Kerstmis: En tid for varme og hygge — eller økonomisk stress?

For mange mennesker er julen en tid for varme og hygge, men for Marian (45) er det først og fremmest en kilde til økonomisk stress. I mange år er det blevet forventet, at hun organiserer julemiddagen, og selvom hun gjorde dette med glæde i bedre tider, mærker hun nu, at det simpelthen ikke længere er muligt. De stigende madpriser og det ekstra pres, som helligdagene medfører, gør det i år umuligt for Marian at tage det hele på sig alene. Alligevel ser det ud til, at ingen i hendes svigerfamilie forstår dette.

“Det hele begyndte for et par år siden,” fortæller Marian. “Jeg foreslog, at vi skulle fejre julen her hos os, så alle kunne nyde det uden at bekymre sig om madlavningen. Det år var en stor succes, og alle tog tilfredse hjem.”

Men hvad der skulle have været et engangstilbud, er nu blevet en tradition, hvor Marian ikke længere bliver spurgt om sin mening. “De går bare ud fra, at jeg gør det igen, uden at overveje, om jeg stadig kan.” I år er det dog anderledes. Marian har oplevet en del økonomiske tilbageslag. Hendes energiregning er højere end nogensinde, de daglige indkøb koster mere, og derudover har hun og hendes mand måtte betale for en uventet reparation af deres bil. “Bunden af sparegrisen er nået,” sukker Marian. “Jeg vil virkelig gerne give min svigerfamilie en dejlig jul, men hvordan kan jeg betale for en omfattende middag for ti mennesker, når jeg allerede har svært ved at betale vores egne indkøb?”

At organisere julemiddagen koster ikke kun tid, men også et betydeligt budget. Et omfattende måltid med forret, hovedret og dessert, inklusive drikkevarer og dekorationer, løber hurtigt op i hundredvis af euro. Marian har forsøgt at tage emnet op forsigtigt med sin svigerfamilie. Hun foreslog, at de i år skulle organisere noget sammen, hvor alle bidrager med en ret eller en økonomisk andel. Men hendes forslag blev ikke godt modtaget. “Det er da ikke nødvendigt,” sagde hendes svigermor. “Du er altid så god til det.” Marian følte sig presset. Det virkede som om, ingen tog hendes økonomiske situation alvorligt.

Det, der frustrerer Marian mest, er, at ingen i hendes svigerfamilie ser ud til at tænke over omkostningerne. De dukker alle op, nyder maden og hyggen, og går igen uden at spørge, hvad det har kostet Marian. “Det føles som om, jeg er ansvarlig for alle,” siger hun. “Men hvem tænker på mig?”

Hun overvejer nu at sætte sine grænser. Måske skal hun bare sige, at hun ikke har råd i år, og at nogen andre skal organisere middagen. Eller hun kan foreslå, at de gør det på en anden måde: alle tager noget med, eller de holder det enkelt i år. Men hun er bange for reaktionerne. “Jeg vil ikke ødelægge stemningen eller give indtryk af, at jeg ikke vil tage mig af min svigerfamilie,” siger Marian. “Men jeg kan simpelthen ikke klare det mere.”

Marian er i en vanskelig situation. Hun ønsker ikke at skuffe sin familie, men hun ved, at hun økonomisk ikke kan organisere julemiddagen, som alle forventer af hende. Hun undrer sig over, hvorfor hendes svigerfamilie ikke tilbyder at hjælpe af sig selv, eller hvorfor de ikke overvejer at dele byrden. “Jul handler jo om at være sammen?” siger hun. “Hvorfor skal jeg altid gøre alt selv?”

Hvad synes I?

Har Marian ret til at gøre det klart, at hun i år ikke er i stand til at organisere julemiddagen? Og hvordan kan hun bedst gribe det an uden at forstyrre julestemningen? Efterlad venligst din kommentar nedenfor og del dine råd. Marian kan virkelig bruge jeres hjælp og idéer!

Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!