Nogle gange længes jeg så meget tilbage til 90’erne. Når jeg tænker tilbage på den tid, føler jeg en slags varme, som jeg nu ofte savner. Det var ikke kun moden – de brede jeans og de klare farver – eller musikken, som Nirvana eller Spice Girls, der gjorde stemningen så anderledes. Det var måden, folk omgik hinanden på. En enkelhed og venlighed, der nu ofte er svært at finde.
Da jeg var ung, var det helt normalt at sige “hej” til folk på gaden, selvom man ikke kendte hinanden. Det føltes som om, vi alle var lidt mere forbundne. Der var respekt for hinanden, uden at det føltes tvunget. Jeg husker, hvordan alle syntes at være lidt mere opmærksomme på de mennesker, der var omkring dem. Når du sad i offentlig transport, og en ældre person kom ind, rejste du automatisk op. Ingen behøvede at bede om det; man gjorde det bare. I dag ser jeg folk i bussen dybt begravet i deres telefoner, som om der ikke findes andre mennesker omkring dem.
90’erne havde også en slags afslappet stemning, som jeg savner. Der var ikke noget hastværk med konstant at være tilgængelig, ingen endeløs strøm af beskeder og notifikationer, der krævede din opmærksomhed. Vi var bare… til stede. Hvis du mødtes med nogen, var I virkelig sammen, ikke halvvejs i samtalen og halvvejs på din telefon. Samtalerne var oprigtige, fulde af opmærksomhed på den anden. Alt dette føles nu nogle gange som en tabt kunst.
Og så selvfølgelig musikken. I dag kan jeg finde hvert nummer, jeg ønsker, inden for et par sekunder, men dengang gik man virkelig efter sin musik. Du havde dine kassettebånd eller cd’er, som du spillede så meget, at de blev slidte. Musik havde værdi, fordi du ikke havde alt lige ved hånden. Den glæde, du følte, når dit yndlingsnummer endelig kom på radioen – den følelse kan du næsten ikke genskabe nu. Musik bragte folk sammen, uden at det skulle være et arrangement. Bare, lytte sammen, måske danse lidt i stuen.
Livet var bare mindre hektisk, mindre fyldt med forpligtelser og forventninger. Nogle gange undrer jeg mig over, om vi ikke alle burde tage et skridt tilbage. Skulle vi ikke få lidt mere opmærksomhed på hinanden igen? Hils på hinanden på gaden, rejse sig oftere for en anden? Måske lyder det gammeldags, men jeg tror, at vi kun ville få det bedre som samfund af det.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
