Finansiel mareridt ved offentlige ladestænger

I de solrige dage i juni opdagede Marlies til sin skræk, at et simpelt stop for at lade op ved en offentlig ladestander var blevet til et finansielt mareridt. To sessioner, én ladestander, og alligevel €700 efterfølgende på regningen.

“Ren tyveri,” mener hun selv – og det er faktisk en underdrivelse. Hvad der begyndte som rutine, endte i komplet vantro. Hvordan kan betaling for opladning løbe helt af sporet? Og hvordan forhindrer man, at man selv går i en eller anden digital fælde?

Et hverdagsritual, der ender med absurde regninger

Marlies kørte sin elektriske bil til en offentlig ladestation ved et indkøbscenter. Intet særligt, tænkte hun. “Jeg skulle lige købe ind,” sagde Marlies. To opladninger senere modtog hun en faktura på hele €700.

For to gang opladning. Hun skulle klikke to gange via QR-kode og en app, der indikerede, at sessionen var afsluttet—men intet viste sig at være mindre sandt. “Jeg troede, det var slut, men så kom der først efterfølgende en melding om, at jeg stadig var ved at lade.” Forvirring, frustration og – først og fremmest – uforståenhed fulgte.

Uigennemsigtige takster og dobbelt strukturer skaber kaos

Marlies’ sag er ikke en undtagelse. Forbrugerrådet og andre interesseorganisationer kalder det et “spaghetti-bud af priser.”

Takster varierer pr. udbyder, pr. kort, OG pr. sted. Uden tydelig information på ladestanderen om omkostninger pr. kWh eller en tidsbundet blokeringstakst, er det et spil om, hvilken regning man kan forvente.

Som Babs van der Staak fra Forbrugerrådet korrekt bemærker:

“Takster skal faktisk være synlige direkte på ladestanderen.”

Og det er præcis, hvad der gik galt for Marlies: ingen klar oversigt, ingen advarsel, da sessionen egentlig var slut.

Blokeringstariffer: Et snigende indtægtsmodel

En anden ofte nævnt synder er det såkaldte “blokeringstarif.” Når din bil først er opladet, begynder de ekstra omkostninger at løbe for den tid, du holder ladestanderen optaget. Det kan løbe op til titusindvis af euro pr. session.

Marco Eenennaam fra FDM fortalte i en lignende sag om ferieladere:

“Det virker som en forretningsmodel,” fordi hotel- og campinggæster – som ikke er opmærksomme – skal betale dyrt for at være tilsluttet i længere tid.

Marlies blev offer for et sådant system: at tro, at sessionen var slut, mens der usynligt blev pålagt ekstra omkostninger.

De forstyrrende konsekvenser for elektriske bilister

Også andre EV-kørere bliver frustrerede over omkostningernes uforudsigelighed. Peter Jansen for eksempel betalte næsten 500 euro, efter at han troede, han kunne lade gratis ved en supermarked:

“Han troede, han kunne lade ved en gratis stander, men fik en høj regning.”

Og Mokveld skrev i RTL Z:

“For samme mængde kilowatt timer betaler jeg i Holland 18 euro… det er skandaløst.”

Marlies’ finansielle chok er et ekstremt eksempel, men afspejler et bredere, strukturelt problem.

Ingen advarsel, ingen indsigt, men høje omkostninger

Systemet fungerer langt fra kundevendende. Oftest er det først efterfølgende, at det bliver klart, hvor meget du har betalt. Og så står der et beløb på regningen, som du overhovedet ikke kan forklare. Mange mennesker vælger at betale via QR-kode, fordi det virker enkelt, men de opdager for sent, at det netop ikke giver overblik over tidsforbrug eller blokeringomkostninger.

Forbrugerrådet understreger:

“QR-koder fungerer ikke altid. Og hvis en kode virker, skal folk ofte klikke sig gennem mange sider, før de finder taksterne.”

En ladning på en eller to timer kan hurtigt blive hundredevis af euro dyrere. Ingen bevidst forkert handling fra Marlies, men et teknisk og kommercielt system, der bragte hende i problemer.

Hvad kan der gøres imod disse misforhold?

Der arbejdes på forbedringer. Forbrugerrådet, FDM og interesseklubber appellerer til:

• Tydelig prisinformation på selve ladestanderen
• Maximering af blokeringstariffer
• Apps der gør takster pr. kort og pr. sted gennemsigtige
• Natlig fritagelse for blokkeringsafgifter, som nogle udbydere nu gør

Statssekretær Vivianne Heijnen beskriver det som en “barndomssygdom” i ladestandersektoren og arbejder mod en gennemsigtig app. Men så længe denne løsning ikke er bredt implementeret, vil bilister såsom Marlies fortsat stå over for uforudsigelige finansielle risici.

Marlies giver ikke op

Selvom hun er chokeret, er Marlies fast besluttet. “Jeg vil have mine penge tilbage,” siger hun. Ikke kun for de €700, men også for at advare andre chauffører. Hun deler sin historie på sociale medier og reagerer ved udbyderens kundeservice. Det er hårdt at finde sig selv i økonomisk usikkerhed efter at have ladet to gange.

Hun understreger, at hun ikke ønsker at profitere: “Jeg vil bare kunne lade ærligt.” Men så længe informationerne mangler, og takster hænger i luften, vil sådanne tilfælde fortsætte med at dukke op.

Hvad kan EV-kørere gøre nu?

Selvom løsningen endnu ikke er fuldt udrullet, her er nogle tips til at undgå dyre overraskelser:

• Tjek i appen eller på ladestanderen før du lader, hvad taksten er
• Indstil ladningssessionen i en app eller bil, hvis det er muligt
• Flyt bilen straks, når opladningen er færdig
• Overvej et ladekort med fast takst eller forudbetalte rabatter
• Tag noter om start- og sluttidspunkt, og tag højde for skjulte omkostninger

Marlies’ oplevelse er ikke en individuel fejl, men et signal til operatører og kommuner: ladestandere skal være pålidelige, især for dem der er afhængige af dem undervejs.

Konklusion: tid til ærlige ladekostnader

Historien om Marlies – der pludselig mistede €700 for to ladningssessioner – er chokerende, men desværre realistisk. Det system, hun blev en del af, fungerer på dystre blokeringstariffer og mangel på gennemsigtighed. Omkostninger, du ikke kan se, før regningen kommer.

Forbrugerorganisationer, politikere og sektoren støtter forbedringer, men så længe der ikke er tilstrækkeligt med dem, vil elektriske førere fortsætte med at løbe en risiko. Marlies’ stemme er derfor vigtig: den tvinger udbydere til at ændre sig og andre til at blive advaret. For enkelt og ærligt at kunne lade bør være normen, ikke undtagelsen.

Forhåbentlig fører hendes historie – og mange andres – til strukturelle ændringer. Indtil da er det at være opmærksom, stille spørgsmål og kontrollere, der gælder. Og man kan kun håbe, at man ikke får en overraskelsesregning på €700 for et par minutters ladekomfort.

Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!