På trods af at han har fået lavet en kabelrende på fortovet foran sit hus for at oplade sin elbil, fortsætter hans naboer med at parkere deres biler på hans plads. For ham føles det som om, han er den eneste i nabolaget, der forstår dette problem.
“Det er utrolig frustrerende,” fortæller Martijn. “Jeg har investeret i en kabelrende, så jeg nemt kan oplade min elbil lige foran døren, men det ser ikke ud til at betyde noget for andre. De parkerer bare på min plads, som om den investering ikke betyder noget.”
Kabelrenden, som Martijn har fået installeret, er designet til sikkert at kunne føre et ladekabel over fortovet, så folk ikke snubler over det. Ideen var simpel: han ville kunne parkere og oplade sin elbil foran sit hus uden at skulle klatre over fliser eller andre forhindringer.
Alligevel viser det sig, at det at have en kabelrende i et offentligt område ikke betyder, at pladsen er reserveret eksklusivt til ham. Og det er netop, hvor problemet ligger.
“Jeg forstår, at det er en offentlig parkeringsplads, men jeg har trods alt investeret i den,” forklarer Martijn. Han ønskede at bidrage til en bæredygtig fremtid ved at købe en elbil. “Det er for mig den bedste måde at både aflaste miljøet og spare penge på brændstofomkostninger. Men hvis jeg ikke kan oplade min bil foran mit hus, hvad nytte har jeg så af det?” Han sukker frustreret. “Man føler sig bare magtesløs.”
Ifølge Martijn var installationen af kabelrenden ikke billig, og han har brugt meget tid og kræfter på at få de nødvendige tilladelser og arrangere installationen. “Jeg troede, at hvis jeg gjorde alt som det burde gøres, ville det blive godt. Men sådan er det ikke. Naboerne ved, at jeg har fået lavet kabelrenden, de kan se, at jeg har en elbil, men de bryder sig overhovedet ikke om det.”
Martijn har forsøgt at tale med sine naboer om problemet, men det har indtil videre givet lidt resultat. “Jeg har venligt bedt dem om at tage hensyn til pladsen foran mit hus. Men det virker som om, de ikke forstår det, eller måske mener de bare, at de har ret til at parkere der, fordi det er en offentlig plads. Og ærligt talt, teknisk set har de også ret.”
Den juridiske problematik gør det endnu sværere for Martijn. Selvom han forstår, at han ikke har ret til parkeringspladsen, føler han, at det er uretfærdigt, at han ikke kan få glæde af sin egen investering. “Jeg kan ikke bare kræve, at de parkerer et andet sted, men hver gang jeg kommer hjem, og min plads er optaget, bliver jeg skidt til mode. Det føles som mangel på respekt. Man har vel også lidt sociale normer og anstændighed, ikke?”
Martijn bemærker, at han bliver mere og mere frustreret over situationen, især fordi det ikke er en enlig hændelse, men næsten dagligt. “Der er dage, hvor jeg optimistisk kører hjem og håber, at min plads vil være fri, men så ser jeg igen en anden bil stå der. Det er bare ikke sjovt længere.”
En af hans naboer, som ønsker at forblive anonym, har fortalt ham, at de også finder situationen vanskelig. “Jeg forstår, at Martijn skal oplade sin bil, men det er en offentlig plads. Jeg har heller ikke en fast plads til min bil, så hvorfor skulle han have det?”
Det ser ud til at være essensen af problemet: manglen på forståelse for den personlige investering, som Martijn har gjort, og de begrænsninger, som et offentligt rum medfører. Martijn overvejer nu endda at tage juridiske skridt, men han ved, at det vil være kompliceret.
“Jeg har ringet til kommunen for at spørge, om jeg kan få en fast ladestander eller i det mindste en reserveret plads, men det er ikke så nemt. Det føles som om, jeg taler til en mur.”
Han føler, at der er brug for en bredere diskussion om elbiler og offentlige parkeringspladser. “Flere og flere mennesker skifter til elbiler, men infrastrukturen er ikke godt tænkt igennem. Man kan ikke bare forvente, at alle kan oplade deres bil på gaden, hvis der ikke er klare regler for, hvem der må parkere hvor.”
For Martijn forbliver frustrationen for nu. “Jeg ved, det måske lyder som et lille problem, men for mig er det virkelig en stor irritation. Jeg vil bare have, at folk tager lidt hensyn til hinanden. Er det så meget anmodet?”
Indtil videre er det en ventetid og håb på, at situationen ændrer sig. Martijn har dog lidt håb om, at der hurtigt vil komme en løsning. “Det virker, som om folk bliver mere og mere ligeglade med hinanden. Så længe det ikke ændrer sig, vil jeg sandsynligvis hver dag føle den samme frustration, når jeg kommer hjem, og min plads er optaget igen.”
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
