Marie, en 43-årig mor, står over for et dilemma, der kan ændre hendes dagligdag markant. Den mulige indførelse af en minimumsalder for e-bikes ville nemlig betyde, at hendes søn, der hver dag cykler til skole med sin elektriske cykel, snart ikke længere vil kunne rejse selvstændigt.
”Hvis der kommer en minimumsalder for e-bikes, kan min søn ikke cykle til skole,” siger Marie med et bekymret udtryk. For hende er e-cyklen ikke en luksus, men en nødvendighed, der gør familiens dagligdag meget lettere.
Marie’s søn har cyklet til skole med e-cykel i et par år. På grund af afstanden til sin gymnasieskole, som ligger mere end 15 kilometer væk, og det tidspunkt, hvor han skal afsted hver morgen, blev købet af en elektrisk cykel hurtigt en løsning.
”Det er simpelthen ikke praktisk at køre ham til skole hver morgen og hente ham igen om eftermiddagen,” forklarer Marie. Derudover bidrager det til hendes søns følelse af selvstændighed og ansvarlighed, noget der er enormt vigtigt for hans udvikling.
”Han føler sig fri til at tage til skole på egen hånd, uden at være afhængig af os som forældre,” tilføjer hun.
Den mulige nye lovgivning, der ville forbyde unge under en vis alder at køre på en e-bike, føles derfor som en enorm begrænsning for Marie. “Vi prøver at opdrage vores børn så selvstændigt som muligt, og brugen af e-cykler er en stor del af det,” siger hun.
For hendes søn ville det være et skridt tilbage i hans selvstændighed og frihed. Han ville ikke længere være i stand til at komme til skole uden hjælp, hvilket for familien ville betyde, at der skulle findes andre – mindre effektive – transportmuligheder.
Et af Maries største indvendinger mod den mulige minimumsalder for e-bikes er, at der ikke tages højde for mange familiers virkelighed.
”Mange forældre står over for den samme udfordring som os. Med de lange afstande til skoler og sportsklubber er en e-cykel bare en praktisk løsning, der gør det muligt for børn at rejse selvstændigt,” konstaterer hun.
Marie er bange for, at regeringen ikke tilstrækkeligt tager højde for den indvirkning, en sådan foranstaltning ville have på familiernes daglige logistik. Bilen er ikke et alternativ for dem, både på grund af trafikpropperne og de stigende brændstofpriser. “En e-cykel er i mange tilfælde ikke kun lettere, men også mere bæredygtig,” understreger Marie.
Derudover ser Marie fordelene ved e-cyklen med hensyn til sundhed og motion. Selvom en elektrisk cykel kræver mindre fysisk indsats end en almindelig cykel, forbliver hendes søn aktiv.
”Han er meget udenfor og får dagligt sin dosis frisk luft. I stedet for at sidde indendørs hele dagen, har han i det mindste det øjeblik af fysisk aktivitet,” siger hun.
For hende er det vigtigt, især i en tid hvor børn i stigende grad bliver fristet af skærme og stillesiddende livsstil. E-cyklen er en måde at finde en sund balance mellem bekvemmelighed og bevægelse.
Marie forstår bekymringerne omkring trafik sikkerhed, som ligger til grund for den mulige indførelse af en minimumsalder for e-bikes. Hun anerkender, at der har været ulykker, hvor unge cyklister har været involveret, og at hastigheden på en e-bike medfører visse risici.
”Jeg forstår, at sikkerhed skal komme først,” siger hun. “Men jeg spørger mig selv, om en minimumsalder er den bedste løsning. Man kan også tænke på oplysningskampagner eller sikkerhedsregler, der er specifikt rettet mod unge e-cyklister.”
Marie har diskuteret emnet med andre forældre i sin omgangskreds, og meningerne er delte. Nogle forældre deler hendes bekymringer, mens andre støtter ideen om en minimumsalder. “Jeg har venner, der også står med dette problem, og de er lige så bekymrede som jeg,” fortæller hun.
Nogle overvejer allerede andre transportmuligheder, men mange føler sig presset af de mulige ændringer i lovgivningen. Diskussionen om e-bikes berører derfor mere end blot transport; det handler også om, hvordan forældre ønsker at lære deres børn ansvarlighed og selvstændighed.
Marie håber, at regeringen vil tage hensyn til forældre og børns interesser i beslutningsprocessen omkring e-bike regulering. Hun appellerer for en mere fleksibel tilgang, hvor der er plads til unge, der har brug for e-bikes for at tilbagelægge lange afstande.
”Jeg ville elske, hvis der blev mulighed for tilpassede løsninger,” siger hun. “At børn, der virkelig har brug for e-biken på grund af afstanden til skole, stadig får mulighed for at rejse selvstændigt.”
For Marie føles det vigtigt at kunne forklare betydningen af e-biken for hendes søn og deres familie, og hun håber, at den stemme også vil blive hørt.
Selvom fremtiden for lovgivningen omkring e-bikes er usikker, forbliver Marie optimistisk om, at der vil komme en løsning, der anerkender behovene hos familier som hendes.
For hende er e-cyklen mere end blot et transportmiddel; det er en måde at give hendes søn plads til at tage på eventyr, uafhængig og selvsikker.
Tanken om, at han måske snart ikke længere kan cykle til skole på den måde, bekymrer hende. “Jeg vil ikke begrænse ham i hans frihed og selvstændighed, og jeg håber, det ikke bliver nødvendigt,” siger hun beslutsomt.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
