Linda (66) troede, at pensionsårene endelig ville give hende og hendes mand Jan (68) mere tid sammen. Efter 23 års ægteskab håbede hun på afslappede øjeblikke, fælles udflugter og en styrkelse af deres bånd. Men i stedet for at være sammen, ser det ud til, at afstanden mellem dem er blevet større. Jans hobby, fiskeri, er nu centrum for hans verden, og Linda føler sig stadig mere ignoreret.
Sammen blive gamle? Den idé ser ud til at være forsvundet
“Da vi gik på pension sammen, tænkte jeg: endelig tid til hinanden,” fortæller Linda. “Vi har arbejdet hårdt i mange år, og jeg har set så meget frem til at nyde stille morgener, rejser og vores børnebørn sammen. Men den drøm ser ud til at være blevet en illusion. Jan er altid væk, med sin fiskestang i hånden.”
Hvor Linda troede, at pensionen ville være begyndelsen på en fælles, afslappet fase, har Jan givet det en anden betydning. “Han er næsten altid tidligt væk. Han er enten ude at fiske eller taler om det. Selv når han er hjemme, taler han kun om de steder, hvor han håber at fange de bedste fisk. Det føles som om, jeg ikke længere betyder noget.”
En hobby, der opsluger alt
Fiskeri har altid været Jans passion, men siden sin pension ser det ud til at have overtaget hele hans liv. “Jeg forstår, at han elsker at fiske,” siger Linda. “Det er en dejlig hobby, men det må da ikke overskygge alt andet? Jeg står som nummer to i køen, efter hans fiskestang.”
Linda har forsøgt at vise forståelse og endda gå med til vandet. “Jeg tænkte: måske kan jeg komme tættere på på den måde. Men at sidde og vente i timevis på et bid er virkelig ikke noget for mig. Det føltes ikke som ‘at være sammen’. Han var helt optaget af sin egen verden, og jeg sad bare der.”
Ensomhed i eget hus
Linda siger, at hun føler sig ensom, selvom de bor under samme tag. “Jeg savner samtalerne, vittighederne og følelsen af, at jeg er vigtig for ham. Når jeg prøver at tale om mine følelser, fejer han det væk. Han siger, at jeg klager for meget og at jeg skal give ham lov til at have sin hobby.”
Det store nedture kom, da Jan glemte deres 23. bryllupsdag. “Jeg havde planlagt en middag og glædede mig så meget,” fortæller Linda. “Men han stod op den morgen, pakkede sine ting og gik ud for at fiske. Da jeg mindede ham om det, sagde han blot: ‘Åh ja, tillykke,’ og gik alligevel. Jeg tilbragte hele dagen alene.”
Dråben, der fik bægeret til at flyde over
Efter den glemte bryllupsdag føler Linda, at hendes tålmodighed er opbrugt. “Jeg har altid gjort alt for ham. Jeg har støttet ham i hans karriere, taget mig af husstanden og altid haft forståelse for hans hobby. Men nu spørger jeg mig selv: hvad får jeg tilbage? Jeg føler mig tom og alene.”
Hun har forsøgt at finde et kompromis, men Jan ser ud til at være lidt åben derfor. “Jeg foreslog at planlægge faste dage, hvor vi kunne lave noget sammen. Men han siger, at fiskeri afhænger af vejret, og at han ikke kan planlægge det. Det føles som om, han synes, at hans hobby er vigtigere end vores ægteskab.”
Et svært valg
Linda overvejer nu endda skilsmisse, noget hun aldrig har tænkt på før. “Efter 23 år er det selvfølgelig ikke en let beslutning. Men jeg spørger mig selv, om jeg vil fortsætte på denne måde. Jeg føler mig ikke længere lykkelig, og det knuser mig.”
Valget er ekstra svært, fordi Linda værdsætter deres fælles historie. “Vi har oplevet så meget, og jeg elsker ham stadig. Men hvad hjælper det at elske, hvis det ikke føles gensidigt?”
Hvad mener Jan?
Jan selv ser ikke ud til at være klar over problemet. “Han siger, at fiskeri giver ham afslapning, og at jeg skal respektere det,” fortæller Linda. “Men han forstår ikke, at han udelukker mig. Han siger, at jeg ikke skal være så besværlig og at jeg skal være glad for, at han har en hobby.”
Linda har forsøgt at få ham til at forstå, hvor ensom hun føler sig, men uden succes. “Han ser fiskeri som noget uskyldigt, men han ser ikke, hvordan det driver os fra hinanden. Jeg har bedt ham om at gå til parterapi, men han lo det væk.”
Kan ægteskabet reddes?
Linda vil ikke bare give op på deres ægteskab, men hun ved ikke, om Jan er villig til at ændre sig. “Jeg vil ikke, at han stopper med at fiske, men jeg vil have, at han indser, at vores forhold også har brug for opmærksomhed. Hvis han ikke forstår det, ved jeg ikke, om vi kan fortsætte sammen.”
Hun overvejer nu en midlertidig pause for at tænke over sin fremtid. “Måske skal jeg vise ham, hvad han risikerer at miste, hvis han fortsætter sådan. Men tanken om en skilsmisse gør mig bange. Jeg vil ikke starte forfra i min alder.”
Hvad ville du gøre?
Linda’s historie rejser mange spørgsmål: skal hun kæmpe for sit ægteskab eller vælge sig selv? Hvad mener du? Del din mening på Facebook og deltag i diskussionen om Lindas situation!
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
