Ideen om kun at have et forhold med en kvinde, der ikke har haft andre mænd, lyder gammeldags, det er jeg klar over. Men for mig har det en dybere mening, der strækker sig ud over et ønske om noget særligt. Det er et valg, der stammer fra mine værdier, overbevisninger og, ærligt talt, også en vis frygt.
Jeg er en, der fra en ung alder har set anderledes på forhold. For mig handler kærlighed om renhed, noget man kun deler med én person. Det ønske fører ofte til misforståelse, men jeg er villig til at tage den risiko.
Venner siger ofte, at jeg stiller urealistiske krav, og at jeg vil forblive alene. De ord rammer hårdt, især fordi jeg ved, at de delvis har ret. Verden er trods alt anderledes end jeg gerne ville have det, og jeg er ikke naiv. Alligevel føles det for mig som om, jeg mister noget fantastisk, hvis jeg giver efter for deres råd. Jeg er vokset op i en familie, hvor trofasthed og loyalitet blev værdsat højt. Mine forældre var hinandens første kærlighed og også den eneste. Det bånd var så stærkt, at jeg som barn blev enormt inspireret af det. Det gav mig et eksempel, som jeg værner om.
Mange mennesker finder måske ikke mit syn på kærlighed passende i denne tid, hvor frihed og erfaring ofte står øverst på dagsordenen. Det virker som om, forhold bliver mere overfladiske, som om det er normalt, at folk kommer ind og ud af hinandens liv. For mig føles det som et tomt liv.
Hvis jeg giver mit hjerte helt til nogen, vil jeg have, at de gør det samme. Jeg vil ikke konstant sammenligne med de tidligere mænd, de har haft. Ideen om, at de har minder, som jeg ikke kan dele med dem, føles som en barriere imellem os. Som om jeg aldrig rigtig kan komme tæt på.
Jeg forstår, at dette lyder mærkeligt for andre. Vi lever i en verden, hvor ‘lev og lad leve’ er mottoet, og hvor alle træffer deres egne valg. Men hvorfor skulle jeg ikke have lov til at bevare min egen værdi i dette?
For mig føles det ikke som om, jeg begrænser eller kontrollerer nogen; det er simpelthen et ønske. Det er mit håb, at der er nogen, der tænker på samme måde som jeg, der ønsker at opleve den samme uskyld og eksklusivitet. Selvfølgelig er det et sjældent ønske, men jeg tror, det er muligt.
Det svære er, at jeg nogle gange spørger mig selv, om jeg ikke er for idealistisk. At jeg sidder fast i et drømmebillede, der ikke eksisterer. Alligevel har jeg svært ved at distancere mig fra det. For hvor ofte jeg end forsøger at overbevise mig selv om, at det ikke betyder noget, gnager der et eller andet dybt indeni.
Måske er jeg bange for at blive såret, bange for at jeg altid vil skulle sammenligne mig med nogen fra hendes fortid. Eller måske vil jeg simpelthen ikke have, at hun har delte oplevelser, som jeg ikke har bygget op med hende. Det føles som en form for sikkerhed for mig.
Der har været øjeblikke, hvor jeg har tænkt: “Måske skal jeg give slip på mine krav.” Især når jeg møder nogen, der virker perfekt for mig på mange måder. Men så snart jeg ved, at hun har haft tidligere forhold, føler jeg en blokade. Det er som om, der opstår en usynlig mur, noget jeg ikke kan ændre.
Det er ikke fordi jeg dømmer hende eller har mindre respekt for hende, men jeg føler mig simpelthen ikke forbundet på den måde, jeg søger. Sidste gang dette skete, var jeg virkelig forelsket. Hun havde dog haft flere forhold, og selvom jeg forsøgte at overbevise mig selv om, at det ikke betød noget, blev det ved med at gnage.
Folk siger, at jeg stiller for store krav til mig selv, at jeg jagter et ideal, der kun vil gøre mig ulykkelig i sidste ende. Men samtidig føles det som noget, jeg ikke bare kan give op på. Jeg vil ikke leve med tanken om, at jeg indgår et kompromis omkring noget, der er så vigtigt for mig.
Måske synes andre, det er mærkeligt, måske er der få mennesker, der forstår det, men for mig føles det ærligt og oprigtigt. Hvorfor skulle jeg nøjes med mindre, når dette er så dybt rodfæstet i mig?
Alligevel er der en tvivl. Måske finder jeg ud af en dag, at jeg unødigt begrænser mig selv. At jeg ikke kan finde den kærlighed, jeg søger, fordi jeg er for fast besluttet på mine egne regler. Men så længe jeg har den tvivl, ved jeg ikke, om jeg tør tage den risiko.
For nu fortsætter jeg med at lede, håbende på, at der et sted er nogen, der føler det samme. At der er en kvinde, der ligesom mig ser et forhold som noget eksklusivt, noget man ikke deler med andre. Det bliver ikke let. Mit valg bringer udfordringer med sig, og måske er jeg derfor alene længere, end jeg gerne ville.
Men jeg er villig til at acceptere det. For mig føles det som det eneste rigtige, og jeg håber, jeg til sidst kan finde nogen, der forstår det. For selvom jeg ikke tror på perfektion, tror jeg på, at der er mennesker, der deler de samme drømme, de samme værdier.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
