Lad mig bare komme til sagen: jeg forstår virkelig ikke, hvorfor alle blindt følger medierne. Som om det, der vises på nyhedswebsites, per definition er sandheden. Se, jeg vil ikke pålægge nogen noget, men jeg bemærker, at folk knap nok tænker selv længere. Tag nu det her bøv om vaping. “Vaping er livsfarligt!” råber overskrifterne. “Børn bliver afhængige!” Selvfølgelig er det ikke sundt, men kom nu, skal vi virkelig være så hysteriske omkring det?
Jeg er 37, har arbejdet i teknikken i årevis, og jeg prøver simpelthen at se tingene logisk. Hvis man ser på tallene, ser man, at vaping er meget mindre skadelig end rygning. Men det hører man næsten ingen tale om. Nej, det er alt sammen panik og sensation. “Fare for lungeskader!” “Ungdommen er i fare!” Og så ser man de talkshows, hvor alle nikker enige uden at stille ét kritisk spørgsmål. Jeg tænker: har I overhovedet læst noget uden for aviserne?
“Det værste siger jeg ofte til venner, “er, at folk tror, de er velinformerede, mens de bare gentager hvad de har hørt på tv.” Jeg mener, er der ikke internet? Videnskabelige studier? Udenlandske undersøgelser? Alt er tilgængeligt, men folk har bare ikke lyst til at tage sig tid til det. De vil hurtigt have en mening, helst en der er socialt accepteret. Så følger de bare med strømmen.
Det samme ser jeg i hele miljødebatten. “Vi skal være bæredygtige! Spise mindre kød! Brug ikke mere gas!” Selvfølgelig, jeg vil også have en beboelig planet. Men du skal ikke fortælle mig, at det hele er så simpelt. Alt, hvad vi gør, har konsekvenser. Hvis vi stopper kødproduktionen her, henter vi det fra et andet sted. Hvis vi ikke vil bruge gas længere, bygger vi atomkraftværker. Men der er også imodstand mod det. Jeg siger så: “Hvad vil I egentlig gerne?” Det virker som om folk ikke tør stille spørgsmål, bange for at gå imod strømmen.
Og så endnu en ting, jeg lægger mærke til: hele bølgen omkring ulven. Tidligere var det spændende, når et vildt dyr blev spottet. Nu bliver folk vrede, hvis en ulv griber et får. Tja, det er naturen, ikke? Men nu føres der en enorm debat om at skyde eller beskytte. Og pludselig ved alle alt om økosystemer og biodiversitet. Det har du sikkert læst i en artikel fra Politiken? Tror du virkelig, at du dermed pludselig er ekspert?
Og lad os være ærlige, højdepunkterne var corona. Jeg vil ikke sættes i bås som ‘konspirationsteoretiker’, men det var simpelthen bizart, hvordan folk hurtigt lagde deres sunde fornuft til side. “Mundbind redder liv!” “Bliv hjemme, red din bedstemor!” Jeg stillede spørgsmål til det dengang. Om det hele var korrekt. Om de tal var ærlige. Men så snart du sagde noget, der afveg fra politikken, blev du straks sat i bås som farlig. “Du er en antivaxxer!” eller “Du tror sikkert på konspirationer!” Nej, jeg vil bare vide, hvordan det hænger sammen. Må jeg ikke det?
Det, der især generer mig, er hvor få mennesker der virkelig lytter. Når jeg siger, at jeg stiller spørgsmålstegn ved ting, så råber de straks: “Ja, der har vi igen en konspirationsteoretiker!” Men jeg er slet ikke imod videnskab, tværtimod. Jeg ønsker bare, at videnskab også bliver kritisk vurderet. At man tør sige: “Hey, denne undersøgelse er finansieret af en medicinalvirksomhed, måske skal vi tage det med i overvejelserne.” Er det så underligt?
Verden er ikke sort-hvid, men det præsenteres sådan. Du er for eller imod. Du er god eller dårlig. Mens jeg tænker: det er faktisk sundt at stille spørgsmål. Hvorfor tror vi på noget? Hvem har interesse i, at vi tror på noget? Og især: hvad ved vi egentlig virkelig?
Måske lyder alt dette lidt frustreret. Det er jeg også, ærligt talt. Ikke fordi folk tænker anderledes end mig, men fordi de ikke tænker selv. Jeg håber bare, at flere mennesker vil tage sig tid til at stoppe op og reflektere over, hvad de hører. For ikke bare at acceptere alt ukritisk, men at søge, læse, tvivle. “At tænke selv er ikke forbudt,” siger jeg så. “Det er faktisk yderst nødvendigt.”
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
