Diskussionen om bedsteforældre, der passer deres børnebørn, er ikke ny, men udtalelsen fra Marijke (63) har fået gemytterne til at koge.
I en tid, hvor mange bedsteforældre glædeligt påtager sig ansvaret for deres børnebørn, vælger Marijke bevidst en anden tilgang. “Jeg har allerede opdraget mine børn, nu er det tid til at leve mit eget liv,” siger hun med et beslutsomt smil.
Med tre voksne børn og fem børnebørn har Marijke nok erfaring som forælder og bedsteforælder. Alligevel har hun altid undret sig over, hvorfor der er så stort et pres på bedsteforældre for at blive babysittere for deres børnebørn.
“Hvorfor ses det som en selvfølge, at vi som bedsteforældre altid skal være klar til at passe? Jeg har mit eget liv og ønsker at bevare den frihed,” siger Marijke.
“At passe bliver ofte set som en forpligtelse”
Da Marijke fik sit første børnebarn, følte hun straks presset. “Min datter spurgte mig øjeblikkeligt, om jeg ville passe, fordi hun og hendes mand gerne ville have en aften ude,” fortæller Marijke.
“Jeg ville gerne hjælpe, men jeg følte også, at forventningerne hurtigt blev bygget op. Når du først siger ‘ja’, bliver det set som en selvfølge, at du altid er tilgængelig.”
For Marijke var dette en vigtig lektion. “Jeg opdagede hurtigt, at hvis jeg ikke var forsigtig, ville jeg ende i et mønster, hvor jeg ikke længere kunne planlægge min egen tid. Der blev forventet, at jeg altid skulle være klar til at passe, og det føltes ikke rart,” forklarer hun. “Jeg ville ikke være en passer-oma, jeg ville være en oma, der nogle gange kunne hjælpe, men først og fremmest også have min egen tid og plads.”
Marijke mener, at det er vigtigt, at bedsteforældre kan sætte grænser uden at føle sig skyldige. “Det skal være et valg. Hvis jeg har tid og energi, vil jeg gerne passe, men jeg vil ikke have, at det bliver set som en forpligtelse. Jeg har mit eget liv, med egne planer og forpligtelser,” siger hun bestemt.
Frihed over alt
For Marijke handler det om frihed. Hun har opdraget sine børn og ønsker nu at bruge sin pensionistperiode til at gøre de ting, hun altid har ønsket at gøre, men aldrig har haft tid til. “Efter et liv med arbejde og opdragelse vil jeg endelig udfylde min egen tid,” siger hun.
“Jeg har altid elsket mine børn og børnebørn, men jeg er ikke længere den, der altid skal være tilgængelig for at tage sig af alle. Jeg vil opdage min egen passion, for eksempel rejse, male og bare nyde de små ting.”
Hendes valg bliver ikke altid forstået af alle. “Nogle mennesker synes, det er trist, at jeg ikke altid er tilgængelig for at passe mine børnebørn. De siger nogle gange: ‘Du har vel al tid nu, hvorfor gør du ikke lidt mere for dine børnebørn?’” fortæller Marijke.
“Men jeg mener, at jeg er en bedre oma, hvis jeg selv er lykkelig. Og hvis jeg har plads til at leve mit eget liv, er jeg meget mere i stand til at tilbringe tid med mine børnebørn, der virkelig betyder noget.”
Hun peger på vigtigheden af at bevare en sund balance mellem familieforpligtelser og personlig frihed. “Der er et enormt pres på bedsteforældre for altid at være tilgængelige, men ingen spørger, om de egentlig ønsker det. Hvorfor tales der ikke oftere om bedsteforældres behov for at leve deres eget liv?” undrer hun sig.
Hvorfor Marijke ikke føler sig skyldig
Mange bedsteforældre føler sig skyldige, hvis de ikke altid kan eller vil passe. Marijke er derimod klar: “Hvorfor skulle jeg føle mig skyldig? Mine børn og børnebørn har altid haft min kærlighed og omsorg. Nu er det min tur til at nyde min frihed. Hvis jeg nu passer, gør jeg det med glæde og ikke af forpligtelse.”
For Marijke handler det om at værne om sine grænser. “Jeg siger altid ærligt til mine børn, hvornår jeg kan eller ikke kan passe. Hvis jeg har travlt, fortæller jeg dem det. Og det er okay,” siger hun. “Jeg tror, at mange forældre ikke indser, at bedsteforældre også har deres eget liv. Jeg har for eksempel lige afsluttet et malerkursus og vil nu rejse mere. Og når jeg passer mine børnebørn, vil jeg virkelig være der for dem, ikke fordi det skal være, men fordi jeg vil.”
Marijke bemærker, at mange af hendes jævnaldrende i hendes omgangskreds sidder i samme situation. “I min vennegruppe er der mange kvinder, der føler sig forpligtet til at passe deres børnebørn, selvom de ikke ønsker det. Der tales der ikke meget om det pres, det medfører,” forklarer hun. “Folk finder det svært at sige ‘nej’ af frygt for kritik eller skyldfølelser. Men jeg mener, at det er vigtigt at gøre klart, at man selv vælger, hvornår man passer, og hvornår man ikke er tilgængelig.”
En sund tilgang til bedsteforældreskab
Marijke mener, at bedsteforældreskab også kræver en sund tilgang, hvor bedsteforældre respekterer deres egne grænser. “Det handler ikke om, at man ikke holder af sine børnebørn eller ikke ønsker at hjælpe, men det handler om, at man ikke mister sig selv i rollen som passer,” siger hun.
“Det er vigtigt at fortsætte med at gøre, hvad man elsker, og at værdsætte tiden med sine børnebørn på en måde, der fungerer for én.”
Friheden til at træffe valg er for Marijke afgørende. “Jeg er ikke en passer, jeg er en oma, der gerne tilbringer tid med sine børnebørn, men jeg vil også have, at mine børn forstår, at mit liv ikke kun drejer sig om dem,” siger hun.
“Jeg vil ikke have følelsen af, at jeg altid skal træde til, når der er behov for det. Det er vigtigt, at forældre og bedsteforældre fylder deres roller i eget tempo og ikke føler sig tvunget til at leve op til andres forventninger.”
Hvad siger dette om samfundet?
Marijke’s synspunkt rejser et større samfundsmæssigt spørgsmål: rollen for bedsteforældre i det moderne samfund. Hvor det tidligere var en selvfølge, at bedsteforældre i høj grad engagerede sig for deres børn og børnebørn, ser situationen nu ud til at ændre sig.
Med det stigende pres på forældre for at balancere karriere, familie og andre forpligtelser bliver bedsteforældre i stigende grad bedt om at hjælpe.
Marijke’s valg om at leve sit eget liv rejser derfor vigtige spørgsmål om, hvad der forventes af bedsteforældre, og hvordan generationerne kan støtte hinanden uden at der er tale om forpligtelser.
Konklusion
Marijke’s valg om ikke altid at passe sine børnebørn, men i stedet leve sit eget liv, er et vigtigt budskab om grænser, frihed og bevarelse af egen tid. Hun understreger, at bedsteforældre ikke automatisk behøver at være tilgængelige for at passe, og at det er vigtigt at finde en balance mellem familieværdier og personlig frihed.
Hendes synspunkt er muligvis ikke let at forstå for alle, men det giver stof til eftertanke om de forventninger, der ofte stilles til bedsteforældre i moderne tid.
Det er vigtigt, at vi genovervejer rollen fra bedsteforældre i familien og sikrer, at bedsteforældre føler sig støttede og værdsatte, uden at de føler sig tvunget til altid at tage sig af deres børnebørn. Det handler om, at både forældre og bedsteforældre finder en sund og respektfuld balance i deres indbyrdes relationer.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
