Beskedøgning er for mange blevet en dyr affære. Især A-mærker er steget betydeligt i pris, hvilket gør et simpelt besøg i supermarkedet til en stor udgift for budgettet. Siden 2020 er priserne på kendte mærker som Calvé, Iglo, Campina og Lay’s gennemsnitligt steget med hele 42 procent.
Prisstigningerne fortsætter. I 2024 er A-mærkerne igen blevet gennemsnitligt 8 procent dyrere sammenlignet med 2023. Men hvordan kommer det sig? Hvorfor forbliver private labels relativt overkommelige? Og hvordan kan du smart spare på dine daglige indkøb?
Forskning fra Forbrugerrådet viser, at nogle produkter er steget ekstremt i pris. Et pakke Iglo spinat à la crème koster nu 51 procent mere end for et år siden. Appelsientje appelsaft er steget med 43 procent, og et glas Calvé mayonnaise koster dig i dag 40 procent mere. Selv basisprodukter som Bertolli olivenolie (+40%) og Omo vaskepulver (+34%) er steget kraftigt i pris.
Her er nogle flere bemærkelsesværdige prisstigninger: en Unox Gelderse røget pølse koster nu 26 procent mere, Appelsientje æblejuice er steget med 23 procent, og Campina smør er også 23 procent dyrere. Derudover er Lassie fuldkornsris og Lay’s Max ribbechips begge steget med 22 procent i pris. Dette betyder, at en standard indkøbsliste nu er meget dyrere end for et par år siden.
Men hvorfor bliver A-mærker så meget dyrere? Årsagerne er mange. For det første er omkostningerne til råvarer, energi og transport steget enormt. Producenter af A-mærker opererer ofte i komplekse internationale kæder, hvor hver enkelt led er blevet dyrere. Tænk på stigende priser på olie, korn og mejeriprodukter samt logistiske omkostninger, der er steget på grund af energikrisen.
Derudover investerer A-mærker mange penge i markedsføring. Hvor private labels fokuserer på den prisbevidste forbruger, forsøger A-mærker at opretholde deres premium-image gennem storstilede reklamekampagner. Disse omkostninger blive selvfølgelig videreført til forbrugeren.
Inflationen spiller desuden en stor rolle. Eftervirkningerne af coronapandemien og krigen i Ukraine har drevet priserne op på globalt plan. Nogle virksomheder udnytter dette klogt ved at hæve deres priser ekstra, under dække af “uundgåelige omkostningsstigninger”. Dette fænomen kaldes “grisk inflation”: virksomheder hæver deres priser mere end strengt nødvendigt for at opnå ekstra profit.
Bemærkelsesværdigt forbliver private labels stort set overkommelige. Supermarkeder som ALDI, Dirk og Lidl er gennemsnitligt 7 til 8 procent billigere end andre kæder, og deres private labels stiger mindre i pris end de kendte A-mærker.
Dette skyldes, at private labels ofte produceres i store volumener og lokalt. Derudover sparer de betydeligt på markedsføringsomkostningerne, hvilket direkte afspejles i prisen. Supermarkeder ønsker desuden at holde deres private labels attraktivt prissat for at bevare kunderne, især i tider med økonomisk usikkerhed.
Siden 2020 er priserne på private label produkter steget med gennemsnitligt 30 procent, mens A-mærkerne er steget med 42 procent. Dette har betydet, at prisforskellen mellem A-mærker og private labels er steget til 54 procent. Især i tilfælde af non-food produkter, som vaskemidler og shampoo, er prisforskellene enorme. Selv når A-mærkerne er på tilbud, er de ofte stadig dyrere end deres private label variant.
Hvor kan du så handle billigst? Forbrugerrådet sammenlignede priserne på private label produkter fra tretten supermarkeder. De billigste supermarkeder er: ALDI og Dirk (begge 8% billigere end gennemsnittet), efterfulgt af Vomar (7%), Lidl (7%) og Deka og Hoogvliet (3%).
På den anden side er nogle supermarkeder faktisk betydeligt dyrere. Poiesz er endda 24 procent dyrere end gennemsnittet, mens Spar ligger 15 procent dyrere. Dette skyldes ofte deres placering (mindre landsbyer eller bycentre) og et begrænset indkøbsvolumen, hvilket gør, at de ikke kan spare på skala fordelene.
Vil du spare på dine indkøb? Overvej disse smarte tips:
- Køb oftere private labels: I mange tilfælde er ingredienserne og kvaliteten sammenlignelige med A-mærker. Test forskellige private label varianter for at opdage, at du ofte ikke kan smage forskel.
- Sammenlign supermarkeder: Priserne kan variere betydeligt mellem supermarkeder. At handle i billigere supermarkeder som ALDI, Lidl eller Dirk kan spare mange penge årligt.
- Vær opmærksom på tilbud, men vær kritisk: A-mærkerne er ofte på tilbud, men selv da kan de stadig være dyrere end private labels. Tjek altid prisen per kilo eller liter.
- Køb ind i store mængder: Produkter der har lang holdbarhed, såsom pasta, ris og vaskepulver, kan du købe i store mængder, når de er på tilbud.
- Undgå dyre convenience produkter: Færdigretter, forskårne grøntsager og pakkede snacks er ofte dyrere end selv at lave mad med friske ingredienser. At lave mad selv er ikke kun billigere, men også sundere.
Vil indkøb nogensinde blive billigere igen? Chancerne er små. Omkostningerne til råvarer, energi og transport forbliver høje, og producenterne vil fortsat videreføre disse omkostninger til forbrugeren. Inflation vil desuden fortsætte med at spille en rolle. Priserne kan falde sporadisk, hvis supermarkederne konkurrerer, men strukturelle fald synes usandsynlige.
Den gode nyhed? Der er alternativer. Private labels tilbyder ofte samme kvalitet til en lavere pris, og ved at handle smart kan du begrænse virkningen af prisstigninger.
Nøglen til at spare ligger i at sammenligne, forblive kritisk og være fleksibel i dine valg. I sidste ende er det ikke mærket, der bestemmer, hvor meget du bruger, men din smarte tilgang til indkøb.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
