Hvad der engang begyndte som en lille klump tyggegummi ved kassen, voksede til et kulturelt ikon, der forbinder generationer. Bazooka tyggegummi – genkendelig ved de klare farver, firkantede form og naturligvis strimlen af Bazooka Joe – var mere end bare slik. Det var et stykke barndom, der stadig lever videre et eller andet sted i mange menneskers kollektive hukommelse.
Du fandt det virkelig overalt: i den lokale supermarked, på skolepladsen eller bare i din jakkelomme, mellem kugler og krummer. Duftene, den kunstige søde og nærmest kemisk lugtende blanding af sukker og plast, var straks genkendelig. Én bid, og du var tilbage i tiden, hvor alt handlede om at bytte, grine og samle på vittigheder, der sjældent var virkelig sjove.
Alle kendte følelsen af at folde det krøllede papir ud. Nogle gange læste du strimlen for dig selv, nogle gange højt for dine venner. De vittigheder gav som regel ikke mening, men det gjorde ikke noget. Det var den lille ritual – at læse, grine, tygge – der gjorde øjeblikket så specielt. Smagen var skarp og intens, men forsvandt hurtigt i en sej masse, der knap nok havde smag. Alligevel klagede ingen. For det handlede aldrig kun om smagen.
Det handlede om den følelse, der fulgte med: følelsen af at høre til, af at være ung, af bekymringsfrie eftermiddage med klæbrige hænder og et hoved fuld af fantasi. Den, der nogensinde har smagt dette tyggegummi, ved, hvordan det føltes at forsøge at tale med fuld mund, mens strimlen stadig sad mellem dine fingre. Bazooka var et stykke barndom i hver bid, et minde pakket ind i lyserødt-blå papir med et blink fra Bazooka Joe selv.
Chancerne er store for, at du troede, du havde glemt det, indtil du pludselig stødte på en gammel pakke på et loppemarked eller i en gulnet skuffe.
Så er det, som om tiden står stille, og du er otte år gammel igen, med solen i ansigtet og intet i hovedet undtagen hvilken strimmel, du ville få denne gang. Bazooka tyggegummi er et minde, du ikke kalder frem på bestilling, men som pludselig dukker op som en duft eller billede fra et andet liv. Den, der kender det, gemmer det et sted dybt inde. Og den, der aldrig har smagt det, har gået glip af noget magisk – lille, firkantet og med en smag, der måske ikke varede længe, men som altid forbliver i hukommelsen.
Husker du stadig Bazooka? Del dit yndlingsminde på Facebook og se, hvor mange andre der også husker det. Måske viser det sig, at dette lille stykke fortid forbinder mange flere mennesker, end du tror.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
