Da Michelle var gravid med sit første barn, vidste hun det helt sikkert: hun ville amme. Ingen tvivl, ingen plan B. “For mig var det ikke et valg,” siger hun. “Det er noget, man gør. Ligesom man dagligt fodrer, trøster og beskytter sit barn. Amning er bare en del af det.”
Michelle er 29 år, bor i Eindhoven og er mor til to børn: en datter på tre år og en søn på ni måneder. Hun arbejder deltid som administrativ medarbejder og bruger resten af sin tid på sin familie. I hendes omgangskreds er hun kendt som en, der siger, hvad hun mener, og det gælder også for hendes holdning til amning.
“Det er så naturligt,” fortæller hun, mens hun vugger sin søn. “Vores krop er lavet til det. Og ja, det er nogle gange hårdt, og ja, det gør ondt i starten, men kom nu… det er moderskab, er det ikke også?”
Hendes direkte tone skaber nogle gange friktion, især online. Da Michelle delte sin mening i en Facebook-gruppe for unge mødre, opstod der en storm af reaktioner.
Hun havde sagt: “Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor du frivilligt ville vælge flaskemad, hvis der ikke er noget galt med din mælkeproduktion. Det er som at vælge en anden sort.”
Reaktionerne lod ikke vente på sig. Nogle mødre følte sig angrebet, andre roste hendes ærlighed. Michelle selv forblev urokkelig. “Jeg mener ikke noget ondt. Men jeg ser bare så mange mødre, der giver op efter tre dage. Så tænker jeg: har du virkelig prøvet det?”
For sin første datter pumpede Michelle i tre måneder, fordi hendes datter havde svært ved at få fat. “Jeg sad i flere nætter fast ved den maskine, men jeg ville ikke give op. Ikke fordi jeg ville bevise, at jeg var en supermor, men fordi jeg troede, det var det bedste for mit barn.”
Ifølge Michelle er problemet, at amning bliver præsenteret som en frit valg. “Du hører overalt, at du skal gøre det, hvis det føles rigtigt, og hvis det ikke lykkes, er det også okay. Men det gør, at folk ikke tager det så seriøst. Mens vi taler om sundheden for dit barn.”
Hun fortæller om sin barselsuge, hvor hun, trods ømme brystvorter, tilstopning og manglende søvn, fortsatte med at amme. “Jeg græd af smerte, helt ærligt. Men jeg tænkte kun: det er midlertidigt. Min baby har brug for dette. Og jeg var der hver tredje time, dag og nat.”
Det, der især irriterer hende, er termen ‘valg’. Ifølge hende er der egentlig ikke et valg, når det kommer til amning, medmindre der er medicinske grunde. “At fodre dit barn er en del af det. Ligesom man ikke kan vælge, om man vil skifte sin baby. Ingen ville synes, det var normalt. Hvorfor så ved amning?”
Hun fortæller om en veninde, der allerede under sin graviditet sagde, at hun ikke ville begynde at amme. “Hun sagde: ‘Jeg har bare ikke lyst til det.’ Det var så svært for mig at forstå. Planlægger man ikke et barn, hvis man ikke har lyst til ansvar?”
Alligevel får Michelle også meget støtte, især fra andre mødre, der også ammer og genkender hendes beslutsomhed. “Jeg får nogle gange beskeder fra kvinder, der siger: ‘Du har motiveret mig til at fortsætte, da jeg ville stoppe.’ Det er det smukkeste.”
I mellemtiden har hun ammet sin yngste søn i ni måneder. “Jeg vil fortsætte i mindst et år. Længere må det også gerne være. Han vokser godt, er sjældent syg, og vi har et stærkt bånd.”
På spørgsmålet om, hun har forståelse for mødre, der vælger flaskemad, forbliver hun stille i et øjeblik. “Se, jeg vil ikke kritisere nogen. Men jeg vil gerne have, at folk er ærlige over for sig selv. Har du virkelig prøvet alt? Har du virkelig valgt dit barn, eller valgt det nemme?”
Ifølge Michelle bliver stemmen fra ammesupportere ofte overdøvet af den fra mødre, der føler sig angrebet. “Jeg forstår, at det er følsomt. Men må vi ikke tale om det? Det handler ikke om dig, det handler om, hvad der er bedst for dit barn.”
At amning også har fordele for moren, understreger hun gerne. “Det hjælper din krop med at komme sig, mindsker risikoen for visse sygdomme, og du lærer din baby så godt at kende. Du er så forbundet. Den følelse vil jeg gerne give alle mødre.”
Hun indrømmer, at hun nogle gange også var usikker. “Jeg havde blodsprøjtede øjne af træthed. Mine brystvorter var ødelagte. Men jeg kiggede på min datter og tænkte: dette er grunden til, at jeg gør det.”
Hendes partner støttede hende fra dag ét. “Han sagde: ‘Det, du har brug for, ordner jeg.’ Han lavede mad, satte puder frem, sørgede for ro. Det gør virkelig en forskel.”
Hvis hun kunne give andre mødre én ting med, så er det dette: “Stol på din krop og fortsæt. Du kan meget mere, end du tror. Giv ikke op, fordi det er svært. Giv kun op, hvis det virkelig ikke kan være anderledes.”
Michelle ved, at hendes mening polariserer. Alligevel står hun ved det. “Vi lever i en tid, hvor alt skal kunne lade sig gøre, og hvor alle især skal være venlige. Men nogle gange skal man bare sige, hvad man tænker. Især når det gælder dit barn.”
For hende er det enkelt: amning er ikke et livsstilsvalg. Det er en del af moderskabet. Punktum.
Kunne du lide denne artikel? Glem ikke at dele den med din familie og dine venner på Facebook!
