet af sin stue, hvor hendes juletræ stadig står og glimter. Det grønne væsen, engang omhyggeligt pyntet med røde og gyldne kugler og en topper, der hænger en smule skævt, synes næsten at være en del af møblementet. Og ærligt? Kim er helt okay med det.
“Jeg er for doven til at tage juletræet ned”
“Jeg er for doven til at tage juletræet ned,” indrømmer hun uden skam. “Så jeg lader det stå indtil slutningen af marts.”
Det hele begyndte uskyldigt nok. Ligesom alle andre tog Kim i begyndelsen af december sine kasser med julepynt ned fra loftet. Hun så altid frem til det: duften af fyr, det hyggelige lys fra lamperne og følelsen af højtiden, der indfinder sig i hendes hjem. “Jeg elsker jul,” fortæller Kim. “At pynte træet er virkelig et højdepunkt.” Men så snart januar indtræffer, forsvinder den kærlighed som sne for solen.
“Det er bare så besværligt”
“Det er bare så besværligt,” sukker hun. “Først skal du have alle de kugler og guirlander af, så skal du have træet udenfor uden at hele gulvet er dækket af nåle. Og ærligt talt: jeg har bare ikke lyst til det.” Den tankegang førte til, at træet blev stående. Og blev stående. Og blev stående.
Holde julehyggen
I januar syntes hun stadig det var nogenlunde acceptabelt. “Jeg tænkte: nå, det giver stadig lidt hygge i de mørke vintermåneder. Hvorfor ikke?” Men da februar kom og gik, begyndte Kim at spekulere på, om hun måske gik lidt for vidt. “Mine venner drillede mig med det,” griner hun. “De sagde: ‘Kim, kommer det træ nogensinde ned? Eller lader du det bare stå hele året?’”
Kim trak på skuldrene. “Jeg sagde til dem: ‘Måske! Hvorfor ikke? Det er mit hus, mine regler.’” Den nøgterne indstilling kendetegner hende. “Jeg er ikke typen, der går op i, hvad andre tænker. Hvis jeg bliver glad af det juletræ, så bliver det stående.”
Jul i marts
Træet har efterhånden fået en næsten mytisk status blandt Kims vennekreds. “Når folk kommer forbi, er det første, de gør at tage et billede af træet,” siger Kim grinende. “Det er blevet en slags running joke.” Alligevel er der også folk, der finder ideen overraskende sjov. “En veninde sagde for nylig: ‘Måske skulle jeg også gøre det! Det er faktisk ret hyggeligt.’”
Kim forstår den reaktion. “Det er som om, du kan holde lidt ved julehyggen, selvom højtiden er forbi.” Alligevel indrømmer hun, at hendes dovenskab også spiller en stor rolle. “Jeg arbejder fuld tid, jeg træner, og i weekenden vil jeg bare slappe af. Når jeg så skal vælge mellem en aften med Netflix eller at rydde træet op, ved jeg det godt.”
Praktiske udfordringer
Naturligvis er der også ulemper ved at lade juletræet stå indtil foråret. “Nålene begynder at falde af,” fortæller Kim. “Jeg skal regelmæssigt støvsuge for at holde det pænt. Og nogle gange føles det lidt som om træet kigger på mig, som om det vil sige: ‘Hvorfor står jeg her stadig?’” Men selv det forhindrer hende ikke i at udsætte processen.
Kim har dog givet sig selv en deadline. “Sidst i marts skal det virkelig væk. Så føles det som om, foråret begynder, og så er det lidt mærkeligt at have et juletræ.” Alligevel udelukker hun ikke, at det samme scenarie kan gentage sig næste år. “Det er ligesom blevet en tradition,” griner hun.
Lektioner i dovenskab
Når hun bliver spurgt, om hun betragter sig selv som doven, må Kim tænke sig om. “Jeg tror ikke, jeg er doven generelt,” siger hun. “Jeg er bare selektiv med, hvor jeg bruger min energi. At rydde juletræet op står bare ikke højst på min liste.” Hun tilføjer, at det har lært hende ikke at være for hård ved sig selv. “Nogle gange er det okay at lade tingene være, som de er. Livet er allerede hektisk nok.”
Reaktioner fra andre
Kims historie vækker blandede reaktioner. Nogle finder det hylende morsomt, andre kan slet ikke relatere til det. “Min mor synes, det er forfærdeligt,” indrømmer Kim grinende. “Hun siger: ‘Det kan virkelig ikke være rigtigt, Kim! Hvad skal naboerne dog tænke?’ Men jeg siger altid: ‘Mor, så længe jeg ikke spiller julesange, er det vel okay?’”
Et varigt indtryk
Om træet rent faktisk forsvinder sidst i marts, er stadig et åbent spørgsmål. Kim forbliver afslappet over hele foretagendet. “Hvis jeg nogensinde får en kæreste, der synes, det er vigtigt, at træet bliver fjernet til tiden, fint,” siger hun og trækker på skuldrene. “Men indtil da? Lad mig nyde min dovne, bestemte juletradition.”
Med et glimt i øjet afslutter Kim: “Måske starter jeg en ny trend. Juletræer året rundt, hvem ved?” Hun tager en slurk te og ser tilfreds på sit træ. Lyskæderne blinker blidt. “For nu må det godt blive stående lidt endnu.”
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!